Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

Spiseproblemer 07-08-2015 19:10
By adminadmin Reply
Hej fagpanel
 
Min datter Mathilde født i uge 33+3 har det problem, at hun spiser ikke ret meget mad. Hun er 4 år og går i en almindelig børnehave, hun vejer ca 13,4 kg. Det er ikke hver dag at hun kommer af med afføring. Hun har gået til diætist pga hendes vægt.
 
Hun får sødmælk ovenpå havregryn om morgen, groft rugbrød eller rigler til frokost med kødpålæg eller fisk, grøntsager i staver, lidt frugt eller brød om eftermiddagen når hun kommer hjem fra børnehaven. Det er ikke hver dag, at hun spiser aftensmad og nogle gange småspiser hun imens, vi smører madpakke til næste dag.
 
Vi har fået at vide fra diætisten, at hun skal have sødmælk, fløde, Lurpak smør, forskellige grøntsager, fuldkornsprodukter, lidt frugt og lidt sukker. Jeg tænker på, om det er evt sødmælk som hendes mave ikke kan tåle. Nogle dage spiser hun meget mad og dagen efter spiser hun næsten ingenting
 
Med venlig hilsen
En bekymret mor 
 
Re: Spiseproblemer 07-08-2015 19:20
By adminadmin Reply
Kære mor
 
Jeg er børneergoterapeut med speciale i behandling af børn med spiseproblemer. Jeg skal gøre mit bedste for, at svare på dit spørgsmål. Skulle der opstå yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte mig viawww.Lebahn.dk.
 
De fleste børn spiser ikke en ens mængde hver dag. Dette i skærende kontrast til de fleste af os voksne, som har vænnet os til, at spise ret ens mængder (opdragelse i kombination med erfaring/vaner) Vi har også lært, at man skal vente med, at spise det bedste til sidst. Vi voksne kan også tvinge os til, at spise trods manglende appetit/lyst (hvis vi feks. er skidt tilpas) Børn er mere lystbetonede i deres spisning, mere tro mod deres umiddelbare behov og lader sig styre af stemninger og fornemmelser i kroppen.

Det at børn spiser det bedste først, kan man faktisk udnytte til en fordel. Specielt når de i perioder er ekstra småtspisende. Det vender jeg tilbage til om lidt.
 
Vi skal lige have fat i endnu en mekanisme først, som kan have en betydning: Mave/tarm funktionen.

Hvis der ikke er godt gang i maven/tarmen, kan det være medvirkende årsag til, at man ikke har lyst til at spise. Der er ganske enkelt ikke plads. Hvis afføringen er træg, når den endelig kommer (eller der kommer noget tyndt klattende hele tiden, men i små mængder) så kan der være mistanke om forstoppelse - og forstoppelsen kan godt sidde længere oppe i systemet, så man ikke umiddelbart kan fornemme den ved endetarmen.
 
Mælkeintolerance eller allergi kan godt betyde, at spisning bliver problematisk.Så hvis i har mistanke om mælkeproblemer, så kan i jo forsøge med at udelade mælk, smør, yoghurt, ost, fløde m.m. i en kortere periode. Hvis i kan mærke positiv forandring bør i søge læge og få hende undersøgt nærmere.
 
I skal selvfølgelig i den mælkefri periode huske at erstatte det fede med andre olier (gode kilder er smagsneutral kokosolie, mild olivenolie, mayonnaise eller andre kvalitets olier). i skal også være opmærksomme på at give hende andre kilder til kalk (http://altomkost.dk/fakta/mad-og-drikke/foedevarer/maelk-og-ost/kilder-til-calcium-i-kosten/)
 
Børn født for tidligt er ofte ekstra sensitive - påvirkelige for hvad de oplever i deres dagligdag. Ved at føre dagbog nogle dage over hvad der sker i hendes liv, hvordan hun sover og hvad/hvor meget hun indtager, er det muligt, at få fornemmelse af om de dage med et lille indtag hænger sammen med en for travl dagligdag eller med nætter med søvnproblemer.Hvis der er en sammenhæng her, er det måske tid at kigge på om hun har for stort et program nogle dage (eller alle dage...) Måske hun trives med helt fast og ensartet struktur med færre stimuli?
 
I er blevet rådet til, at energiberige maden mest muligt - hvilket jo kan virke fornuftigt, når hun spiser så lidt, men det kan faktisk bevirke, at hun spiser mindre, fordi hun måske ikke trives med så fed mad og derved hurtigt mister spiselysten.
 
Gode råd:

- Tjek lige om mave/tarm funktionen fungerer godt - ellers må i sætte igang med noget, der hjælper på det: probiotika/mælksyrebakterier og/eller movicol

- sørg for til hvert måltid, at der er noget, hun med sikkerhed kan spise - altså noget trygt og sikkert - og der skal være nok til, at hun kan spise sig mæt. Det skal stå, så hun kan se det, men ikke så tæt på, at det giver fornemmelse af, at blive et måltid i måltidet. Den mad hun er tryggest ved, at spise må gerne stå lidt længere væk på bordet.

- lad hende spise det, hun helst vil først (lystspisning) Ved at spise det bedst først, kommer der lidt mad i maven, det fremmer faktisk muligheden for, at der kommer noget af det andet mad derned bagefter.

- Når først i har sat jer til bords, skal i ikke rejse jer for at hente noget eller ordne noget. Få ro på måltidet på den måde og skab færrest forstyrrende indtryk.

- undlad helt at tallerkenservere. lad hende selv pege på og evt. selv tage over på sin tallerken.

- lad hende spise på sin egen måde, undlad at kommentere eller rette på hende

- Snak ikke for meget med hende under måltidet (men dog nok til at det er er rart måltid) - munden kan nemlig kun bruges til en ting ad gangen...

- lad hende være med til at "lave mad" - det hun lyster/magter - lad hende bære ind på bordet, præsentere, hvad hun kommer med osv, så hun bliver en del af forberedelserne (det gør hende mere spiseparat)

- småspisning er svært at undgå under madpakkesmøring - og kan være en fordel, hvis hun ikke har spist så meget ved bordet (nogle gange spiser børn, der ikke kan rumme så mange stimuli mest, når de er væk fra selve måltidet)

- Hvis hun takker af for tidligt, da få hende til at spørge maven, om den er tilfreds med det den har fået - lad hende gerne snakke med den, klappe på den, kigge på den - for at få ekstra god forbindelse:-) og når i selv har spist jer mæt, så må i gerne gøre det samme, så hun får koblingen mellem maden og den mætte fornemmelse i maven.
 
Jeg kan selvfølgelig ikke garantere at mængden øges med det samme, men langt de fleste familier, jeg rådgiver, har stor glæde af at indføre ovenstående i deres familie.



Venlig hilsen

Ulla Lebahn

ergoterapeut