Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

Højde 10-08-2015 21:14
By adminadmin Reply

Kære forening, 

Jeg er en pige 15 år. Jeg blev født 9 uger for tidligt. Jeg er bekymret om, hvor høj jeg bliver som voksen, da jeg nu kun er 158 cm høj, og jeg bruger størrelse 35 i sko.

Min mor er 175 cm høj, og min far er 184 cm høj. Jeg fik min menstruation som 13 årig,og har ikke haft problemer med min udvikling ved undtagen min højde.

Jeg vil gerne vide om det, at jeg er for tidligt født, har en påvirkning på min højde?

Mvh en teenager  

 
Re: Højde 10-08-2015 21:16
By adminadmin Reply

Kære teenager,

Ud fra dine forældres højde ville man regne med at du skulle blive ca. 173 cm høj som voksen. Ud fra din nuværende højde ville man regne med at du bliver ca. 163 cm.

Der er to overordnede grunde til denne forskel:

For det første er der en variation i højden som ikke har nogen særlig forklaring andet end at højden bestemmes af mange forskellige gener og at når forældrenes gener blandes hos et barn bliver resultatet ikke altid det samme. Det kan man se ved at helsøskende som ellers er raske og har haft en normal opvækst kan have ret forskellig højde. Så i denne sammenhæng er det også vigtigt om du i øvrigt er rask og almindelig.

For det andet giver problemer et foster og et lille barn møder en tilbøjelighed til at miste en smule 'vækstpotentiale'. Generelt bliver tidligt fødte børn noget mindre som voksne end deres forældre. Det skyldes dels at en tidlige fødsel ofte kommer efter problemer i graviditeten og dels at det nyfødte, tidligt fødte barn ikke kan optage så meget næring at det kan vokse lige så hurtigt som de ville have gjort hvis alt havde været normalt og det var blevet i sin mors mave.

Du skriver at du blev født 9 uger for tidligt. Din vægt ved fødslen er vigtig i denne sammenhæng. Hvis du vejede meget mindre end det normale på det tidspunkt (ca 1800 g), kan det godt forklare de ca. 10 cm du nok kommer til 'at mangle' i forhold til dine forældre, og måske søskende.

Men det vigtigste er måske at sige er at 163 cm er en helt normal højde for en voksen kvinde i Danmark og at man ikke skal sige 'jo højere des bedre'.

/gorm