Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

Søvnbesvær 2½ årig 04-03-2015 22:00
By adminadmin Reply
Hej
 
Vi har henvendt os før, og kører stadig rundt i de samme problemer. Vores datter er nu 2 1/2 år, hun er født 7 uger for tidligt, da jeg havde svangerskabets forgiftning.
 
Hun har altid haft svært ved at sove. Og nu kæmper vi hver aften, klokken bliver ofte 23 før hun falder i søvn. Vi mærker, hun er træt ved 20-tiden. Vi har for en tid prøvet at lægge hende der, så sover hun måske 1-2 timer vågner og er i fuldvigør. Og så kan kl. blive 24 eller senere.
 
Vi begynder med putteritual kl. 21 og nogle gange kan vi være heldig at hun sover kl. 22.
Det skal siges at jeg stadig ammer hende i søvn, det er den eneste måde, hun kan finde ro, hun ligger sig ikke bare ned. Desværre sover hun også kun ved iPad. Og jeg ammer hende også 2 -3 gange om natten. Min mand har ikke job for tiden, så vi lader hende sove til hun vågner ca. 8.30 nogle gange senere. Gå i vuggestue og sover middagslur der.
 
Vi har snakket med sundhedsplejerske og en fys. men der har vi ikke fået hjælp. Vores datter er en meget aktiv pige og ofte har hun svært ved at finde ro. Det er meget frustrerende, når vi kan se hun er træt og ikke kan hjælpe hende.
 
Jeg kunne sikker skrive mere uddybende, men jeg ved ikke hvor jeg skal ende og slutte.
 
Mvh
En træt mor 
 
Re: Søvnbesvær 2½ årig 04-03-2015 22:13
By adminadmin Reply
Kære trætte mor,
 
Det lyder som et fint ritual i har, men ikke just et let og enkelt et af slagsen.
 
Jeg synes det er godt, du fortsat ammer jeres datter, men forsøg at trappe ud af nætterne. Det er ikke sult, det er noget andet hun beder om, i den alder, nedtrap først, når I er helt afklarede med det jeg skriver nedenfor.
 
Jeg vil stille dig nogle spørgsmål, du kan tænke over til afklaring for dig og din mand.
 
Hvordan tænker du/I om fødslen og den første tid? Er der noget der bekymrer jer eller noget i er kede af i forbindelse med starten på forældrerollen? Grunden til jeg spørger er: at hvis I går og er bekymrede eller blot èn af jer er kede af det, så kan jeres datter mærke og fornemme det. Det er min erfaring, at børn har svært ved at slippe deres forældre og give sig hen i søvnen, hvis bare èn af forældrene er ude af balance.
 
Jeg vil også spørge om I begge har fået den optimale kontakt/tilknytning til jeres lille pige. Det er længe siden tilknytningen gerne skulle være etableret, men det er min erfaring, at det kan forsinkes, hvis en af forældrene har været "nede at vende" og det kan også forsinkes, hvis barnet kommer før tid. Så skal man også omstille sig ud fra forventningerne. Forældre kan også være bekymret for barnets liv og tør derfor ikke knytte sig til det.
 
Hvordan har din mand det med faderrollen? Har han accepteret den? Forsinket tilknytning er vigtig at behandle. Det kan i nogle tilfælde give uro hos barnet.
 
Jeg siger ikke, det er det, der er årsagen hos jer. Men det er ikke ualmindeligt og når jeres lille pige fortsat ikke vil give sig hen i søvnen, Derfor må vi gennemgå det hele.
 
Tal gerne sammen om jeres følelser ved forældrerollen. Jeres reaktion på fødslen og jeres syn på og følelser for det hele nu.

Bliver èn af jer let irriteret, eller er ked af det? Føler I begge glæde ved forældrerollen.?
 
Sig gerne til jeres lille pige, at I har det godt, hvis I har det godt. Har èn af jer det skidt, så sig det, men sig også, at det ikke er jeres datters skyld. At I arbejder på at få det bedre, hvis det er det i gør, vær ærlig. Børn fornemmer om det i siger stemmer overens med det I mener. Gør det ikke det, bliver de forvirrede og ikke trygge.
 
Når I er afklarede med det følelsesmæssige kan I starte med at slippe nat amningen, hvis den ikke stopper af sig selv ved en afklaring af jer forældre - følelsesmæssigt. Sig så Pernille, at mor ønsker, I skal sove hele natten og kun spise om dagen. Sig selvfølgelig det I/du selv føler kort og enkelt. Se på jeres datter om hun modtager budskabet.
 
Det med Ipad har jeg lært skulle give barnet uro lige før sovetid. Hvad er jeres erfaring? Synes I det gør jeres datter mere rolig?
 
Held og lykke med nætterne og dagligdagen.
 
Gode hilsener

Lena Dyhrberg