Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

Evt. følger af NEC 07-03-2016 22:58
By adminadmin Reply

Hej Gorm

Vi har en datter, der er født i uge 28+0 i oktober 2008, dysmatur 33 cm og 697 g. På 5. levedøgn bliver hun alvorligt syg af NEC og bliver hasteopereret.

Hun får fjernet 10 cm. tyndtarm og får anlagt stomi. Stomien har altid fungeret fint. Den blev lagt tilbage, da hun er ca. 8 mdr. gammel. Kort derefter får hun brok, hvor tarmen har lavet "knæk", og bliver opereret igen.. Det hele kommer fint igang.

Da hun er ca. 2 år starter hun op på Movicol pga. forstoppelse. I dag får hun et 1/2 brev Movicol junior om dagen. Ikke meget, men hun kan ikke undvære det, vi har forsøgt i en periode, men det ender ud i opkast ca. hver tredje uge.

Hun er på toilettet hver dag, spiser sundt og varierende og stortrives i skolen.

Hun klager dog tit og ofte om ondt i maven. Vi kan ikke rigtig finde system i det. Kan dog, næsten 100% udelukke, det ikke er noget psykisk. Hun har ikke så store smerter, at hun er ked af det, og det går oftest hurtigt over igen, det kan forekomme flere gange om dagen.

Kan der evt. have dannet sig noget arvæv, som går ind og trykker på noget? Eller.....?

Hilsen fra en mor til en pige på 7 1/2 år 

 
Re: Evt. følger af NEC 07-03-2016 23:01
By adminadmin Reply

Kære Mor,

Mange skolebørn har ondt i maven – ca 10% af alle børn har gentagne (recidiverende) mavesmerter i en længere periode. De allerfleste af disse børn er raske og har det ellers godt både hjemme og i skolen. I disse tilfælde er det bedste man kan gøre at acceptere at barnet har ondt og at prøve at hjælpe til med at det kommer til at betyde så lidt som muligt i det daglige.

Bl.a. kan man hjælpe barnet med at finde ud af, hvad det kan mens smerterne står på. Jo mere barnet kan, mens det står på, des mindre betydning får smerterne. Man skal nok prøve at undgå at trøste eller, at belønne hvad man ellers synes er godt gjort, det er vigtigt at hjælpe barnet til at finde sine egne grænser og udnytte det normale barns lyst til at være aktiv.

Nogle få børn har recidiverende mavesmerter pga af et fysisk problem – du nævnte selv overvejelsen om forstoppelse. Hos piger kommer senere menstruationen. Man kan da ikke helt udelukke at det har noget at gøre med hendes tarmbetændelse og operationen, da hun var nyfødt, men jeg synes ikke det lyder sandsynligt. Og du skriver selv, at hun ellers stortrives, så det lyder heller ikke sandsynligt at der er en psykisk årsag til smerterne.

Mange hilsner
Gorm