Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

9 uger og problemer med maven 14-09-2016 20:36
By adminadmin Reply
Hej,
 
Min datter er født i 35 + 0 den 25. juni 2016. Indlagt 2 dage på intensiv med ilt og antibiotika, og derefter 12 dages indlæggelse på Skejby Sygehus med sonde.Hun har hele tiden fået min mælk, og får det fortsat.
 
Hun har store problemer med hendes mave - hun kæmper store dele af tiden med at komme af med afføring/urin. Hun presser i meget lang tid, skyder ryg og "mosler" rundt. Til tider græder hun også imens. Det sker meget af hendes vågne tid, og både før og efter et måltid. Ofte afbryder det hendes søvn, hun vågner, kæmper og presser, så kommer der ofte en lille prut, og så falder hun til ro igen.
 
Hun har normal afføring, meget eller lidt, ved hver bleskift, som sker i forbindelse med amningen hver 3. time. Så hun er ikke forstoppet. Hun spiser fint(100% min mælk ca. hver 3. time døgnet rundt), tager på som hun skal, og er ellers glad og tilfreds. Men søvn og afslapning bliver det ikke så meget til, da tiden går med at presse/kæmpe.
 
Jeg er med på, at hendes tarmsystem i begyndelsen har været underudviklet. Men nu er hun 9 uger - kan det virkelig passe, at hun skal blive ved at kæmpe sådan? Jeg er meget bekymret, da hun virkelig ikke får sovet så meget/længe af gangen på grund af dette.
 
Vi har forsøgt med kiropraktor, forskellige D-vitaminer og ændringer i min kost. Men uden held.
 
Håber meget i kan hjælpe.
 
Med venlig hilsen

Mor og baby 
 
Re: 9 uger og problemer med maven 14-09-2016 20:41
By adminadmin Reply
Kære Mor,
 
Tak for din henvendelse.
 
Du har ret, det er ikke i orden, at din lille pige skal lide i forbindelse med hendes fordøjelse på den måde.
 
Jeg er ret sikker på det er tarmklapperne, der ikke er i balance. Det kan ordnes.
 
Tarmsystemet har to klapper. En fra tyndtarmen til tyktarmen og en fra tyktarmen til endetarmen. Klapperne bør åbne og lukke sig, når der er brug for det. Ud fra din beskrivelse af din datters reaktioner, når hun skal af med afføring, lyder det til, at klapperne er ude af balance.
 
De kan bla.rettes hos en Zoneterapeut og en Kinesiolog. Jeg afbalancerer regelmæssigt klapper, der er ude af Balance. Jeg er både sundhedsplejerske og kinesiolog. Det er enkelt og uden gener for barnet. Jeg holder blot på nogle punkter på barnet og ofte har jeg oplevet der kom gang i afføringen under behandlingen. Ellers sker det oftest indenfor 24 timer. I jeres tilfælde, skulle generne gerne ophøre indenfor de 24 timer. Jeg kender selvfølgelig bedst kinesiologien, men jeg ved zoneterapi også kan hjælpe, men der bør flere behandlinger til ud fra den erfaring jeg har.
 
I kan også selv prøve at afbalancere klapperne. Læg din varme håndflade på lysken og op mod kroppen i begge sider hos din datter. Hold dine hænder der i nogle minutter. Ofte vil man opleve at barnet slapper af.
 
Giver det ingen effekt så prøv igen. Virker det ikke, så søg en professionel, zoneterapeut eller kinesiolog. Lægen har desværre ikke uddannelse indenfor denne gene.



Jeg ønsker jer held og lykke.
Mange gode tanker

Lena Dyhrberg