Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

Øjenkontakt 06-02-2017 16:06
By adminadmin Reply

Hej.

Ved I, om der er lavet studier på, om daglig øjenkontakt med præmatur i uge 28- ? 37 har indflydelse på udviklingen iøvrigt og/eller på længere sigt. ?

Mvh Linda 

 
Re: Øjenkontakt 06-02-2017 16:10
By adminadmin Reply

Kære Linda

Nej, det ved jeg ikke.

Men jeg ved, at der er publiceret resultater fra mange studier af den type: Man tænker, at noget man kan gøre for/ved for tidligt fødte børn er gavnligt for deres udvikling og så sammenligner man en gruppe børn, der har været udsat for dette som en 'intervention' med en gruppe børn der ikke har. Det kunne være øjenkontakt, men det kunne også være tale, sang, berøring, vuggen, eller noget helt andet. Helt overordnet er resultaterne negative.

Grunden er for det første, at der skal være flere hundrede børn i hver gruppe for statistisk set at kunne 'bevise' en effekt af en realistisk størrelse, f.eks. at børnene fik en IQ der var 5 points højere. For det andet er det et problem at gennemføre en standardiseret 'intervention' af denne type og det er også et problem at definere kontrolgruppen.

Min egen konklusion er, at det er muligt, at det er gavnligt og at vi må gøre det tilpasset det enkelte barn i den enkelte situation, sådan at når et barn ligger roligt med åbne øjne så skal vi prøve at få øjenkontakt, smile, flytte hovedet lidt og hvis der bliver kontakt, lave en lille lyd osv. Selv med ret tidligt fødte børn kan det blive en hel lille samtale. Det er svært at forestille sig at det ikke skulle være gavnligt.

/gorm