Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 


 

 

 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

Overgangskost 14-07-2017 13:56
By adminadmin Reply
Hej,

Vi er forældre til en for tidligt født pige. Hun blev født i uge 32+2, og har klaret sig rigtig flot hele vejen igennem. Hun er nu lige blevet 7 måneder (fra termin), og er 23+1 uger fra fødsel.

Vi har for ca 1,5 måned siden begyndt på overgangskost, og det går bare super fint. Hun har taget meget positivt imod grøden, og hun spiser med stor iver og altid med en god appetit. Hun er meget interesseret i, når vi spiser også. Lige nu får hun grød (ris, majs, quinoa, eller havregrød) hver formiddag/middag. Til aften får hun grøntsagsmos med meget små stykker kød i. Det hele har hun taget godt imod. Vi har prøvet at lade hende sidde med en agurkering, som hun fik lov at tygge på. Hun har fået små stykker melon og et lille stykke ost at gumle på.

Vi har fået at vide på et møde angående præmatur børn, at de som udgangspunkt følger de samme retningslinjer mht kost, som gælder for børn født til tiden.

Vores spørgsmål går på, hvor meget og hvor hurtigt Vi kan introducere hende for mere fast mad, som fx små stykker frugt, en brødstav at gumle på osv. Rent mentalt tror v,i at hun er klar til det, og med på den. Men vi er I tvivl om hun er klar til det rent motorisk. Er det at prøve sig lidt frem, eller hvad vil I anbefale? Skal vi vente med hele stykker mad til hun er ligeså gammel som børn født til tiden, eller kan vi godt begynde at se, om hun gerne selv vil prøve mere end bare mos?

På forhånd tak for hjælpen.
Mvh M og T 
 
Re: Overgangskost 14-07-2017 14:01
By adminadmin Reply
Kære M og T.

Tak for jeres fint beskrevne spørgsmål. Det lyder som jeres datter er en velfungerende pige. Det lyder dejligt.
Jeg kan anbefale I kontrollerer jeres datters mundmotorik sådan: når hun spiser af skeen, lukker hun så munden om skeen og får det hele med. ?? Eller skal i trække skeen på overlæben for at tømme skeen. Klarer hun testen er 1. Step opnået. Det skal gerne kunne gennemføres ved 5-6 mdr. Hos børn født til tiden. 

Så er hun udviklet efter det gennemsnitlige med mund motorikken.  Så kan hun spise brød når hun er 8 mdr.
 
Agurk er ok, start med at skære det grønne af. Melon er næsten kun vand og er også i orden nu. Ost er også i orden.
Jeg vil dog anbefale, at I ikke giver så meget forskelligt mad ud over det I giver nu de næste 2 mdr. Tarmene udvikler sig fortsat ved at blive bedre og bedre til at sortere maden. I kan forebygge allergi ved at vente.
 
Når barnet er 8 mdr. Kan det ud over at tygge brødet, blande spyttet med maden og dermed udføre en god nedbrydning af maden i munden.
 
Det lyder som, du kan gå efter de anbefalinger du har modtaget, når du tager udgangspunkt i den oprindelige fødselsdato.
 
Held og lykke

Mvh Lena