Velkommen til vores fagpanel

Vi har en søn på 2½ år som er født 7 uger for tidligt. Han havde en del sanse-integrationsproblemer da han var spæd og han sov maks 10 min ad gangen og kun på brystet af enten sin far eller mor - i hans vågne timer græd han ofte og var utrøstelig. Vi kunne ikke ha ham med ud at handle, han kunne ikke klare for meget skiften rundt ved familiebesøg. Han har aldrig reageret mens vi har været ude, men når vi kom hjem reagerede han ved ikke at sove, ikke at spise og at skrige og være utrøstelig, dette stod på 2-3 dage efter oplevelsen. Da han startede i dagpleje var det det samme. Skete der for store ændringer eller besøg af andre dp reagerede han voldsomt når han kom hjem. Men da han var ca. 1½ år forsvandt det stort set alt sammen - (eller også blev vi vant til at tage hensynene og kom måske på den måde til at betyde mindre i vores sind).
 

I lang tid synes vi dog ikke der har været noget at mærke på ham. Men nu har vi fået store problemer med spisning (vi kan have hele dage hvor han nægter at spise noget som helst), voldsomme vredesudbrud, han er ofte meget ked af det, når han bliver ked af det eller vred forsøger han at gøre skade på sig selv ved f.eks. at banke sit hoved hårdt ned i gulvet eller ind i væg eller et bord eller han kratter sig selv i ansigtet.
 

Jeg ved godt at der i denne periode også sker meget med børn og deres selvstændighed, MEN jeg kan ikke helt lade være med at tænke på om det mon kan ha noget med hans for tidlige fødsel at gøre. Kan i hjælpe mig med dette?
Jeg håber.

Mange hilsner fra
Maria
 

Kære Maria

Noget, der kan gøre os forældre bekymrede, er, når vores børn ikke vil spise. Jeg kan forstå på dit brev, at han er en lille temperamentsfuld dreng, der nok ved at fortælle, når han ikke vil et og andet, nu ikke at spise.

Jeg bliver nysgerrig på, hvorfor han reagerer så voldsomt? Du skriver ikke noget om hans sprog, men kunne det tænkes, at han har svært ved at udtrykke sig med ord, og derfor ”må” ty til de store vredesudbrud for at gøre sig tydelig på sine ønsker/ ikke ønsker?

Når børn ikke vil spise maden, sker det ofte, at forældrene i bedste mening prøver at lokke og friste maden i barnet, er det således hos jer?

Som du skriver, er jeres søn i gang med selvstændighedsudviklingen, og der kan være en sammenhæng, da han kan mærke, at jeres største ønske (og bekymring) er, at han spiser, men det vil han selv bestemme.

Mit forslag er, hvis I kan genkende mine formodninger, at I de næste 14 dage helt flytter fokus væk fra maden. Dvs. at I ikke lokker, ikke kommenterer hvad og hvor meget han spiser, og hvis han ikke vil have noget af det, der er på bordet, er det OK. Prøv hverken at rise eller rose, nævn ikke maden. Det bliver svært, men kan give succes, og I vil selv kunne nyde jeres måltider meget mere. I kan uden at I gør det tydeligt for ham, sørge for, at noget af det, der serveres for alle ved bordet, er noget, han plejer at ville spise, om det er noget godt brød, lidt rå grønsager, rosiner m.v. rettet an på et fad. Lad ham selv vælge.

For tidligt fødte kræver ofte ro og struktur, forstået på den måde, at måltiderne indtages efter samme mønster og tidspunkter. Når I går til bords så sørg for, at I forinden har alt på bordet af bestik, mad m.v., så I ikke skal forlade bordet under måltidet, hvilket skaber uro og afbryder koncentrationen. Ligeledes at TV og radio er slukket. Er der andre søskende, skal de også være ved bordet, når måltidet starter. Når I synes, at måltidet er slut, kan jeres søn forlade bordet.

Held og lykke.

Grethe