Bestyrelses-login
Giv en donation

Velkommen til vores fagpanel

Velkommen til Dansk Præmatur Forenings fagpanel, hvor foreningens medlemmer kan stille spørgsmål til fagpersoner om for tidligt fødte.  Alle spørgsmål og svar offentliggøres på hjemmesiden. Det er muligt at være anonym, hvis blot redaktøren er bekendt med medlemmets navn og medlemsnummer. Ønskes anonymitet, bedes dette oplyst ved henvendelsen til Fagpanelet.  

Send dine spørgsmål til: fagpanel@praematur.dk 
 


 Du skal log in for at kunne deltage i debatten log in or register
Lukket tråd

Hofter 24-01-2015 12:57
By adminadmin Reply
Hej
 
Jeg blev d. 19.12.14 far til en dejlig lille pige, som blev født i uge 32. Hun har ligget i sædestilling under hele graviditeten og blev taget med kejsersnit.
 
Mit spørgsmål er ang. hendes hofter. Vi har endnu ikke fået lavet UL scanning af hofterne endnu og vi er stadig indlagt på neonatal afd. Skal man gøre noget særligt ift. hendes hofter, fx mobilisere dem? Eller kommer de på "plads" af sig selv?
Det skal siges, at det går rigtig fint og hun ikke virker til, at have gener fra hofterne.
 
MVH

En far 
 
Re: Hofter 24-01-2015 13:14
By adminadmin Reply
Hej Kristoffer.
 
Tillykke med den lille pige!
 
Det er vores erfaring, at hofterne kommer på plads af sig selv. Nu, hvor hun er så lille, må I spørge på afdelingen, hvad de synes. Når hun er blevet lidt større, kan I lave lege med hende, hvor I bevæger hofterne ind under hende i krybe- og kravlestilling og støtter hendes knæ i at være i den position. Alle lege foregår i kontakt med hende, så I kun leger, når hun har lyst til det og stopper, når hun mister interessen.
 
Venlig hilsen
Kit Nygaard Bak og Mette Degn Larsen