Bestyrelses-login
Giv en donation

Til de gravide
 

<!--@ParagraphImageAltText-->

www.praematur.dk er primært lavet for at støtte familier med for tidligt fødte børn. Vi har dog erfaret at vores website får mange besøg af gravide og pårørende til gravide.

Det er nærliggende at søge information, når man af en eller anden grund er bange for at føde for tidligt. Men vi har også oplevet at mange har svært ved at sortere i informationerne, især mens de er gravide og sårbare.

Vi er ikke interesseret i at skræmme nogen eller give det indtryk at alle for tidligt fødte børn klarer sig dårligt. Det er meget vigtigt at slå fast at kan udvikle ikke betyder vil udvikle, og at risikerer at få ikke betyder får pr. definition. Der er en del – ikke alle – for tidligt fødte børn, der er sarte og kan have senfølger af deres for tidlige fødsel. Nogle af dem kan få handicap. Vores familieberetninger vidner om begge dele. Der er mange måder man kan støtte de børn med specielle behov, og vores forening gør hvad den kan for at formidle vigtige informationer til dem, der har brug for det.

  

   Hvis du er gravid og ikke har et for tidligt født barn i forvejen, vil vi derfor   
   bede dig om at være bevidst om hvad du er parat til at læse, før du går på
   vandring på vores website, samt være kritisk over for hvad du læser.

 


Din jordemoder kan være en god støtte, hvis du har spørgsmål om netop din situation. Du er også velkommen til at kontakte vores erfarne emnerådgivere, hvis du har brug for at tale om det.