Bestyrelses-login
Giv en donation

Forebyggelse og behandling

Hvor søger man hjælp, når der opstår vanskeligheder?
Hvis barnet er født for tidligt, kan der nemt opstå situationer, hvor det er svært at sige nøjagtigt, hvad der er galt. Hvis der er noget i vejen med barnet, bliver man naturligvis bange og vil hjælpe. Så man går ofte til lægen eller andre fagpersoner, der har noget med barnet at gøre. Nogle gange er der hjælp at hente, men hvad gør man, når der ikke er?
Man ender på herrens mark – der er noget i vejen – ingen ved hvad – fortvivlelse – utilstrækkelighed – barnet lider…. Og hvad så?

Ja, så må man mobilisere kræfter til at søge viden og hjælp andre steder, end de steder vi i forvejen kender. Kræfterne er små, usikkerheden og angsten måske stor. Energien går fra familien og ikke mindst fra barnet.

De tilbud, man får, ser meget forskellige ud, alt efter kommune og hvilke fagpersoner, der er tilknyttet barnet. Det står ikke til at ændre natten over, hvorfor foreningen vil lave et inspirationskatalog over de hjælpemuligheder, medlemmerne har fundet gode for deres børn. 
 

Vælg de behandlingstyper du vil læse om ved at holde CTL ned og klikke på hver. 

   
 

    

Vi har brug for din hjælp...

Hvis du har haft en god oplevelse med behandlere eller andre, der har kunnet hjælpe dit barn, vil vi meget gerne modtage din historie. Vi er meget interesserede i at høre fra jer, der har haft glæde af ergoterapi, familieterapi, spædbarnsterapi, holding, sandlegterapi.  Husk at få behandlerens tilladelse til at blive opført med navn, adresse o.s.v. på hjemmesiden.

Beretninger sendes til info@praematur.dk.
Husk at oplyse navn og hvornår dit barn var i behandling. 

 

Kender du en god terapeut?

Vi er i foreningen ved at udarbejde lister over terapeuter, der dels har erfaring med præmature børn, dels er anbefalelsesværdige. 

Den ene liste er koncentreret om terapeuter, der arbejder med børns psykologi. Den anden omfatter i første omgang kranio-sakral terapeuter, men fx osteopater, motorikpædagoger, talepædagoger samt fysio- og ergoterapeuter er også meget relevante.

Kender du en god terapeut, som du kan anbefale til præmature børn og unge?
Så send en mail til terapeuter@praematur.dk med følgende oplysninger:
Navn, evt. navn på klinik, adresse, telefonnr., evt. telefontid, mailadresse, webadresse, behandlingens(ernes) art.

Skriv også gerne kort om, hvordan din behandler har hjulpet dit barn/dine børn.
På forhånd tak for dit bidrag, som kan komme mange til gode.