Bestyrelses-login
Giv en donation

Behandlingstyper

 

Forældreerfaring - Amanda
af den.

Efter at have haft veer i et døgns tid, fødte jeg min datter Amanda. Det var d. 20 august 2001 på Roskilde Amtssygehus. Jeg havde først termin d. 1. Oktober – så det var 6 uger for tidligt.

Konsekvenserne var jeg ikke helt klar over, for ifølge de bøger jeg havde læst, var hun jo stort set helt færdig og fin – der kunne være lidt med lungerne – men ellers… Hun var også meget fin, men færdig var hun bestemt ikke. Udover lungerne manglede lige leveren, sutterefleksen, et kilo modstandskraft og så angsten for, hvad der ellers kunne være!
For at få lov til at komme hjem skulle Amanda være uden brug af hjælp, overvågning og skulle selv kunne indtage al sin mælk.

En meget frustrerende periode – der endte med at blive på 16 dage – begyndte på hospitalets Neonatalafdeling. Det blev ikke mindre frustrerende af, at jeg i forvejen havde en datter på kun 13 måneder derhjemme. Jeg var derfor nødt til at dele min tid mellem hospitalet og hjemme, hvilket gav mig dårlig samvittighed over ikke rigtig at slå til nogen af stederne.

Min utålmodighed blev sat yderligere på prøve, da Amanda ikke så til rigtigt at ville ”vågne”. Hun sov stort set alle døgnets 24 timer, jeg måtte vække hende, når hun skulle pusles og det at sutte var derfor stort set en by i Rusland…..selv midt i sit første bad faldt hun i søvn!

Jeg fik at vide, at sutterefleksen først rigtig blev udviklet i uge 37, så jeg måtte ikke forvente, at hun var klar før den tid. Der var endnu en uge, til hun kom i uge 37, og hvis hun først skulle træne på at sutte der, kunne jeg godt se, hvornår jeg ville komme hjem… Jeg måtte finde en måde at speede processen lidt op.

Jeg fik fat i Kirsten, der tidligere havde behandlet min store pige for fordøjelsesproblemer. Kirsten kom på besøg på hospitalet – efter vi havde været der i 13 dage – og gav Amanda en omgang zoneterapi. Hvordan hun kunne behandle de små fødder er mig stadig en gåde, men virkede det gjorde det!

Amanda begyndte allerede dagen efter at sutte – først i det små, men i løbet af et døgn så meget, at jeg kunne komme hjem allerede 3 dage efter Kirstens besøg på hospitalet. Jeg – og ikke mindst min familie derhjemme – var lykkelige. Amanda fik endnu en behandling kort efter, vi var kommet hjem og begyndte at tage godt på. Desværre havde jeg kort tid efter ikke nok mælk i brysterne og måtte give supplerende mælkeerstatning, hvilket er hårdt for fordøjelsen – specielt for en lille pige, som ikke burde have forladt sin mors mave!

Amanda begyndte at gylpe meget. Så meget at jeg ofte var nervøs for, at halvdelen af den mælk, hun havde så meget brug for, kom op igen. Endnu engang måtte jeg have fat i Kirsten. Hun sagde, hun kunne trykke lidt på ”mave-mund-funktionen” og på den måde påvirke ”lukkemusklen” til maven.

Amanda kom endnu engang under kyndig fodbehandling, og allerede dagen efter var der en meget tydelig forbedring. Nu gylper hun kun det en ”almindelig” baby gylper – små og til tider mellemstore klatter, men ikke mere end hun beholder føde nok i sig, til på sigt at blive en stor og stærk baby.

Skrevet af Birgit Torngaard forår 2002


Behandler: FDZ Kirsten Nielsen
Kongemarken 17
4000 Roskilde
Tlf. 46324320
kirsten@barnezonen.dk
www.barnezonen.dk