Bestyrelses-login
Giv en donation

Behandlingstyper

 

Forældreerfaring - Naja
af den.

Her er lidt om vores forløb med Naja. Da vi startede i et forløb hos Karen Hessel var Naja 4 år gammel. Hun er født i 30 uge og var meget lille. Naja har altid været meget urolig og har haft svært ved at sove om natten. Vi havde både prøvet børstekur og kugledyne – men kun med en vis effekt. Det hjalp lidt. Men vi havde stadig mange urolige nætter. Og et barn som hoppede meget rundt. I børnehaven var hendes koncentration kort og hoppede meget rundt. Hun kunne ikke ret godt tåle høje lyde og når der var for meget uro ville hun ud. Hun er et klogt og kvikt barn med, som altid har været god til at snakke. Vi hørte om Karen og om hvordan nogle af vores venner var blevet hjulpet med deres barn.

Vi fortalte først Karen hvad der var sket uden Naja. Nogle dage efter kom vi tilbage og hun havde lavet nogle papirer på det hun ville fortælle Naja. Vi snakkede om det og fik det rettet til. Så kom vi med Naja. Karen fortalte Naja hendes historie over nogle gange. Vi snakkede meget derhjemme om det som hun fik at vide. Naja lavede også billeder og legede med sandkasserne i terapien. Det kunne hun godt lide.

Vi kunne se hvordan der blev mere ro over hende i terapien som tiden skred fremad. Derhjemme oplevede vi, at Naja begyndte at sove igennem hele natten. Hun blev mere rolig og kunne koncentrere sig i længere tid om en leg. I børnehaven kunne hun bedre udholde lydene og pædagogerne fortalte at hun blev mere rolig og fordybet i de ting hun lavede.

Forløbet hos Karen var på 8 gange og har givet os en datter, som er blevet mere rolig, kan sove om natten og som er blevet gladere og har mere overskud.

Morten og Linda