Bestyrelses-login
Giv en donation

Behandlingstyper

 

Osteopati - teori
af den.

Osteopati, Cranial (Kranio-Sakral) Osteopati, Visceral Osteopati

Osteopati er en medicinsk videnskab som benytter sig af manuelle teknikker til diagnose og behandling. Det er baseret på traditionelle medicinske fag som anatomi, neurologi, fysiologi og patologi.

Osteopati kaldes manuel medicin, fordi diagnose, smertelindring og genoprettelsen af kroppens balance alene sker ved hændernes hjælp. Osteopater bruger et bredt udvalg af teknikker – fra artikulation/mobilisering af ledderne, specifik udspænding af muskler, bindevæv og sener – til de meget blide Cranial (Kranio-Sakrale) eller Visceral Osteopatiske manipulationer. Osteopaten vil, efter en udførlig samtale samt undersøgelse, fremlægge en egnet behandlingsplan for hver enkelt person. En Registreret Osteopat er uddannet til at stille en klinisk diagnose og tage stilling til om en henvisning til læge eller anden specialist er nødvendig.

Osteopati blev grundlagt af den amerikanske læge Andrew Taylor Still i 1882. I USA er osteopatistudiet en del af medicinstudiet og i mange lande er osteopater statsautoriserede f. eks. i England, Australien, New Zealand. I Europa betragtes uddannelsen efterhånden som en naturlig overbygning på et læge-, eller fysioterapistudie.

Osteopatisk diagnose og behandling retter sig mod de fysiske stressfaktorer og spændinger, der påvirker helbredet. Men Osteopati er ikke kun nogle teknikker, som kan anvendes på kroppen. En Osteopat behandler hele mennesket og søger efter den grundlæggende årsag til problemet, og fortager ikke kun symptombehandling.

Cranial (Kranio-Sakral) Osteopati
Cranial Osteopati (også kaldet Kranio-Sakral Osteopati) er en forfinet og blid type af Osteopatisk behandling, der benytter sig af skånsomme tryk med hænderne, som får spændinger i hele kroppen, inklusive hovedet, til at give slip. Behandlingen er meget effektiv mod en lang række problemer hos mennesker i alle alder – fra fødsel til alderdom. Det er specielt velegnet til behandling af babyer og børn. En Cranial Osteopat kan føle, om et menneskes helbred er optimalt eller ej, eller om der er noget, der forhindrer sunde bevægelser. Patienten har måske en følelse af tryk eller varme, enten under Osteopatens hænder eller et andet sted. De fleste under behandling oplever, at spændingerne gradvist forlader deres krop, eller løsnes, og de ender i en dyb afslappet tilstand. Osteopatisk behandling er ikke kun for at lette kroppens symptomer, men for at forbedre kroppens funktioner på alle måder. Patienterne beretter ofte om et generelt forbedret velbefindende, større energiniveau og bedre søvnmønster.

Cranial Osteopati er udviklet af William Garner Sutherland D.O. (Doctor of Osteopathy), mens han var på den American School of Osteopathy, Kirksville, i 1900 som elev af Andrew Taylor Still. Igennem hans arbejdsliv som Osteopat, forsatte han med forskning og udvikling af sine teorier og teknikker, han kaldte ”Osteopathy in the Cranial Field”. Han betragtede den som en fordybelse og udvidelse af osteopatiske principper i relationen første til kraniet og senere til hele kroppen.

NB: Cranial (Kranio-Sakral) Osteopati er en gren af Osteopati, så behandleren vil være en uddannet Osteopat. Det er imidlertid vigtigt, at man ikke forveksler den med kranio-sakral terapi da terapeuter, der udfører den behandling, oftest ikke er kvalificerede Osteopater.

Visceral Osteopati – en naturlig udvidelse af Osteopati
Osteopati har i mange år været brugt effektivt til behandling af problemer i bevægeapparatet; nakke- og rygsmerter, diskusprolaps, gigt og sports- og arbejdsskader. Mindre kendt er, at Osteopatisk behandling kan afhjælpe problemer med kroppens indre organer (viscera). I en sund krop vil vores indre organer (viscera) være i stand til at skifte form og glide i det omgivende væv og mellem de andre organer. Disse bevægelser kaldes motilitet og mobilitet. Blokeringer eller klæben til andre indre strukturer nedsætter deres funktion og vitalitet. Da hæmninger af den visceral bevægelse kan påvirke bevægeapparatet – og omvendt – vil Osteopaten vurdere kroppen som en helhed for at opnå en effektiv og afbalanceret behandling. Visceral Osteopatisk behandling er blide og behagelige tryk og stræk rettet mod de indre organer. Målet med behandlingen er ikke at korrigere, men at stimulere kroppen til at forbedre sin egen funktion.

Osteopatisk behandling af børn
Denne behandling er meget blid, sikker og kan værre effektiv at lindre eller fjerne symptomer. Målet med behandling er at vurdere og behandle barnet som en unik helhed og derved genskabe balance og harmoni i dets krop. Derfor kan Osteopati, kombineret med Cranial og Visceral Osteopati, som en behandlingsform bruges i mange situationer til gavn for barnet. Efter en grundig samtale og undersøgelse udfærdiges en behandlingsplan, som forklares til forældrene. Ved hjælp af blide og skånsomme påvirkninger frigøres de ophobede spændinger i kroppen, så den sunde tilstand kan vende tilbage. Forældrene har hele tiden tæt kontakt med barnet under behandlingen, og de fleste børn er meget afslappede – nogle falder i søvn. Forældrene vejledes i, hvad de selv kan gøre for at hjælpe barnet derhjemme. Gennemsnitligt er 2 til 6 behandlinger tilstrækkeligt, men antallet kan dog variere i forhold til problemets omfang og barnets alder.

Typiske problemer hos babyer og børn, der behandles af Osteopaten:
- Urolig/grædende babyer
- Amnings-/synkebesvær
- Opkastning/reflux/hikke
- Kolik/tarmluft
- Brok
- Søvnforstyrrelser
- Øre infektioner
- Tilbagevendende infektioner
- Astma
- Mavepine
- Hovedpine/migræne
- Ondt i nakken/ryggen
- Ledsmerter/” vokseværk”
- Koncentrationsbesvær/indlæringsvanskeligheder

Osteopatisk behandling kan også bruges til at afhjælpe hvor barnet har neurologiske ubalance, der giver udviklings-, indlærings- og adfærdsproblemer som Attention Deficit Disorder (ADD) og Attention Deficit / Hyperactivity Disorder (AD/HD), samt sanseintegrationsproblemer.

Læs på www.osteopatiskcenter.dk og www.kroppenshus.dk mere information og om typiske problemer, der behandles hos Osteopaten.