Bestyrelses-login
Giv en donation

Behandlingstyper

 

Forældreerfaring - Karoline
af den.

Kranio-sakral terapi hjalp endelig Karoline til fred og mod på livet

 

Karoline blev født i 28+6. Hun var dysmatur d.v.s undervægtig og vejede kun 706 g ved fødslen. Hun var indlagt i 2 måneder på Kolding Sygehus. Da hun først var stabil efter de første par uger, trivedes hun egentlig fint - alt taget i betragtning. Hun vejede 1786 g, da vi kom hjem.

Da vi kom hjem startede en lang række problemer. Hun fik flaske og havde fordøjelsesproblemer, fra hun var 2 måneder, og indtil vi startede på Kranio-Sakral terapi. Da hun blev 4 måneder, startede 3 mareridtsmåneder med massive øreproblemer, som smertede hende virkelig meget og tog hende helt ud af trivsel – både fysisk og psykisk. 7 måneder gammel og 5 kilo tung fik hun opereret dræn i begge ører. Ind imellem mave- og øreproblemer havde hun hyppigt infektioner, kulminerende med en rigtig slem omgang skoldkopper.

Nu var Karoline 9 måneder. Efter skoldkopperne kom der ro på infektionerne. Alligevel var hun ikke glad og tilpas. Hun havde stadigvæk ikke nogen fordybende leg, havde ikke lyst til at spise, undveg nogle gange kontakt og sov ganske forfærdeligt om natten!

Jeg var fortvivlet og udkørt. I flere måneder kunne hun højst sove 1 time ad gangen om natten. Mere normalt var, at hun vågnede hvert 20. minut natten igennem. Det var et sandt mareridt, selvfølgelig mest for hende, men sandelig også for os. Hun havde aldrig sovet godt.

Dagene kunne være meget svingende. Hun kunne virke uoplagt, smertet og i dårligt humør. Hendes mave havde store problemer, hun havde mange dage med forstoppelse og mavesmerter. Hendes afføring var hård og kuglet. Jeg hjalp hende af med afføring næsten hver gang ved hjælp af Mikrolax.

Da Karoline var 10 måneder, gik vi til lægen og fik en henvisning til Kolding Sygehus og ørelægen. Status ved ørelægen var, at hun havde meget ørevoks og lidt røde forkølelsesører, men at drænene sad fint. Hendes uro kunne ikke stamme fra ørerne, var konklusionen.

Vi tog til foredrag med formanden for præmaturforeningen Jonna Jepsen. Det var et fantastisk godt foredrag, men også tungt for os. De ting, som blev beskrevet som mulige problemfelter for de meget for tidligt fødte, passede alt for godt til Karolines vanskeligheder.

Senfølgerne som passede til Karoline var:

· Urolig og ustabilt søvnmønster
· Svækket immunforsvar
· Umodne organer – spise og fordøjelsesproblemer
· Sen motorisk udvikling
· Skrøbelig og ustabil psyke
· Utryghed
· Sanseintegrationsproblemer

Disse senfølger kunne vi sagtens genkende. Det nye for os var, at mange af de meget for tidligt fødte børn kan have sanseintegrationsproblemer. Disse børn mangler filter til at sortere indtryk, og reaktionen er ofte forsinket. Reaktionerne kommer først, når der er ro – om aftenen og om natten. ”Bingo”, sagde det inde i os! Her var måske kimen til Karolines vanskeligheder.

Pludselig kunne vi begynde at se lidt af et mønster: Hvis Karoline havde været hjemmefra, eller vi havde haft gæster, blev søvnen endnu dårligere. I dagene herefter var hendes humør ikke så godt. Hun virkede desuden flagrende i legen. Undersøgte ikke legesagerne, men smed dem mest lidt sporadisk rundt. Hun slappede heller ikke af ved at være på kroppen af os. Efter et par døgn hvilede hun igen mere i sig selv.

Set i bakspejlet havde hun måske også haft nogle kontaktafvigelser på grund af traumer, stressophobning og integrationsproblemer. Fra 2 måneders alderen fik hun sutteflaske. Det har altid været for meget for hende, hvis vi kiggede på hende, imens hun spiste. Derfor måtte vi dreje hende lidt væk fra os, så hun kunne koncentrere sig. Hendes personlige rum var temmelig stort. Hvis vi kom tæt på hende i starten ansigt til ansigt, lavede hun fravigemanøvrer.

I den første tid herhjemme og i tiden med store øresmerter fraveg hun ofte fra kropskontakt. Det virkede, som om hun ikke kunne overskue det tætte og intime. Hun blev mere urolig end rolig. Hun kiggede helst på os, når vi kiggede væk. Hun har givetvis længtes efter tætheden.

I ugen efter fordraget var vi i Kolding. Overlægen kunne godt se, at Karoline havde fordøjelsesproblemer. Foreløbig skulle vi se tiden an, indtil kosten blev mere varieret, og indtil hun kom i gang med at bevæge sig mere. Vi prøvede med en figen/sveske/ daddelblanding i stedet for Laktulose. Ind imellem kunne vi bruge Mikrolax til at hjælpe hende.

Med hensyn til stress, uro og dårlig søvn lyttede overlægen til vores overvejelser. Hun tjekkede hendes muskulatur grundigt for at være sikker på, at der ikke var spasmer. Her var alt fint. Hun sagde, at det var svært at vide, hvordan disse børn faldt ud. Nogle af børnene kunne have en svær start, men blev senere helt normale – måske var Karoline en af dem. Hun var dog åben overfor en undersøgelse af Karoline m.h.t. sanseintegration. Hun tog kontakt til en amtskonsulent, ansat i en specialbørnehave, der kunne lave en udviklingsbeskrivelse af hende.

Lægen foreslog, at Karoline skulle have sovemedicin – Fenemal - i en periode på 14 dage for at fjerne ophobet stress. Dette præparat havde dog ingen effekt, selvom hun blev sat op i dosis undervejs. I stedet var dagene mere dårlige ved siden af de fortsat kaotiske nætter. Derfor aftrappede vi medicinen efter 1½ uge.

Vi havde læst og hørt flere steder, at en alternativ behandlingsform, der hedder Kranio-Sakral terapi kunne afhjælpe nogle af sanseintegrationsproblemerne og stress, så det begyndte vi med. Her skete virkelig store fremskridt! Den første behandling var noget af en oplevelse! Jeg kendte ikke til behandlingsformen i forvejen - havde kun læst lidt. For mig at se trykkede terapeuten Karoline ganske få steder på ryg, skuldre, nakke og bryst – og kun med et let tryk.

Efter få minutters trykbehandling begyndte Karoline at skrige meget ængsteligt og samtidig meget aggressivt. Aldrig havde jeg hørt hende skrige sådan. Så stoppede terapeuten og sagde, at jeg skulle give hende vand. Hun drak en helt masse i en køre, dernæst begyndte øjnene praktisk talt næsten at køre rundt i hovedet, og kroppen sank sammen i udmattelse. Terapeuten sagde, at hun troede, at Karoline havde fået behandling nok for denne gang. Det troede jeg sandelig også! Det var en barsk, men også en flot oplevelse. I dag kan jeg se, at den første behandling forløste en kolossal stressophobning, og måske forløste den også et chok.

Efter første behandling blev Karolines mave helt normal. Dette er stort set fortsat. Efter første behandling skulle vi ikke længere gå Karoline i søvn om natten. Generelt sover hun nu meget bedre. Dog med udsving ! Karoline var meget spændt i sin rygmuskulatur, hvilket er tegn på store stressophobninger. Lige så stille blev det bedre for hver gang – legen blev nu undersøgende, hun begyndte lige så stille at eksperimentere med at komme omkring på gulvet, selvom det vist fortsat gjorde ondt i skuldermusklerne, når hun forsøgte at støtte fra med armene.

Generelt set hjalp Kranio-Sakral terapien Karolines system mere på plads. Hun fik fjernet gammelt stress, hun fik blødgjort overspændte muskler, og derved fik hun taget smerte væk. Hun kom mere i balance med sig selv og begyndte at få lidt overskud til at udvikle sig og mest vigtigt af alt – til at knytte sig til sin far, mor og søster. Det længtes hun efter, og det gjorde vi i høj grad også ! I alt har Karoline fået 5-6 behandlinger og er ikke officielt afsluttet, men vi har ikke været til behandling i det sidste halve år. Vi vil helt klart starte op igen, hvis Karoline på ny ryger ud af trivsel. Karoline fik Kranio-Sakral terapi fra hun var 11 til 13 måneder. Denne behandlingsform har vist sig temmelig mirakuløs i Karolines tilfælde. Det var virkelig en lettelse for os.

Det skal dog nævnes, at der også har været sat andre ting i gang omkring Karoline. Disse tiltag er beskrevet andre steder på forebyggelse og behandlingssiden.

I dag er Karoline 18 måneder. Jeg passer hende stadigvæk hjemme for at skåne hende både psykisk og fysisk. Hun har lige så stille fået det godt hen over sommeren og efteråret. Nu har hun fået et godt overskud og har udviklet sig meget i den sidste tid. Hun får stadigvæk mange infektioner og kan blive stresset. Dette kan fortsat give hende trivselsproblemer m.h.t udvikling, leg, kontakt og mad.

Alligevel må vi sige, at hun har fået det bedre end nogensinde før. Hun er nu en værre lille puttetrold – elsker kontakt og ikke kun til os (mor, far og storesøster). Hun er MEGET livsnysgerrig. Hun er lige ved at kunne gå – stort fordi hun i lange perioder ikke har haft overskud til at udvikle motorikken. Hun elsker sjov og ballade og er nu blevet til en lille selskabspapegøje. Hun er en lille fighter og giver ikke op i kampen med storesøster om legesager eller mor og far. Hun leger fint og udvikler lige nu en masse færdigheder. Hun er rigtig godt på vej nu, vores elskede lille datter.

Skrevet af Karoline’s mor Helle Eliasen den 25.11.01 - helle.eliasen@mail1.stofanet.dk

Behandler: Trine Rosenberg
Søndergade 15
8600 Silkeborg
Tlf. 86818686
www.trine-rosenberg.dk
E-mail : info@trine-rosenberg.dk