Bestyrelses-login
Giv en donation

Behandlingstyper

 

Forældreerfaring - Mike
af den.

Jeg er mor til Mike, som er født i 25. uge og vejede 720 gram. Mike er en dreng på snart 6 år, han er atypisk autist – mentalt retarderet. Jeg vil fortælle om et vidunderligt hjælpemiddel, som blev vores redning.

Vi fik fra børnepsykiatrisk afdeling anbefalet en kugledyne, da Mike ikke kan lide kropskontakt og er meget hyperaktiv. Mike har ikke brugt tiden til at sove og er en meget urolig forstyrret dreng.


Vi søgte kommunen om hjælp til kugledynen og fik den bevilliget på prøve i 14 dage fra firmaet, der sælger dynen. Vi havde planlagt, at dynen skulle indgå i leg, så Mike langsomt kunne vænne sig til den. Da Mike rørte ved dynen, ville han straks have boldene ud, men efter en time var dynen accepteret, og den var med overalt, hvor han færdedes.


Og så kom det spændende tidspunkt; sengetid – mon han ville have dynen på når han skulle sove? Der var ingen problemer, Mike sov ½ time efter han var lagt i seng og hele natten igennem. Det var godt nok underligt, men dejligt.

I 5 år har vi brugt meget tid på at få Mike til at falde til ro ved sengetid og der gik ofte 4-5 timer, inden han sov, og så var klokken som regel blevet 23.00-23.30. Vi blev også en oplevelse rigere. Da Mike allerede sov ved otte tiden, var der pludselig et tomrum.

Vi var en familie, mor, far, søster og Mike, men vi talte ikke sammen, sad i hvert sit rum med hver sin beskæftigelse. Det var blevet en vane, vi havde glemt at være en fælles familie.

Nu efter 2 måneder med kugledynen har vi fået en glad dreng, som er blevet meget rolig, og vi som forældre har mere overskud i dagligdagen, fordi vi nu får vores nattesøvn.

Jeg kan varmt anbefale kugledynen.


KH Tina

Skrevet den 27.03.02

 

Forhandler:

www.protac.dk