Bestyrelses-login
Giv en donation

Behandlingstyper

 

Forældreerfaring - Magnus
af den.

”Forsat” Kænguru plejeved hjælp af slynge

Magnus er født 8 uger for tidligt, vejede 1545gr. og målte 46 cm. De første 14 dage lå han i kuvøse og der var heldigvis ikke ”andet” med ham, end han skulle vokse sig stor og stærk.
Vi sad meget med ham, mest mig da jeg var så heldig at være indlagt sammen med ham.
De stille natte timer, os to sammen var bare guld værd for os begge to. Da vi kom hjem blev Magnus også båret meget, ikke fordi han var ked af det eller fordi vi var utrygge men fordi sådan var det bare.

Da Magnus var omkring 5 mdr. fik vi kendskab og lov til at låne en ”slynge”.
Det var faktisk vores sundhedsplejerske der spurte om jeg havde hørt om sådan en sag.
Jeg prøvede den flere gange uden held og der var ikke nogen lige for at spørge.
Så var det en nat at Magnus blev syg og da jeg havde gået meget med ham om natten, kunne jeg ikke ”slæbe” mere på ham da han forsat var syg dagen efter.

Så nu skulle det lykkes.....


Og det gjorde det, med lidt hiv og sving, billeder fra nettet, en opringning til en der kendte en der kendte en, og så var vi godt i gang. Det er vi endnu og Magnus bliver 4 år d.1-6-05. Hip hip hurra.

Da det endelig virkede for os var det en rigtig ”Aha” oplevelse. Magnus var tilbage hvor han hørte til, på min mave. Det kan godt være at det var et par mdr. forsinket men ”han havde jo manglet der” og det havde jeg i den grad savnet. Det at ”slynge” gav mig følelsen af kontrol tilbage og når Magnus var ked af det, urolig, utryg osv. Ja så gav slyngen ham roen tilbage.

Jeg er af den overbevisning at det, at være ”slynge” barn, har gjort Magnus’ tilgang til livet noget lettere. Han har i slyngen altid haft en tryg base, hvor han lige kan sidde og kigge på verden og finde sig til rette, inden han nu, hvor han er stor nok, hopper ned og er klar til at indtage den. Da han var lille var den med til at ”skærme” ham fra omverdenen, han kunne stikke hovedet frem når han var klar. Vi har således kunne have ham med til forskellige arr. Selv om der var mange nye mennesker.

Magnus sov ikke de første døgn når han skulle have tænder, så de nætter lå han (også) i slyngen og når han så græd ja så var det ud af sengen, hvor jeg sad med ham godt støttet af en masse puder, gå lidt rundt med ham, vugge og berolige ham og så tilbage i sengen, prøve at hvile de næste 15-20 min. Indtil han var ”på” igen.

Da han startede i børnehave holdt han op med at sove til middag, hold da op hvor var hen træt når han kom hjem om eftermiddagen. Så var det lige 5-10 min i slyngen, hygge og hvile. Se det var vores ulvetime. En lidt ældre pige spurgte en gang helt forarget ”Hvorfor sidder Magnus der” jeg tænkte lidt over det og svarede hende så ”Fordi han er heldig”.
Hmmmmm det var en god fornemmelse at få sat ord på. Der er stadig flere der har travlt med at han ind imellem stadig bliver slynget, til dem er der ikke andet at sige ”De ved ikke hvad de går glip af”.

Nu hvor han er så stor falder der jo også lidt af til hans ”moar”, for når han sidder der i slyngen og gør sig klar, eller lige hviler benene eller bare hygger, så sidder han der lige i højde, ja, kyssehøjde og det er ikke så ringe endda.

Hvis I spørg mig, skal der sættes fokus på ”forsat kængurupleje”.
Altså ikke kun den tid man ligger på hospitalet.

Jeg håber vi kan blive rigtig mange slyngebruger her, så kan vi måske oprette et støttekorps så alle der ønsker det kan komme godt i gang.

Mange venlige slynge”l” hilsner

Susan & Magnus


Du kan se mere her www.spirrevip.com