Bestyrelses-login
Giv en donation

Behandlingstyper

 

Zoneterapi - teori
af den.

Hvad er zoneterapi?

Vi mennesker er en sammensat organisme. Hvis noget ikke fungerer, som det skal, bliver der ubalance. Resultatet er sygdom, smerter, træthed og utilpashed. Zoneterapi hjælper ofte til genoprettelse af balancen.

Under og på fødderne findes et fuldstændigt kort over hele menneskekroppen. Hver del af kroppen har en zone på fødderne som kaldes en reflexzone. Hvis der er ømhed i en reflexzone hænger det sammen med, at en del af kroppen ikke fungerer optimalt. Ved at behandle de ømme reflexzoner med specielle trykkombinationer, kan zoneterapeuten påvirke organerne til at bedre kroppens funktion, og dermed genoprette kroppens balance.

Mange bruger zoneterapi, selv om de ikke har helbredsproblemer. De gør det for at vedligeholde en god sundhedstilstand og som forebyggende behandling.


Behandlingen
Zoneterapibehandlingen foregår ved trykmassage på føddernes under- og overside. Gennem de enkelte reflexzoners ømhedsgrad, hudens tilstand, m.m. danner zoneterapeuten sig et billede af ubalancens karakter, placering og styrke. Behandlingen tilrettelægges herefter. Gennem behandlingen påvirkes de dele af kroppen, der ikke fungerer optimalt, og kroppen kommer igen i balance.
På forhånd er det svært at sige, hvor mange behandlinger der er nødvendige - alt afhængig af problemet.

Reaktioner
Reaktionerne kan være forskellige.
Enhver reaktion hænger sammen med en bedre balance og almentilstand. Det er ikke muligt helt at forudsige kroppens måde at reagere på, da reaktionerne er individuelle. Nogle typiske reaktioner kan være:

- Afslappethed, træthed og dyb søvn
- Øget vandladning
- Grumset, mørk urin
- Øget tarmfunktion
- Ændring af afføringsmønster
- Udskillelse af sekret gennem næse og svælg
- Gamle skavanker, som ikke tidligere er blevet kureret, kan blusse op
- Humørsvingninger

Disse reaktioner skal ikke opfattes som en forværring, men er tværtimod et tegn på , at behandlingerne giver resultat, og at bedring er på vej.

Sundhed – en helhed
Zoneterapi gør det ikke alene. Selv om behandlingerne kan genoprette kroppens ubalancer, får du det først for alvor bedre, når der er balance i helheden. Livsvilkår, omgivelser og kost er væsentlige faktorer, der alle spiller en stor rolle i forbindelse med helbredet.
I forbindelse med zoneterapibehandlingen rådgiver terapeuten om, hvilke faktorer der kan være mulig årsag til eventuelle ubalancer. Ved at følge zoneterapeutens råd kan du selv gøre en indsats for at bevare en god sundhedstilstand. Zoneterapeuten samarbejder gerne med praktiserende læger og andre behandlere.

Tavshedspligt
Zoneterapeuten har tavshedspligt, og der sker ingen registrering af cpr-nummer. Af hensyn til behandlingen føres der en journal, som klienten er velkommen til at læse.

Tilskud til zoneterapibehandling
Der ydes ikke tilskud fra "Den offentlige Sygesikring" eller sygeforsikringen "danmark" til zoneterapibehandling, men derimod er der mange kommuner, der yder tilskud.
Spørg din kommune.


Fra hjemmesiden : www.fdz.dk
Behandlerliste : www.fdz.dk