Bestyrelses-login
Giv en donation

Alle familieberetninger

Før du læser beretningerne...

Mens vi er i et indlæggelsesforløb, eller når vi lige er kommet hjem fra sygehuset med vores barn, kan det være hårdt at læse de beretninger, hvor tingene ikke går, som de skal.


Derfor beder vi jer, der er i denne situation, om at overveje nøje, hvad I har lyst til og er parat til at læse, inden I går på vandring i alle beretningerne.

 


 

Rasmus - næsten som de andre
af Lone den. 15.04.01

Jeg vågnede pludselig en tidlig morgen i en våd seng. Der var stadig 8 uger til termin, så ingen panik, måske bare problemer med at holde på vandet. Jeg tog på arbejdet, og først i løbet af formiddagen får jeg mistanke; vandet siver.

Jeg kørte selv til sygehuset, og blev beordret i seng med benene op og fik sprøjte med lungemodning. "Der skal helst gå 2 døgn" var beskeden fra lægen, "så virker det bedst".
De 2 døgn, for Rasmus ventede faktisk 2 døgn, blev brugt på bøger om for tidlig fødte børn og besøg på neo (liggende i sengen). En læge tog sig tid til at besøge mig på stuen med en kuvøse det viste sig at være guld værd.

Nøjagtig 2 døgn efter indlæggelsen fik jeg veer, og det gik stærkt. Jeg ringede til min Mor kl. 15.00 og fortalte at de gjorde lidt ondt, hun lovede at kigge forbi efter arbejde. Kl. 16.30 er Rasmus født, lille (1700 g) men meget fin.

Jeg får lov at holde ham ca. 5 min. inden han kommer på neo. Hvor er han smuk, små hår over det hele og perfekt, han scorer 10 og alle roser ham. Men han skal jo på Neo - det ved jeg. Kl. 16.55 kommer min Mor på besøg for at se hvordan det går med "småveerne". Og modtages af et grinende personale (hun har medbragt en bog om fødsler) og mig der græder af glæde og siger hej Mormor.

Så starter tiden på Neo, 1 måned med glæde og gråd og bekymring. Rasmus ligger i kuvøsen med c-pap. Sondemades og ligger på mit bryst, har ingen kræfter til at sutte. Får (selvfølgelig) gulsot og må ligge i lys i næsten 14 dage. Tiden går næsten i stå. Dagene ligger i faste rammer. Hver 3 time tages han ud af kuvøsen, skiftes, vejes, ligges til brystet, vejes igen (Hurra han spiste 2 g selv, eller nåh 0g denne gang) sondemades mens han ligger på brystet, i kuvøsen igen, malke ud, hurtig op og sove lidt også forfra. Sludre lidt med de andre mødre, deler glæden med dem der udskrives og sorgen med dem der mister.

Endelig spiser han selv til alle måltider og vægten er 2400 g - vi tager hjem.

Vi skal møde til kontrol hver 3. måned. Alt er godt. Rasmus er rolig og nem, tager fint på og er meget vågen. Ved 6. mdr. kontrollen mener en læge at han ikke udvikler sig som han skal og en fysioterapeut underviser mig i at lære ham at vende sig. men "han er jo født for tidlig, så det kommer nok".

Rasmus 9 måneder: kan ikke sidde alene, kan ikke vende sig og fødderne vender indad. - Men det kommer nok.

Ny læge, 9 1/2 måned gammel: Lægen er ikke i tvivl: cerebral parese, spastisk!!!!
Min verden bryder sammen, jeg græder og skælder ud, hvorfor? hvorfor?
Hvordan bliver han rask??

- MEN det bliver han ikke, han har en hjerneskade.

Rasmus' cerebral parese viste sig i løbet af årerne at være i mild grad og han har ingen følgehandicap.

Træning er en stor del af hverdagen med Rasmus, men jeg kæmper og det HAR givet resultat. Han lærte at gå som 5 årig, smed bleen som 6 årig og går nu som 8 årig i 1. klasse, har støttelærer men går i almindelig skole. Han har store finmotoriske problemer og har f.eks. meget svært ved at skrive.

Han svømmer som en fisk og er lynhurtig til playstation og computer, han har mange venner og er næsten altid i godt humør.

Det er ikke altid nemt at være Rasmus, alle kan se at han går mærkeligt men som han selv siger "Mor, jeg er jo næsten som de andre"

Lone