Bestyrelses-login
Giv en donation

Alle familieberetninger

Før du læser beretningerne...

Mens vi er i et indlæggelsesforløb, eller når vi lige er kommet hjem fra sygehuset med vores barn, kan det være hårdt at læse de beretninger, hvor tingene ikke går, som de skal.


Derfor beder vi jer, der er i denne situation, om at overveje nøje, hvad I har lyst til og er parat til at læse, inden I går på vandring i alle beretningerne.

 


 

Mine tvillinger blev født 12 uger for tidligt
af Tina den. 01.01.01

Jeg husker så tydeligt januar måned år 2000 hvor jeg fandt ud af at jeg var gravid. Efter 7 års asen og masen skulle det endelig lykkedes ved første ivf forsøg. Da jeg var syv uger henne skulle jeg scannes første gang og det viste sig at vi skulle have tvillinger. Jeg havde en meget nem graviditet ja hvis det ikke var pga. at min mave voksede og voksede så ville jeg ikke vide at jeg var gravid.

Jeg skulle føde d. 29 sep. men d. 26 juni fandt jeg lidt blod i underbukserne. Jeg ringede straks til lægen som sendte mig på sygehuset. Min mand og jeg var meget bange for jeg var kun 26 uger henne. På sygehuset gav de mig lungemodning og kørte strimmel på min mave som kunne berolige os for begge vores babyer havde det godt. Men da jeg havde været indlagt i 11 dage viste det sig at min lille pige havde ALT for meget fostervand og derfor skulle jeg blive på sygehuset således at de kunne tappe noget fostervand og så kunne vi godt forberede os på at blive forældre inden for 2-3 uger da det var begrænset hvor længe de kunne blive ved med at tage fostervand. Jeg var før jeg blev gravid omkring 70 i livet men nu var jeg 110 cm og kun i uge 28.

Aftenen var hård for jeg havde troet jeg skulle hjem men ak jeg skulle blive. Men klokken 23.30 sad jeg og spillede ludo sammen med 3 andre søde piger som jeg havde lært at kende. Pludselig mærker jeg et smæld og noget løber. Jeg husker at jeg tænker: har jeg tynd mave. Nej jeg tør ikke sige noget men straks vælter vandet ud og jeg flyver op mens jeg skriger der er noget der løber mellem mine ben. Pigerne siger jeg skal ligge mig på gulvet og de 2 af pigerne råber på hjælp. Jeg ryster og ryster for jeg er så bange for det er jo alt for tidligt og jeg er så bange for at miste mine babyer. Sygeplejerskerne får lagt mig op på en seng og køre mig ned på stuen. En jordmoder er tilkaldt og hun kan fortælle at livmodermunden er udslettet og jeg er åbnet 3 cm. Jeg er dybt chokeret for jeg er så bange og jeg ønsker sådan at de vil blive derinde for det er 12 uger fortidligt og jeg er så bange for at de skal dø.

Jeg får ringet til min mand og da han tager telefonen får jeg fremstammet at vandet er gået og at han skal komme med det samme. Aldrig har han kommet så hurtigt til mig som den dag. Jeg bliver kørt på fødestuen og her begynder jeg at mærke en masse rumlen i livmoderen. Jeg har begyndende veer og de tager til. Jeg ved nu at der er ingen vej tilbage mine to babyer vil ud.

Jeg får lagt vestimulerene drop og veerne vælter ind over mig og jeg husker at jeg kastede op. Veerne er til at holde ud og jeg spørger jordmoderen om det ikke bliver værre. Nej siger hun veerne er på sit højeste. Nå siger jeg er det ikke andet. Hun siger at jeg er en meget sej pige hvilket gør mig stolt og jeg slapper af da jeg tænker er det ikke andet. Jeg havde jo slet ikke nået at forberede mig på en fødsel eftersom det var alt for tidligt så jeg var ikke skræmt på nogen måde. Jordmoderen fortæller mig at på et tidspunkt vil det føles som om jeg skal lave. Når den følelse kommer skal jeg bare presse. Den følelse kommer og 1.2.3 der er lige pludselig 6 fremmede mennesker på stuen. Jeg siger jeg skal presse må jeg det? Jeg var bange for ikke at være åbnet helt således at jeg ville sprænge. Ja jeg måtte godt presse. Jeg presser hårdt og mærker noget spændt mellem mine ben. Det svier og jeg presser igen.

Pludselig har jeg født min lille søn Jonas. En af lægerne siger se dit højre bryst drypper med mælk. Min søn havde ligget under mit højre bryst og det viste sig senere at da min datter blev født var det venstre bryst der dryppede og under dette bryst havde hun ligget. Det er nærmest som om at de havde hver deres bryst!!

Nå men jeg spørger jordmoderen var det det.. har jeg født et barn? Ja det har du siger hun. 2 læger kommer og holder på min mave for at min datter Sarah ikke skal vende sig inde i mig. Jeg spørger en læge som står ovre ved et bord ved min søn hvor meget han vejer. 930 gram siger hun. Hvad råber jeg de er blevet skønnet til 1400g.

Pludselig er de væk med min søn og jeg falder hen i en drømmetilstand hvor jeg ikke rigtig registrere noget. Tiden går langsomt og lægerne sidder nærmest og sover ovre i et hjørne for nu er det snart 2 timer siden jeg fødte min søn. De bliver ved med at give mig vestimulerene da min livmoder trak sig sammen igen til 7 åbne cm. Jordmoderen spørger mig om jeg skal tisse. Nej det skal jeg ikke. Nå men så vil hun tømme min blære med et kateter. Jeg ryger op og siger giv mig en chance på 5 min for jeg er skrækslagen for at få lagt et kateter. Da de fem min er gået og jeg har ligget og håbet at hun havde glemt det siger hun at nu tømmer hun blæren. Jeg mærker en svien og herefter siger hun at jeg havde ½ liter urin. Hmm det var jo ikke så slemt med det kateter. De prikker hul på forstervandet og min pige ryger helt ned. Nu vælter veerne ind over mig og hvor er jeg træt af at de holder på min mave for det sætter veer igang hele tiden så jeg ingen pause har.

Jeg er så træt så træt. Pludselig skal jeg presse og jeg trykker 1 gang. Lægen tjekker hjertelyden endnu engang og både hun men også jeg kan høre at den er meget langsom. De siger desperat at jeg skal have en ve nu og de mosler med min mave. Men ingen ve så jeg vælger at presse igennem som hvis man har hård mave og ud kommer min datter. Jeg glemmer aldrig det blik da hun kiggede direkte på mig nede fra mine ben. Hun er så smuk og blikket ser ud til at hun tænker hvad laver jeg her.

Jeg siger det er da en dreng nej siger jordmoderen det er en pige. Grunden til dette var at hendes kønsorganer var meget hævet som de er når man er meget for tidligt født. Jeg havde ikke set min søn da jeg jo ikke havde opfattet at han var kommet ud og her har jeg pludselig et lille barn. Hun skriger ikke men kigger blot på mig og faderen klipper navlesnoren meget hurtigt og hun er væk.

Lægerne køre sammen med faderen af sted med hende og jordmoderen tjekker mig for sprækker. Jeg frygter at skulle sys dernede men heldigvis er der kun en rift. Jeg er ikke længere træt ja jeg er faktisk ufattelig frisk og klar til at se mine børn. Men det må jeg ikke endnu. Min mand kommer ned og fortæller at der står en masse læger om min lille pige men at vores dreng ligger i en kuvøse og har det godt. Jeg får af vide at min datter kom 2 timer efter min søn og at han vejede 930gram oig var 35½ cm. Min datter vejede 945gram og var 37 cm.

Da min mand og jeg sidder og spiser morgenmad med flag i kommer en sygeplejerske og siger at vi skal komme op på børneafdelingen med det samme da vores datter ikke har det så godt. Jeg ryger op i en kørestol og aldrig har min mand været så fantastisk til at køre hurtigt med sådan en. Tårene løber ned af mine kinder for jeg ved at det er meget alvorligt. Da vi kommer ind på neonatalafdelingen ser jeg min datter for første gang. Hun har en masse slanger på sig og lægerne spørger om hun skal døbes. Vi siger ja og fortæller at hun skal hedde Sarah osv. Herefter får jeg hende over i mine arme og hun dør lige så stille. Vi græder og græder og jeg fatter intet. Min datter var så smuk selv om hun var så lille. Det har senere vist sig at min datter havde mange indvendige misdannelser bla. meget dårligt hjerte så hun kunne aldrig have overlevet i denne verden.

Jeg har aldrig oplevet noget så smertefuldt i hele mit liv og midt i min sorg kæmpede min lille dreng for livet født 12 uger for tidligt. Jeg var lykkelig og ulykkelig på en gang. Min søn voksede sig større for hver dag der gik og han havde ingen alvorlige problemer. Han kom hjem fra sygehuset efter 10 uger og vejede 2295gram. Da vi kom hjem fik jeg det dårligt for selve fødslen og min datters død havde jeg fortrængt og nu var jeg hjemme men vi var kun 3 og vi skulle have været fire. Det har været hårdt og er det stadig. Min søn er i dag fire måneder men korrigeret alder er han kun 1 måned. Han kan grine, smile, løfte hoved, hoppe osv. og er langt fremme i forhold til at han er 12 uger for tidligt på den.

Grunden til at jeg fødte så ekstrem for tidligt er at min datter havde 3½ liter fostervand så der var ikke mere plads i min mave. Nu er vi hjemme og jeg har den dejligste søn men på kirkegården har vi den dejligste datter og jeg håber så inderligt at englene vil elske hende og nusse hende når nu vi ikke kunne få lov.

Jeg håber at i kan bruge mit indlæg til noget. I er meget velkommen til at skrive til mig på email adresse svale@hotmail.com. Jeg håber at andre med for tidligt fødte børn vil skrive eller andre der har mistet et barn for smerten over at miste skal mærkes på egen krop for at kunne forstå hvor knust et hjerte kan blive. Andre er selvfølgelig også velkommen til at skrive.

Kærlig hilsen Tina