Bestyrelses-login
Giv en donation

Alle familieberetninger

Før du læser beretningerne...

Mens vi er i et indlæggelsesforløb, eller når vi lige er kommet hjem fra sygehuset med vores barn, kan det være hårdt at læse de beretninger, hvor tingene ikke går, som de skal.


Derfor beder vi jer, der er i denne situation, om at overveje nøje, hvad I har lyst til og er parat til at læse, inden I går på vandring i alle beretningerne.

 


 

Født 845 gram og alligevel en kæmpe
af Jesper Lindstrøm den. 06.11.00

Vores søn August kom til verden i uge 25+2. Mens jeg var på kursus i Svendborg, var Mette på arbejde, Mette arbejdede på det tidspunkt på et plejehjem. Hun havde følt lidt smerter, men slog det hen med at det var mavepine. Til sidst måtte hun dog tage hjem.

Senere samme dag tog hun til læge. Lægen sagde at hun skulle tage på Skejby Sygehus med det samme. Lægen ville dog ikke sørge for transport, så Mette måtte, med veer, tage i banken så hun havde penge til en taxa. Hun ankom til Skejby Sygehus kl. 16.00 og fødte August kl. 17.30.

Samtidig blev jeg kontaktet og sprang på det første tog mod Århus. Lægerne nåede ikke at give lungemodning før efter at han var født og alligevel klarede han sig udelukkende ved Cpap de første to døgn. Men så blev den lille dreng også træt, Specielt efter at lægerne havde lavet to mislykkede forsøg på at lægge et kateter til TPN. Derfor kom han i repirator.

Efter et par dage i respiratoren fik han nogle krampeanfald og lægerne gav ham bl.a. fenemal som bankede ham helt tilbage til stenalderen. Han fik et par anfald mere og mere medicin og pludselig havde han været i respiratoren så længe at hans lunger var begyndt at blive stive. Derfor hang han i respiratoren i en måned, inden det i 3. forsøg lykkedes at få ham ud af respiratoren. Derefter klarede han sig først med Cpap og senere med en maske der blæste ilt ind i ansigtet på ham. Vi var stillet i udsigt, at han nok skulle havde ilt med hjem, men et par dage før vi skulle hjem kunne vi fjerne ilten helt.

Lykkeligt kom vi hjem, men hvor var vi usikre på situationen, for nu var vi helt alene. Den første tid var meget svær psykisk, vi måtte jo ikke tage nogen steder med ham og helst heller ikke få besøg og når vi talte med nogen var det ligesom vi kom fra en helt anden planet, der var simpelthen ingen der kunne forstå hvad vi talte om, når vi talte om vores oplevelser. Nå, men det vigtigste var jo også at August klarede sig og det har han gjort, virkeligt godt endda.
Han fik lidt ventoline et par gange efter at han var kommet hjem. Men der gik halvandet år hvor han ikke fik noget, men så i august i år fik han et astmaanfald og skal have Spirocort vinteren over. Det skal da også lige indskydes, at han er blevet opereret for brok i begge sider og for forhudsforsnævring, men hvor vidt det skulle have nogen sammenhæng med hans tidlige fødsel, kan man jo have mange teorier om.

I dag er han godt 2 år og med masser af gå på mod, Vi venter stadig på det første rigtige ord,

Jeg har trænet en del med ham, men han vil altså ikke sige: "Samfundsvidenskabeligtfakultet".
Jesper Lindstrøm