Bestyrelses-login
Giv en donation

Alle familieberetninger

Før du læser beretningerne...

Mens vi er i et indlæggelsesforløb, eller når vi lige er kommet hjem fra sygehuset med vores barn, kan det være hårdt at læse de beretninger, hvor tingene ikke går, som de skal.


Derfor beder vi jer, der er i denne situation, om at overveje nøje, hvad I har lyst til og er parat til at læse, inden I går på vandring i alle beretningerne.

 


 

Martin, der blev født i 1988
af Marianne Christensen den. 03.05.01

I 1988 blev jeg gravid. Til at starte med gik det godt. Jeg var til undersøgelse som alle andre. Da jeg var omkring 20 uger hende blev jeg ringet op af hospitalet. Lægen som var i den anden ende sagde at de havde en formodning om at mit barn havde rygmarvsbrok, om jeg ville have en fostervandsprøve, "ja, selvfølgelig ville jeg det", så jeg kunne forholde mig til hvordan mit barn ville blive. Da jeg fik svaret var det glædeligt negativt.

Da jeg var ca. 26 uger henne, skulle jeg til kontrol igen. Jeg blev skannet, kom ind til lægen og jordmoderen igen, da beskeden kom, "vi vil gerne beholde dig her, til aflastning, da vi mener dit barn er for lille". Jeg lå på hospitalet i ca. 4 uger og måtte ikke komme hjem på weekend.

Mandag d.16 maj 1988 kom lægen, som havde fulgt mig gennem hospitals opholdet, sagde at jeg skulle overflyttes til Rigshospitalet, og forberede mig på kejsersnit. Tirsdag d.17 maj blev jeg skannet. Jeg gik tilbage på stuen og ganske kort tid efter kom der en sygeplejerske og sagde at nu skulle hun gøre klar til kejsersnit. De havde fundet ud af at der ikke var noget fostervand. Jeg nåede ikke at tænke.

Da jeg vågnede igen fortalte narkose sygeplejersken mig at jeg havde fået en lille dreng på 700 g., Martin var kommet til verden.

Da jeg så ham tænkte jeg, det er ikke muligt at så lille et barn kan overleve, så jeg turde ikke at give mig fuldt ud. De første dage tabte han sig som alle andre, men jeg syntes det var en katastrofe, han røg ned på 595 gr.,før det gik den anden vej.

Idag er han knap og nap 13 år, det har ikke været nogen dans på roser for han har fået en del følge handicaps. Spastisk lammelse i venstre side, talebesvær, hørehæmmet, hyperaktiv og ikke mindst epilepsi.

Martin blev født for tidligt fordi, hele moderkagen var fyldt med blodpropper.

I 1998 blev jeg gravid igen men det var ikke uden bekymringer, fra vores side, men også fra lægernes. Jeg gik til kontrol hele tiden, fik blodfortyndende sprøjter hver dag. Jeg fik af vide at jeg ikke måtte føde selv, så vi bestemte selv hvornår det skulle være. Den 14 september 1998 fik vi en pige på 3000 g.

Det var et lille uddrag af min historie.

Marianne Christensen