Bestyrelses-login
Giv en donation

Alle familieberetninger

Før du læser beretningerne...

Mens vi er i et indlæggelsesforløb, eller når vi lige er kommet hjem fra sygehuset med vores barn, kan det være hårdt at læse de beretninger, hvor tingene ikke går, som de skal.


Derfor beder vi jer, der er i denne situation, om at overveje nøje, hvad I har lyst til og er parat til at læse, inden I går på vandring i alle beretningerne.

 


 

Forunderlige verden
af Pia van der Weij den. 12.12.99

En gribende historie om Marcus, der blev født med hjertestop.

 

Vi mødtes og blev forelskede, da vi mindst forventede det.

Jeg blev gravid, da vi mindst forventede det.

Marcus blev født, da vi mindst forventede det.

Graviditeten
Jeg var 23 år gammel, da jeg blev gravid. Alt så ud til, at jeg ville få en dejlig graviditet, og jeg glædede mig. Fænomenet morgenkvalme kender jeg ikke til. Derimod havde jeg næsten døgnet-rundt-kvalme under det første trimester. Men ellers havde jeg det godt.

Ultralydsundersøgelsen blev en fantastisk oplevelse. Graviditeten fik en ny dimension, blev mere virkelig. Hidtil havde det egentligt bare været en tilstand for min krop. Min mave der voksede. Nu var det ”Kleintje”, der voksede.

Kvalmen forsvandt, maven blev tydeligere og jeg mærkede de første bevægelser. Vi var henrykte. Jeg havde det godt og intet tydede på, at det ikke skulle fortsætte på samme måde.

Fødslen
Graviditetsuge 30+3. Den 30. Marts 1999. Kl. 16.30 bliver maven hård som en sten og smerten begynder. En nærmest uudholdelig, konstant smerte. Det kan ikke være rigtigt. Det kan ikke være normalt. Steven ringer til Kvindekliniken og taler med en jordemoder. Vi skal komme ind, så de kan undersøge mig.

Vi ringer efter en taxi,
den kommer,
vi kører,
vi ankommer til sygehuset. Der bliver jeg lagt i en seng, jeg bliver undersøgt. Maven er stadig hård, smerten uforandret og de begynder deres undersøgelse.

De kan ikke finde nogen hjertelyd!

Efter nogle minutter lykkedes det dog. Den var svag og næsten samme takt som min... Efter yderligere nogen tid, stabiliseres hjertefrekvensen noget. Smerten og hårdheden var der dog stadigvæk.

Det var ikke fødslen, der var gået i gang. De sagde, at det nok var moderkagen, der var løsnet. Jeg blødte dog ikke, så de regnede vel ikke med, at det var så voldsomt. Smerten derimod, var særdeles voldsom. Jeg fik ilt og mistede efterhånden både tidsfornemmelse og klarsyn. Pludselig forsvinder hjertelyden... (I skrivende stund, får jeg stadig hjertebanken ved tanken!)

En eller anden siger, at der skal snittes NU! De flår i mig, løber med sengen ind på operationsstuen, mens jeg som i tåge ser Stevens ansigt forsvinde...angst, uro, desperation. ”Hvad er der skat, nu forsvinder jo smerten…”, tænker jeg. Men alt foregår i slowmotion, alt er kaos, folk løber forvildede rundt, men jeg er ligesom udenfor. Det vedkommer ikke mig, jeg er bare en tilskuer. Så sov jeg.

Velkommen til verden!
Kl. 22.37 - Marcus er født, vægt 1715 g, men med hjertestop. Ifølge journalen tager genoplivningen nogle minutter. Hans Apgar-score taler sit eget alvorlige sprog: 0-2-4.
Det var moderkagen, der havde løsnet sig. Jeg ved ikke hvor meget, men det var vist ganske meget.... Ligeledes havde jeg faktisk blødt. 1500 ml blod, havde jeg mistet. Det hele blev bare inde i livmoderen!

På sygehuset
Marcus lå med respirator i 8 døgn, CPAP i 2 døgn, og derefter havde han periodevis ekstra ilt. Marcus havde hjertestop, iltmangel, IRDS, kramper og hjerneblødning indenfor de første timer af hans liv. Siden fulgte gulsot, bradycardier, apnéer, mindre infektioner og utallige
undersøgelser. Blandt andet EEG og hjernescanning.

Efterhånden som Marcus blev større og mediciner og de forskellige overvågningsmaskiner blev koblet fra, blev det mere og mere ammetræning. Det gik langsomt. Men pludselig den 11. Maj begyndte han at tage fat. I to døgn flyttede jeg ind på sygehuset, for intensiv ammetræning og forberedelse for hjemkomst.

Efter 7 uger, den 17. Maj blev Marcus udskrevet. Da vejede han 2495 g og målte 48 cm.
I dag

Marcus er nu 8 mdr. (8320g/ 69cm). Han kan nu sidde uden støtte, men ikke så længe ad gangen. Jeg er for nylig holdt op med at amme om dagen, men morgen og om natten ammer jeg stadig. Marcus vågner 1-2 gange pr. nat.

Marcus er en dejlig frisk dreng. Glad, nysgerrig og sulten på livet. På nuværende tidspunkt lader det til, at han ikke har fået nogle alvorlige skader på hjernen.

Uanset hvad, der viser sig i fremtiden, har vi været heldige. Vi var uhyggeligt tæt på at miste ham. Men Marcus lever!

Mange hilsner Pia og familie.