Bestyrelses-login
Giv en donation

Alle familieberetninger

Før du læser beretningerne...

Mens vi er i et indlæggelsesforløb, eller når vi lige er kommet hjem fra sygehuset med vores barn, kan det være hårdt at læse de beretninger, hvor tingene ikke går, som de skal.


Derfor beder vi jer, der er i denne situation, om at overveje nøje, hvad I har lyst til og er parat til at læse, inden I går på vandring i alle beretningerne.

 


 

Magnus kom 10 uger for tidligt
af Moren den. 01.12.06

Magnus kom til verden 10 uger for tidlig d. 20 november 2005. Vi var 45 dage i Herning. Han vejede 1607g. Det gik stille og roligt fremad med ham. Det sværeste for os er folks manglende forståelse. Han vejer nu 7300g og er 63cm. Så nu tror folk det er et overstået kapitel, det der med at være født for tidlig.

Manglende forståelse

Et split sekund var han på min mave
Straks pakkes han ind som en gave

Kørt af sted i sin kuvøse
Sikken en opgave at løse

En lille fyr på 1607 gram
Alt for lille til at få et kram

20 forskellige skulle ham passe
Mens han lå i sin kasse

Når man bliver mor
Går man og tror

Efter 4-5 dage tager man hjem
Jeg måtte nøjes med at lade døren stå på klem

Stille kunne jeg nynne en sang
Som Magnus ikke hørte, da han lå på en anden gang

Alene og forladt
Som en anden hjemløs kat

Folk kan ikke forstå
At man ofte må gå

Det river i mit hjerte, når folk tror de styrker
Giv ham dog en kold tyrker

Lad ham nu hyle
Mit hjerte gennembores af syle

10 uger før tid
Sikken et slid

Han er jo flot og stor
Ja som han dog gror

Hvis bare folk kunne forstå
Hvad vi har og stadig må gennemgå

Det er svært at sætte ord, på mit triste sind
For jeg føler ikke at folk fatter en pind
- en stille tåre triller ned af min kind

Magnus er den bedste i verden
Så heldigvis forsvinder en del af smerten