Bestyrelses-login
Giv en donation

Alle familieberetninger

Før du læser beretningerne...

Mens vi er i et indlæggelsesforløb, eller når vi lige er kommet hjem fra sygehuset med vores barn, kan det være hårdt at læse de beretninger, hvor tingene ikke går, som de skal.


Derfor beder vi jer, der er i denne situation, om at overveje nøje, hvad I har lyst til og er parat til at læse, inden I går på vandring i alle beretningerne.

 


 

Mikkel vores lille fighter
af Helle Jensen den. 04.06.03

Vi har en datter der på dette tidspunkt var 2 år. Jeg havde lige fra jeg var 3 1/2 mdr. henne haft mange plukveer og en mærkelig fornemmelse i min krop. Min jordemoder gjorde nærmest grin med mig. Men jeg har heldigvis en god læge, som forstod mig. Jeg blev sygemeldt da jeg var 4 mdr. henne. Det skal lige siges, at jeg ca. 1/2 år inden fik en uprovokeret abort. Da jeg var gravid med min datter gik det bare så godt.

Tiden gik og jeg havde op og ned dage. Jeg skulle hvile meget. Vi skulle til min svigermors fødselsdag, og jeg havde det godt. Da vi havde siddet et par timer, skulle jeg lige pludselig på toilettet. Jeg følte det nærmest som om mit fostervand var gået. Da jeg kom ud på toilettet blødte jeg rigtigt meget. Min mand skyndte sig at ringe efter 112.

Jeg var virkelig nervøs. Jeg kan huske, at jeg holdte på min mave hele tiden. Der kom efter et stykke tid en læge og så til mig. Og lige pludselig da hun så hvor meget jeg blødte skete der noget. Hun fortalte at det var mit liv det drejede sig om, men det var jeg jo ligeglad med. Der var et stort hæmatom der sad nede under livmoderen.

Jeg fik en epiduralbedøvelse. Jeg hørt min søn skrige og var inde i mig selv sikker på, at han nok skulle klare sig. Imens jeg blev syet sammen gik min mand ind for at se til Mikkel. Min mand måtte gå frem og tilbage fra mig til vores lille søn. Vi skulle under kejsersnittet finde på et navn. De havde ingen mulighed for at vise mig min søn fordi han skulle køres til Holbæk, hvor de har en neonotalafdeling.

Cirka 12 timer efter, at vi havde fået vores søn så jeg ham. Det er det værste øjeblik i mit liv. Jeg skulle ligge på fødeafdeligen i Slagelse og vente på at der var en ambulance der kunne køre mig til Holbæk. Jeg følte at jeg havde bortadopteret ham. Vi fik ingen information om, han var levende eller død.

Da jeg endelig så Mikket blev jeg bare så glad. Hvor var han køn og smuk. Helt sort hår, vejede 1351 og målte 39 cm. Jeg var så svimmel og dårlig de først 3 dage så dem kan jeg slet ikke huske. På tredje dagen fik jeg Mikkel ud og holdte ham.

Vi oplevede de første dage med Mikkel,at han ikke ville spise. Hans vægt røg ned på 1100. Mikkel var meget afhængig af sin CPAP og nogle dage "glemte" han at trække vejret. Men vi var heldigvis i gode hænder. Både sygeplejerskerne og lægerne var gode til at vejlede og berolige os. De skal have al den ros de kan få.

Da vi jo havde vores datter på 2 år der hjemme valgte vi at køre op til Mikkel om dagen og køre hjem om aften. Vi fødte et enormt svigt lige meget hvor vi var. Dagene gik og vi oplevede mange gode og mindre gode ting på afdelingen. 6 uger senere skulle vi endelig hjem, som en "hel" familie. Den dag i dag er Mikkel en stor og dejlig dreng på 9.8 kg. Han "bøvler" noget med astmatisk bronkitis, men det vokser han sig vel fra. Alt i alt en dejlig dreng på 1 år.

Med venlig hilsen
Helle Jensen.