Bestyrelses-login
Giv en donation

Alle familieberetninger

Før du læser beretningerne...

Mens vi er i et indlæggelsesforløb, eller når vi lige er kommet hjem fra sygehuset med vores barn, kan det være hårdt at læse de beretninger, hvor tingene ikke går, som de skal.


Derfor beder vi jer, der er i denne situation, om at overveje nøje, hvad I har lyst til og er parat til at læse, inden I går på vandring i alle beretningerne.

 


 

Mikkel født 6 1/2 uger for tidligt
af Vibeke den. 04.08.03

Jeg hedder Vibeke og sammen med min kæreste Niels har vi Mikkel på nu 11 måneder. Mikkel blev født i uge 33+4 efter en stille og rolig gravitet. Jeg havde overhovedet ikke haft nogen gener, ud over jeg indimellem døjede med smerter i lysken. Der var "desværre" ingen grund til, at Mikkel kom før tid - ingen forklaring. Jeg fik ellers taget blodprøver og urinprøver da vi ankom til sygehus nord i Aalborg, men alt var normalt. Fødslen gik helt uden nogen form for komplikationer og var overstået rimelig hurtigt syntes jeg selv. Vandet gik kl. 7.40 lørdag den 24/8-2002, men jeg havde ikke veer før ved 15,30 tiden om eftermiddagen og kl. 18.42 kom Mikkel til verden.

Han kom direkte op på neo (afd.104), fik c-pap, og div. elektroder målte ilt% osv. Dagen efter fik han c-papen af og klarede sig rigtig godt uden.

Jeg var indlagt på barselsgangen i de første 14 dage vi var der og derefter blev jeg indlagt på neo, sammen med Mikkel. Vi kom hjem efter 19 dage.

Desværre måtte vi afsted igen i november, da vi efter et stykke tid hjemme observerede, at Mikkel sitrede helt vildt med venstre arm og ben og med underlæben ind i mellem, både når han sov og når vi sad med ham. Vi blev indlagt på børneafdelingen til observation mandag den 11. november. Om onsdagen var han i en ultralydsscanning af hovedet. Om torsdagen fik vi af vide, at han højst sanddynlig havde en cyste i hjernen !!!!!!! og samtidig opdagede børnelægen, at han havde en mislyd ved hjertet!!! STORT CHOK..... jeg skal ærligt indrømme, at jeg næsten havde afskrevet Mikkel. Det var bare for meget.. Både hjernen og hjertet. Jeg var fuldstændig overbevist om, at han ville dø fra os..... skrækkelige tanker at ha`......

Men allerede Fredag blev det hele bagataliseret ned til ingen hjertefejl, mislyden var pga. en lidt forhøjet feber (viser senere da jeg får hans journal, at temperaturen den pågældende torsdag var 37.2 gr. det betegner jeg ikke som feber). Og cysten i hjernen nok bare var et ar......... Hvad siger man så??????????

Vi blev henvist til en børnefysioterapeut med henblik på at træne hans motorik og til en MR-scanning af hovedet... Men lang ventetid på Mr-scanning så det var ikke før 2 måneder senere... Men det var nok også de 2 værste måneder i hele mit liv. Mr-scanningen var i fuld narkose, så vi var en tur omkring afd.104 igen så han kunne vågne helt op igen.

4 uger senere igen fik vi endelig besked på scaningen og den viste intet.. INTET... Men hvordan kan en cyste blive til at ar også pludselig til ingenting....Jeg forstår det ikke og jeg kan ikke få en ordentlig forklaring nogensteder. Jeg glemte, at fortælle, at Mikkel ved fødslen vejede 2580 gr. og målte 50 cm. Idag måler han ca. 77 cm og vejer omkring 11 kg.

Vi går stadig til kontrol på børneambulatoriet og hos børnefyssen. Men begge steder er de så tilfredse med Mikkels udvikling, dog var børnelægen lidt misfornøjet med Mikkels venstre ben. Han syntes det er stift i for hold til den højre. Det er dog ikke noget vi tænker mere over, for Mikkel kravler rundt hele tiden og rejser sig op ved alting.

Jeg har under de første 18 dage skrevet dagbog til Mikkel. Den er endnu ikke helt færdig, men den kan ses på www.123hjemmeside.dk/MikkelogMichelle

Og lige en anden ting. Jeg er så småt gået i gang med, at opstarte en lokalgruppe i Nordjylland, så er der nogen som har tid og lyst til, at være med så sig endelig til.

Vibeke