Bestyrelses-login
Giv en donation

Alle familieberetninger

Før du læser beretningerne...

Mens vi er i et indlæggelsesforløb, eller når vi lige er kommet hjem fra sygehuset med vores barn, kan det være hårdt at læse de beretninger, hvor tingene ikke går, som de skal.


Derfor beder vi jer, der er i denne situation, om at overveje nøje, hvad I har lyst til og er parat til at læse, inden I går på vandring i alle beretningerne.

 


 

Anna - en lille med stærk pige
af Lone Thomsen den. 09.03.01

Anna er stor når jeg læser de andre historier men her kommer vores historie alligevel..!
Jeg mødte min kæreste i midten af oktober 99´ og allerede i november 99´blev jeg gravid ( ikke planlagt) jeg kunne have sprunget i havnen da graviditetstesten den 20 december 99´viste positiv. Den 21 december ringede jeg til lægen og fik tid til en test, da jeg ikke stolede helt 100% på testen fra apoteket men fortalte dog min kæreste om hændelsen/begivenheden aftenen forinden jeg kom til læge. - dyb tavshed det var ikke lige det han havde forestillet sig og jeg var meget usikker på hvordan vores forhold vil se ud- ændre sig. Vi havde jo ikke kendt hinanden ret længe... Min kæreste tog det pænt og jeg fik endnu en postitiv test ved lægen og terminen var sat til 20 august.

Graviditeten forløb fint med morgenkvalme de første 3 måneder og lidt mavebøvl i starten (3 første mdr.) ellers ingen problemer. Da jeg i ca. 5-6 mdr. begynde at få frygtelig ondt i ryggen opsøger jeg lægen og hun tjekker at jeg ikke er ved at få bækkenløsning men bliver ellers bare beordet ro og slut med alt støvsugning. Det går fint ved hjælp af en varmepude på ryggen og en del sygedage fra jobbet.

Natten til den 12 juli har jeg det meget skidt feber, kvalme og frygtelig ondt i ryggen, men tager alligevel til morgenkaffe hos en fødselslar om formiddagen - sover en god middagssøvn og mener så at jeg godt kan klare at gå til en tuppperware demonstration om aftenen.
Den 13 juli er jeg til jordmoder (ikke den oprindelige hun har fri denne dag) og barnet bliver skønnet til at veje 2500 gram og vil nok ca. blive født med en fødselsvægt omkring 3900 gram. Jeg nævner for jordmoderen hvordan jeg har haft det og hun siger at det er meget almindeligt at have mange plukveer efter hvor langt jeg er henne i graviditeten, og at det er den måde kroppen forbereder fødsel på.

De efterfølgende dage har det mere eller mindre skidt men har nu fået en tid hos jordmoderen til den 26 juli kl. 12,00. Tirsdag den 25 juli er jeg en tur i byen med min mor for at handle ind og vi kommer hjem omkring middag og jeg tar den sædvanlige lur. Om aftenen ringer hende vi har købt hus af og fortæller at vi kan komme og hente nøglen til huset allerede lørdag (d. 29/7) hvis vi har lyst( vi skulle først overtage huset til den 1 august). Jeg aftaler at komme lørdag formiddag da min kæreste skal arbejde i weekenden.

Natten til den 26 juli vågner jeg kl. 01.15 ved at min blære er lige ved at briste og jeg springer ud af sengen for ikke at tisse i bukserne, men hov.. da jeg når ud i gangen har jeg gjort det...troede jeg. Jeg går på toilet og tisser færdig - tager rent undertøj på og går i seng igen. Få sekunder er det galt igen - jeg går på toilettet, men da jeg tørrer mig ser jeg der kommer lidt blod ud... Vandet er gået... En time efter kommer veerne og jeg ringer til sygehuset som siger jeg skal komme med det samme når jeg ikke har haft termin endnu.

Da vi kommer på sygehuset er jeg åbnet 1 cm men de beslutter alligevel at beholde mig en times tid. 1 time efter er jeg 2 cm åben og de indlægger mig . kl. 9,00 d. 26/7 får jeg presseveer og jeg kommer på fødestuen -

Jeg føder (anna) kl. 10,45 og hun vejer 2700 gram og måler 47 cm. flot pige. Fødslen forlløb fint- med god opmuntring fra kæresten og en rigtig sød og dygtig jordmoder. Jeg sprækker fra A-Z og bliver tjekket af en læge og bliver ellers syet sammen.

Det efterfølgende døgn gik fint - syntes jeg men pludselig opdagede de at hun sitrede og så skulle hun ellers stikkes hver 3. time for at måle blodsukkeret som jo var alt for lav da hun jo ikke havde madpakke med selv til de første par dage fordi hun var født for tidlig. derefter fik hun gulsot og gulsottallet nærmede sig de 300 og der var snak om at hun skulle i lys men det gik heldigvis ikke så galt så da hun langt om længe kunne få mælk nok ved mig skulle hun jo ammes hver 3 time (hvor hun det første døgn fik hver 5 time) da hun jo sov var jeg i den gode tro at jeg havde fået et roligt barn som bare var træt der var jo ingen der havde fortalt mig at når de var så små skulle de spise ofte.

På 6 dagen fik jeg lov til at tage hende med hjem med en fødselsvægt på 2430g. Ugen efter vejede hun 2650 og derefter gik det stærk. Idag er Anna 7 ½ mdr. og vejer 9 kg og måler ca. 67-68 cm. Hun er lidt bagud ifølge hendes jævnaldrende i mødregruppen men kan nu trille så hun indhenter det nok.

De kunne ikke give nogen forklaring på hvorfor hun blev født for tidligt men min egen læge mente at hun var lidt underernæret inde i livmoderen, og at det måske også var derfor at navlestrengen var så kort at hun kun kunne nå op og ligge i skridtet på mig, før at navlestrengen blev klippet. En historie fra en glad familie.

Kærlig hilsen
Lone, Niels og Anna