Bestyrelses-login
Giv en donation

Alle familieberetninger

Før du læser beretningerne...

Mens vi er i et indlæggelsesforløb, eller når vi lige er kommet hjem fra sygehuset med vores barn, kan det være hårdt at læse de beretninger, hvor tingene ikke går, som de skal.


Derfor beder vi jer, der er i denne situation, om at overveje nøje, hvad I har lyst til og er parat til at læse, inden I går på vandring i alle beretningerne.

 


 

Det største (og mindste) øjeblik i mit liv
af Linda Hansen den. 22.06.01

Jeg vil ikke skrive meget om min graviditet, idet den forløb fint. Nu hvor jeg tænker tilbage kan jeg faktisk kun huske at det var dejligt at være gravid – men mon ikke det var fordi den blev afkortet…

Det hele skete midt i juletiden, den 21. december 2000, var jeg ved jordmoderen – hvorfra jeg blev sendt videre til sygehuset med forhøjet blodtryk, efter 4 timers lytten, scanning, måling og meget mere, blev jeg sendt hjem for at slappe af. Jeg havde svangerskabsforgiftning… Jeg fik en ny tid en uge senere, hvor jeg skulle have målt mit blodtryk igen. Jeg fik denne gang målt mit blodtryk med en times mellemrum, der var himmelvid forskel på de to målinger – den sidste måling viste normal blodtryk. Fint jeg kunne tage hjem og slappe af…

Men allerede samme aften var den gal igen – vi var lige kommet hjem fra en stille julefrokost – da jeg fik utrolig ondt i maven, jeg slog det hen med at det var fordi jeg havde spist lidt for meget til julefrokosten… Så vi gik i seng. Pludselig kunne jeg mærke noget der sivede – og da jeg kom på toilettet løb det ud med blod. PANIK PANIK Efter en tid som føltes som uendelig, kom vi af sted til sygehuset, hvor vi fandt ned til fødegangen (tror jeg, jeg var lidt fjern)
Det hele startede stille og roligt, der var to jordmødre og en læge tilstede, som begyndte at lave en masse undersøgelser, de forsøgte at påsætte CTG, men kunne ikke finde hjertelyd, de lyttede dernæst hjertelyd med doptone – hjertelyden var påvirket.

Pludselig skulle det gå meget stærkt, jeg blev kørt af sted til operationsstuen, hvor jeg kom i fuld narkose og fik foretaget akut kejsersnit.

En lille pige kom til verden, d. 29. december kl. 01.34 vægt 1800g, længde 42 cm. Født 6 uger for tidligt, grundet løsning af moderkagen.

Det værste øjeblik i mit liv, var da jeg blev kørt af sted mod operationsstuen, for jeg vidste ikke selv hvad der skete, jeg var bange, jeg græd og det allerværste var at min mand ikke måtte komme med – jeg havde virkelig brug for ham på daværende tidspunkt.

Det var svært at være skilt fra min mand i mit livs sværeste øjeblik, men det var endnu sværere at være skilt fra min lille datter i laaang tid efter. Jeg vågnede op på ”opvågningen” ved 3-tiden om natten – da min krop var noget ude af balance efter fødslen, lagde jeg med en masse måleudstyr på, dette betød at jeg ikke måtte stå ud af sengen og gå ned til min lille datter. Først 12 timer efter blev jeg befriet, og jeg blev kørt ned til min lille skat for første gang.

Vores datter klarede sig så godt, at hun allerede kom ud af kuvøsen dagen efter, så jeg nåede faktisk ikke at se hende ligge i kuvøsen, cpap’en blev taget af samme tid, og derefter havde hun kun hjerte- og pulsmåler på.

I den tid vi lagde på sygehuset, talte jeg gram. Det føltes som en evighed, men der gik kun 15 dage før jeg fik lov til at komme hjem på weekend med min lille datter, igennem weekenden havde hun taget rigtig godt på, så mandag d. 15 januar blev vi udskevet ENDELIG. Hjemme med min lille guldklump, det var skønt, men lidt hektisk i starten, for vi havde faktisk ikke fået gjort noget klar, men vi havde da seng og puslepude – det var det vigtigste…

Nu er Sabina et halvt år gammel, hun har udviklet sig normalt i forhold til fødselstidspunktet, og hun har godt og vel nået normalstørrelse for sin alder.

Linda Hansen