Bestyrelses-login
Giv en donation

Alle familieberetninger

Før du læser beretningerne...

Mens vi er i et indlæggelsesforløb, eller når vi lige er kommet hjem fra sygehuset med vores barn, kan det være hårdt at læse de beretninger, hvor tingene ikke går, som de skal.


Derfor beder vi jer, der er i denne situation, om at overveje nøje, hvad I har lyst til og er parat til at læse, inden I går på vandring i alle beretningerne.

 


 

Kristians historie
af Kian den. 18.04.01

Vores “Guldklump” / Lille Trold / Skattenus - Kristian kom til verden lørdag den 29. maj 1999 kl. 4.44, 1840 g tung og 6 uger før beregnet.

Falck-redderne mente, at jeg da sagtens kunne levere ham udenfor indgangen til fødegangen, for det var en smuk forsommer morgen, fuglene sang og solen var ved at titte frem. Men det var nu godt vi kom indenfor, for Kristian havde bestemt sig til at ligge med numsen mod syd!

Det havde ellers været en nem graviditet, jeg havde haft det godt - ingen morgenkvalme. Kun lidt træthed og ondt i ryggen når jeg havde haft for travlt, tissetrang og i den dur.
Når jeg ser tilbage kan jeg godt se tegnene på at fødslen var ved at nærme sig, men den gang vidste jeg det bare ikke.

Torsdag eftermiddag gik jeg et smut i byen, en kort tur jeg havde gået hver dag siden jeg var i 13. uge. Da jeg kom hjem skulle jeg selvfølgelig tisse og opdagede at jeg blødte lidt, så jeg ringende til jordemoderen. Hun gav mig besked på at holde mig lidt i ro. Jeg lagde mig altså på sofaen og slappede af.

Fredag eftermiddag havde jeg det udemærket, så vi hentede barnevognen som planlagt, og parkerede den hos mine forældre. Vi gik i gang med at grille og som aften skred frem fik jeg flere pluk-veer og det begyndte at gøre ondt om i ryggen. Men vi kørte hjem og gik i seng ved 23-tiden.

Jeg vågnede lidt før kl. 3 ved at vandt gik. Vi vidste at Puslingen lå med numsen ned, så jeg blev liggende i sengen på et par håndklæder, mens min mand ringede til fødegangen, efter ambulancen og prøvede at pakke min taske færdig.

På vejen til hospitalet tog veerne til, og da vi nåede frem var jeg 5 cm. åben. Der kom ret hurtigt en læge, som scannede mig og fandt ud af at Puslingen ville have tæerne på den ene fod ud først, så det skulle være et kejsersnit. Jeg blev gjort klar til operation og 1 time og 50 minutter efter vandet var gået, blev Kristian født. Han skreg af sig selv med det samme og tissede på børnelægen, der undersøgte ham.

Da jeg kom op på neonatalafdelingen lå han med C-PAP og i kuvøse, men efter 6-7 timer kunne han selv holde varmen og blev flyttet over i en vugge. Søndag morgen, 1 døgn gammel, kunne han undvære C-PAP.

Han blev selvfølgelig sondemadet fra starten, men han var god til at sutte og synke, så han var kun 9 dage, da vi slap for det. Vi har i det hele taget været heldige. Kristian fik ingen komplikationer, kun gulsot, men det var så lidt at han bare skulle lige i lyset fra vinduet.
På Hillerød Sygehus er mødre og børn indlagt på samme afdeling, det gjorde at Kristian allerede mandag morgen (2 dage gammel) kom ind til mig på stuen.

Jeg er sikker på, at det har gjort en stor forskel, for os alle tre, at det var mig og min mand, som passede ham næsten fra starten. Det gav os mulighed for at lære hinanden at kende og give ham en rimelig tryg start på livet.

Ingen har kunnet give os en forklaring på, hvorfor fødselen gik i gang. Men min mor mener bestemt, at Kristian vidste, at det var farligt at have navlestrengen to gange om halsen, så det var vigtigt at komme ud!

Det største problem Kristian har haft/har er tryghed eller mangel på tryghed. Han har altid haft et stort tryghedsbehov. Indtil han var ca. 2½ måned kunne han næsten kun sove om dagen, hvis han lå hos en af os. Faktisk ville han helst holdes hele tiden. At gå en tur med barnevognen kunne kun lade sig gøre, hvis han var i rigtig godt humør eller vi var heldige at han sov i den.

Der gik lang tid før vi kunne forlade de trygge rammer herhjemme, uden at han græd. Og da skulle det foregå på Mor eller Fars arm ellers duede det ikke.

I dag er Kristian 8 måneder, måler 69 cm og vejer 8½ kg. Han udvikler sig fint og er ved at lære at sidde. Han er en nysgerrig, glad og smilende dreng, men det er nu bedst, når Mor eller Far er lige i nærheden. Sove fremmede steder kan han stadig ikke. Men det kommer nok, for han har da lært at falde i søvn i barnevognen uden at blive kørt. Og han har fra fødslen sovet i sin egen seng om natten. I øjeblikket arbejder vi på at lære ham at falde i søvn i den.

Jeg tror det sværeste ved at få et for tidligt født barn er at omgivelserne ikke forstår hvad man slås med. For når barnet, som Kristian, har taget revanche mht. vægt og er godt med udviklingsmæssigt, har familie og venner svært ved at forstå, at der også er problemer man ikke kan se. Dertil kommer angsten for de følger, den for tidlige start på livet måske har haft.

April 2001
Kristian er nu næsten 2 år gammel, vejer 12 kg og måler ca. 85 cm. Han er en rigtig spilopmager, nysgerrig, pilfingret og snakker som et vandfald. Han går i dagpleje og er rigtig glad for det. Faktisk savner han de andre børn, hvis han er hjemme for længe.
Han er blevet mere modig efter han startede i dagplejen og det er rart. Han ”hænger” ikke så meget på os mere når vi er ude, men vi mærker dog stadig, hvis der foregår for meget omkring ham. For eksempel sov han, for første gang hos sin Mormor og Morfar for ca. en måned siden og i ugen derefter sov han uroligt, drømte meget og ville helst sove ”med Mor og Fars dyne”.

Grov motorisk er han stadig ikke en af de hurtigste, men han er med. Til gengæld går det rigtig godt med finmotorikken og sproget. Og så længe det går fremad er vi glade og det gør det, med rivende fart.

Kian