Bestyrelses-login
Giv en donation

Alle familieberetninger

Før du læser beretningerne...

Mens vi er i et indlæggelsesforløb, eller når vi lige er kommet hjem fra sygehuset med vores barn, kan det være hårdt at læse de beretninger, hvor tingene ikke går, som de skal.


Derfor beder vi jer, der er i denne situation, om at overveje nøje, hvad I har lyst til og er parat til at læse, inden I går på vandring i alle beretningerne.

 


 

Andreas ankomst til verden
af Jette den. 07.07.00

Jeg fandt en rummelig et værelses lejlighed ca. 1 år før mor og far havde beregnet, de havde lige fået min store søster i september 1989, da jeg flyttede ind i december 1989. Det kneb lidt med lejekontrakten, men alt faldt på plads. Jeg vil her fortælle om min ankomst til denne verden.

Min mor var i 33. uge, da hun og far, min store søster Suzette på 10 mdr. og min store bror Erik på 5 år, ville en svip tur til Oslo. De steg på i København onsdag d. 11/7-90 kl. 17.00. Efter en god middag "Mum-Mum" i restauranten gik de op og fik en lille en i baren. Og nu skulle vi til ro, troede mor og far, men jeg ville noget andet.

Mor og far lagde Erik og Suzette til at sove, far gjorde sig natte klar, og så var det mors og min tur. Jeg prikkede et lille hul, så mor troede, at hun tissede i bukserne, men hun blev hurtigt klar over at det var MIG der ville hende noget.

Lige før vi var rejst havde mor været til lægen, der havde sagt at jeg lå til sædefødsel, så hun skyndte sig at lægge sig ned, og tage en af Suzette's bleer på. Hun blev forskrækket og meget bange.

Min far var den der holdt hovedet koldt, han gik ud og spurgte en vagtmand på skibet " Er du Dansk", ja, det var han "Er du så også jordemor" spurgte far, nej, det var han dog ikke, men hvorfor, spurgte vagtmanden. "fordi min kone er ved at føde" svarede far.

Vagtmanden tilkaldte førstestyrmanden, som har tjek på den slags sager, han undersøgte mor, og fandt ud af, at jeg stadig lå med numsen ned ad, ret fast endda. Førstestyrmanden konfererede med kaptajnen, som igen talte med sygehuset i Gøteborg, da vi lå ca. ½ times sejlads fra den svenske skærgård, de anbefalede at mor skulle i land, hurtigst muligt.
Det hele starte kl. 23.00 d. 11/7-90, og nu var kl. ca. 01 d. 12/7. Fra Gøteborg sendte de en jordemor, med en lodsbåd, der skulle hente os, mor og mig. Far, Erik og Suzette måtte ikke komme med, da der ikke må komme børn ombord på lodsbåden. De fortsatte til Oslo uden mor og mig.

Mor havde ingen veer, før end at vi nåede Gøteborg sygehus. Jordmoderen der havde været med ude og hente os, sagde at mor var stor nok til at føde mig, med numsen først. Min mor var meget bange, og ville til København. Efter et par timers snakken frem og tilbage,
blev det besluttet at vi skulle flyves til Danmark. Vi blev fløjet til Tune lufthavn, og herfra kørt til Hvidovre hospital. På Hvidovre fik vi en fin modtagelse af den samme jordemor, som havde bragt både min store bror og store søster til verden, hun var sjovt nok Norsk. Mor blev fyldt med medicin, som skulle stoppe veerne, det var meget ubehageligt, for vi var ikke blevet forberedt på hede- og rysteture, som man får af den slags medicin.

Vi skriver nu fradag d. 13/7-90 og vi har lige haft besøg af far, Erik og Suzette. Mor og far fik ikke talt meget sammen, for jeg vil stadig ud, men må komme det, de siger det er for farligt. Lørdag morgen, jordmoderen siger, at mor skal få fat i far, da de har besluttet at jeg endelig må se dagens lys, ved halv et tiden, de vil lave kejsersnit. Mor er bange, det er jeg også nu.
Kl. er nu 12.39, jeg er ude, et stort vræl (HURRA), fuldt hus 10 min. Senere, og jeg er på vej til neonental afd. Mor sover og far er her ikke. Først på aftenen kommer mor og far ned for at se mig, jeg vil nu overlade ordet til mor.

Som mor til 2 børn, født til tiden, er det et chok at føde den 3. 7 uger for tidligt. Jeg var meget bange for at se ham, 1940 gr. fordelt på 48 cm. Jeg var meget skuffet over, at jeg skulle bede personalet om at få lov til at se ham, før at en venlig sjæl, tilbød mig at skaffe en kørestol, og så fælge mig derned. Jeg vidste jo ikke hvor han befandt sig. Det var lidt skræmmende at se de små børn, ligge der i kuvøser og med diverse slanger.

Mine 2 andre børn, har jeg ikke kunne amme pga. indadvendte brystvorter. Min sundhedsplejerske til nr. 2 fortalte om brystskaller, man kunne købe hos "Forældre og fødsel", dem gik jeg med i ca. 3,5 måned, jeg troede ellers at jeg skulle gå med dem i ca. 5 måneder, men Andreas ville jo ud.

Andreas kunne jo ikke sutte selv, så jeg blev bange for, om jeg nu kunne amme ham, når han blev stor nok. Jeg fik mælkeproduktionen i gang meget hurtigt med malkemaskinen og kunne allerede dagen efter, levere de første 50 ml.

Og så gik det stærkt med mælken. På neonatal afd. fik jeg en rimelig kontakt med personalet, der gik dog 4 dage før jeg fik lov til at bade ham. De syntes at som mor til i forvejen 2 børn, skulle jeg nok kunne klare det selv, så de kunne ikke forstå hvorfor han ikke kom i bad. Jeg blev meget skuffet over, at de tog det som en selvfølge, dette var jo en helt anden situation.

Perioden på neonatal var svær, for det gik jo op og ned hele tiden. (Personalet havde jo ikke tid til at snakke, hver gang man havde behov for det). Først tabte han sig, det gør de jo alle, så havde han blød i afføringen, det gjorde at han skulle til en masse undersøgelser, det viste sig heldigvis ikke at være noget, der skulle gøres noget ved. Så fik han for mange pulsfald, det blev dog hurtigt reguleret med medicin, derefter kom gulsoten, og så måtte han i lys et par dage. I de første 2 uger gik vægten op og ned hele tiden, men derefter begyndte vægten at stige jævnt. 3 uger gammel begyndte amningen for alvor, og efter en uge kom han hjem. Vægt 2530 gr.

Da Andreas var 5 mdr. blev han opereret for lysken brok og fik mellemørebetændelse.
Andreas var 10 mdr. før han kunne sidde selv, og 18 mdr. før han kunne gå.

Jette