Bestyrelses-login
Giv en donation

Alle familieberetninger

Før du læser beretningerne...

Mens vi er i et indlæggelsesforløb, eller når vi lige er kommet hjem fra sygehuset med vores barn, kan det være hårdt at læse de beretninger, hvor tingene ikke går, som de skal.


Derfor beder vi jer, der er i denne situation, om at overveje nøje, hvad I har lyst til og er parat til at læse, inden I går på vandring i alle beretningerne.

 


 

Noah - en lille fighter
af Signe den. 25.06.07

Historien om Noah, født i uge 29, der havde en meget svær start og har haft en del at slås med de første 2 år...

 

Hvordan ved man som første gangs fødende, at man er gået i fødsel, når der er 3 måneder til termin??? Det var i hvert fald ikke min første tanke, da jeg to dage inden jeg fødte, begyndte at få smerter under min mave. Set i bakspejlet burde jeg have reageret længe inden, men de samme smerter havde jeg tidligere i min graviditet, hvor jordemoderen fortalt mig, at det var min livmoder som gav sig, i takt med, at min mave voksede. Så jeg troede selvfølgelig, at det samme var tilfældet her, men nej...

Havde smerter hele natten, og om morgenen var smerterne så kraftige, at jeg tænkte at et varmt bad måske kunne tage nogle af smerterne. Da jeg begyndte at bløde gik jeg for alvor i panik. Da vi ankom til sygehuset, havde jeg åbnet mig 4 cm, og fødslen var godt i gang. Lægerne prøvede så godt de kunne at stoppe fødslen, men det var ikke muligt. Noah kom til verden efter 26 timers veer. Han blev født den 18. august 2005 i uge 29+1, vejede 1390 gram og målte 39 cm.

Noah var ikke i live da han blev født. Så ham kun kort lige da jeg havde født ham - livløs, lille og blå - inden alle lægerne tog ham og startede genoplivningen. Han blev straks indlagt på Intensiv børneafdeling på Skejby sygehus, hvor han blev lagt i respirator med det samme.

Det eneste jeg husker i timerne efter fødslen var, at der skulle gå næsten 3 timer inden vi fik at vide, at Noah var i live men lå i respirator.

De efterfølgednde 11 uger, boede vi på Skejby sygehus. En tid med både gode og dårlige nyheder og psykiske op- og nedture. Noah tabte sig 400 gram det første døgn, og der skulle gå 14 dage, før han var tilbage på sin fødselsvægt. Efter 14 dage konstaterede lægerne, at han havde fået en hjerneblødning, som de på daværende tidspunkt ikke kunne fortælle os, om ville få nogen konsekvenser for Noah senere i livet. Noah blev sondemadet indtil ugen inden vi skulle hjem, hvor jeg opgav amningen og besluttede at han skulle være et flaskebarn.

Efter 11 uger på hospitalet, kom vi endelig hjem. Jeg husker jeg græd det meste af tiden de første 14 dage vi var hjemme. Jeg var slet ikke parat til at skulle hjem, men jeg havde fået nok af hospitalet, og ville bare hjem og være en lille familie. Det tog meget lang tid, før jeg var fuldstændig tryg med Noah.

Foråret 2006 blev vi henvist til Børnepsykiatrisk afdeling, da Noah altid var meget ulykkelig. Der skulle ingen ting til, før han blev overstimuleret, men var alligevel mest rolig, når han lå i vores arme. Han blev vugget i søvn i vores arme når han skulle sove, de første 17 måneder. Somme tider tog det os 45-60 at få ham til at falde til ro, hvorefter han kun sov 15-20 minutter, og timen efter kunne vi starte forfra.

Da Noah blev 1 år var han lige begyndt at spise lidt grød og frugtmos, og fik ellers flaske for resten. Oktober/november 2006 blev vi indlagt 1 måned til observation på Skejby sygehus, for at finde ud af, om Noah havde en spiseforstyrrelse, eller om der var en naturlig forklaring på, at han ikke ville spise fast føde. På det her tidspunkt, var det næsten regl uden undtagelse, at Noah kastede op efter et måltid. Men ergoterapeuterne mente ikke han havde nogen problemer - han skulle bare have lidt længere tid. Under samme indlæggelse, blev han MR-skannet, og vi fik konstateret, at han har en hjerneskade.

I dag, juni 2007 spiser Noah stadig grød, men er endelig begyndt at spise lidt rugbrød. Han sover stadig meget dårligt - vågner hver halve/hele time hver nat og står op kl 5 om morgenen. Han kan endnu ikke gå, men øver sig flittigt. Han kan stadig ikke tale - har endnu ikke nyancerede pludrerlyde men kan sige mam mam. Vi er endelig blevet tilkendt et "Tegn til tale kursus" som vi starter på til august. Udover tale-, spise-, og soveproblemer, har Noah også meget svært ved at koncentrere sig. Han er lige startet i dagpleje, hvor han er eneste barn fordi han så ofte og let bliver syg.

Men han er en livsglad lille fighter, som vil frem i livet. Min egen lille supermand, som jeg ikke noget sekund ville være foruden.

Noah skat, jeg elsker dig meget højt!

Hilsen Signe