Bestyrelses-login
Giv en donation

Alle familieberetninger

Før du læser beretningerne...

Mens vi er i et indlæggelsesforløb, eller når vi lige er kommet hjem fra sygehuset med vores barn, kan det være hårdt at læse de beretninger, hvor tingene ikke går, som de skal.


Derfor beder vi jer, der er i denne situation, om at overveje nøje, hvad I har lyst til og er parat til at læse, inden I går på vandring i alle beretningerne.

 


 

Rikkes historie
af Rikkes mor den. 02.09.06

Mange af beretningerne her på siden er virkelig følelsbetonet læsning. Tårene triller ned af kinderne, for man er hele sit følelsregister igennem, man kan kan hører alarmerne, træsko trippene på gulvet af en sygeplejerske der løber, èr hun på vej til mig?, tænker man og så lugten... lugten af sprit.. den sidder for altid i næsen.
 
Rikkes historie er nok det man vil kalde en solstråle historie.. 
 
Vi fandt tidligt ud af, at vi ikke kunne på børn ad naturens vej. Jeg blev insemineret og i 2. forsøg, blev jeg gravid. Vi fik hurtig afvide jeg ventede tvillingerne.. meeen... Jeg udviklede svangerskabsforgiftning i næsten samme øjeblik jeg blev gravid, så jeg var under konstant  lægelig overvågning, ved en rutinemæssig scanning fandt de ud af at den ene tvilling ikke levede mere, vi blev overført til Riget, og fredag den 22. maj kom Rikke til verden (27+1), ved akut kejsersnit, hun vejede 697gr, og 33cm. Men hun var en fin lille pige som bare skulle vokse sig stor, og det gjorde hun. 


Jeg blev spurgt mens jeg var dopet ef smertestilende om jeg ville se vores anden lille pige.. det takkede jeg nej til dengang. Hvilket jeg har fortrudt lige siden.  Så hvis I nogensinde kommer i den situation, kan jeg kun opfordrer til, selvom det er hårdt og smertende, at sige ja til at se det barn der ikke kommer med hjem.
 
Vi kom hjem til Næstved i august på orlov der vejede hun 1880kg, den mindste de på daværende tidspunkt havde udskrevet. 
 
Rikke er idag en stor pige på snart 8, der går i 1. kl. hun er en meget social, kærlig og omsorgsfuld pige.. Som elsker at have veninderne på besøg og selv være på besøg..