Bestyrelses-login
Giv en donation

Alle familieberetninger

Før du læser beretningerne...

Mens vi er i et indlæggelsesforløb, eller når vi lige er kommet hjem fra sygehuset med vores barn, kan det være hårdt at læse de beretninger, hvor tingene ikke går, som de skal.


Derfor beder vi jer, der er i denne situation, om at overveje nøje, hvad I har lyst til og er parat til at læse, inden I går på vandring i alle beretningerne.

 


 

Da dele af min kvindelighed forsvandt...
af Pernille den. 09.10.08

Da dele af min kvindelighed forsvandt… 

Jeg var gravid i uge 28 (27+4), da jeg den 19. august 2008 fik besked på at ligge stille, pga. en for kort livmoderhals. Grundet for tidlig fødsel (27+2) ved vores første barn, er jeg gennem sommeren blevet fulgt på Skejby sygehus. Nogle af de tanker, som jeg har gjort mig de sidste 7 uger som sengeliggende, har jeg prøvet at samle nedenfor under overskriften ”Da dele af min kvindelighed forsvandt”.


Da dele af min kvindelighed forsvandt…
Din livmoderhals er for kort, derfor bliver vi nødt til at indlægge dig. Vi kan ikke garantere, at han ikke kommer før tid, men kan kun sige, at vi ofte har set, at det hjælper at være sengeliggende. Du må kun rejse dig, når du skal på toilet og i bad…

Første dag lå jeg stædigt på sengen iført skjorte og med bælte bundet i taljen. Sidenhen har jeg overgivet mig til lidt mere behageligt, ”liggetøj”, men dog beholdt øreringene og den røde neglelak. Det er altså ikke her min kvindelighed for alvor er blevet udfordret. Det er heller ikke, når jeg ligger på siden og spiser og mælken fra min havregryn løber ned af hagen og krummerne fra min knækbrød kradser under trøjen. Eller når jeg må indse, at der går endnu længere tid end planlagt, før jeg igen kommer ned til min frisør eller min kosmetolog, mens jeg forfærdet kan se konsekvensen heraf i spejlet hver dag. I virkeligheden er mine vaner vel lækkert tilbehør - ting som for nogle af os hører med til det at være kvinde. Men, jo aldrig kan gøre det ud for kvindeligheden i sig selv.

Betydningen af Hårklipning og voksbehandlinger er derfor blevet en anelse irrelevant. Irrelevant, fordi jeg undervejs er blevet udfordret af min erfaring af, hvor svækket min kvindelighed bliver, når min mor- og hustrurolle mister sin råderet.

Gang på gang, mens jeg har ligget her, er jeg blevet konfronteret med, at jeg lige nu ikke mestrer, at være den mor og hustru, som jeg gerne vil. Jeg har erfaret, at mor- og hustrurollen for mig, er en vigtig dimension i min kvindelighed. Den dimension som betyder mest og derfor lige nu også lider mest.


Når jeg, som sengeliggende, er blevet frataget de vante vaner, evner og roller, er jeg i og for sig blevet klædt af. Jeg er naturligt blevet tvunget til at reflektere over, hvad min kvindelighed også er, når den ikke længere kan defineres ud fra vaner, evner og roller.
Og, dette har slået mig. Det er jo på grund af min kvindelighed at jeg ligger her… Jeg er lige nu underlagt den del af min kvindelighed, som hedder frugtbarhed. Frugtbarheden som i alle tider uanfægtet og uændret har fulgt kvinden. Kvinder har i alle tider måttet indordne sig under dens tilstedeværelse – eller mangel på samme. Dén – og konsekvensen af denne - kan ikke naturligt ændres. Den er uforanderlig og urgammel.

Selv om jeg godt kunne ønske at frugtbarheden for mig var mere ligetil -og ikke betød en svækling af en livmoderhals, så må jeg indrømme, at dét, at være underlagt noget så respektindgydende og tidløst, er udfordrende – men, også fascinerende livsbekræftende.
Dele af min kvindelighed forsvandt… Ja; men min kvindelighed er blevet styrket.