Bestyrelses-login
Giv en donation

Alle familieberetninger

Før du læser beretningerne...

Mens vi er i et indlæggelsesforløb, eller når vi lige er kommet hjem fra sygehuset med vores barn, kan det være hårdt at læse de beretninger, hvor tingene ikke går, som de skal.


Derfor beder vi jer, der er i denne situation, om at overveje nøje, hvad I har lyst til og er parat til at læse, inden I går på vandring i alle beretningerne.

 


 

Mickey Lukas - Julemiraklet
af Anne og Brian den. 05.07.06

Vi var lykkelige da vi fandt ud af, at vi skulle være forældre. Men det skulle vise sig at blive helt anderledes end vi havde forventet...............!
 
Jeg havde en ret nem graviditet uden kvalme og uden store humørsvingninger. Men her stoppede det så, i 7. mdr. nærmere i uge 31+6, jeg var blevet sygemeldt 4 dage forinden grundet arbejdet som tjener var for belastende for mig. Min mave var stor og der havde været masser af liv at mærke, jeg ved ikke helt præcis hvornår jeg første gang tænkte at der var lidt for stille derinde, men slog det hen med at en lille baby jo også kunne blive træt.

Tirsdag d.20/12-05 om aftenen ringede jeg til lægevagten som bad mig ringe til fødeafd. på Skejby Sygehus, jordmoderen jeg talte med bad mig komme forbi så de lige kunne køre en strimmel.

 

Jeg ringede til min kæreste der var på arbejde og bad ham komme og hente mig med det samme.

 

Da vi ankom til Hospitalet kørte de flere strimler men resultatet var det samme vores barn var meget stille, de ville beholde os natten over og lave en ultralydscanning næste morgen. I løbet af aftenen og natten kørte de flere strimler og lavede en almindelig scanning, jeg fik også en indsprøjtning med lungemodnende medicin.

 

Vi kom til ultralydscanning kl.10 næste morgen d.21/12-05, her viste det sig at vores lille skat havde lav blodprocent, og det eneste de kunne gøre var at sende os til Rigshospitalet hvor de er specialister på det område. Efter en tur på 2 timer og 40 min. med fuld udrykning og politieskorte ankom vi en del fortumlet til Riget, vi havde slet ikke nået at opfatte hvad der var sket, det hele var gået så stærkt, men vi var jo i gode hænder så vi ville nok være hjemme igen om et par dage. Jeg blev scannet igen, for at være sikker på, at der var tale om lav blodprocent, det var der og der blev straks gjort klar til en blodtransfusion. Der blev givet ca.25 ml blod igennem maven på mig og ind i en vene ved moderkagen, herefter blev jeg kørt op på barselsgangen for at vente til næste dag.

 

D. 22/12-05 kl.10 blev jeg kørt ned til ultralydscanning. kl.ca.10.50 kommer vi ind til scanningen hvor de konstaterede at blodtransfusionen ikke havde hjulpet, vi fik at vide at de blev nødt til at tage akut kejsersnit, for vores barn havde det rigtig, rigtig dårligt.

 

Kl.11.21 bliver vores lille dreng født, han var blå og trak ikke vejret, han kom i respirator og kuvøse med det samme. Jeg tror ikke vi helt havde opfattet hvor galt det stod til med vores lille søn, og oven i det hele fik han også gulsot og blod i lungen, ingen fortalte os hvor tæt vi havde været på at miste ham, det fandt jeg først ud af da jeg læste journalen nogle mdr. senere.

 

Vi var begge helt forvirret over, at vi pludselig var blevet forældre 8 uger for tidligt, vi var jo slet ikke klar, vi skulle jo flytte i vores nye hus d.15/1-06 det var ikke helt til at overskue, og nu lå vi på Riget langt væk fra vores forældre og søskende, det var en ret stresset situation vi sad i.

 

Jeg glemmer aldrig da jeg så Mickey første gang, så lille og fin (hvis man ser bort fra slanger og ledninger) det dejligste lille menneske på jorden, 1800g hvor de 300g var væske og 44cm lang.

 

Vi lå på Riget i 2 uger før vi blev overflyttet til Skejby hvor vi lå i 4 uger før vi blev udskrevet.

 

Mickey`s supermand af en far havde fået pakket, flyttet, malet vores nye hus og rengjort vores gamle lejlighed mens han også skulle passe sit arbejde og os, mens vi lå på hospitalet.

 

Nu er vi efterhånden ved at være på plads, Mickey Lukas er idag 6 mdr. vejer 6 kg. og måler 61,5 cm. han er verdens gladeste dreng, og vi elsker ham over alt på jorden.
 
Anne og Brian