Bestyrelses-login
Giv en donation

Alle familieberetninger

Før du læser beretningerne...

Mens vi er i et indlæggelsesforløb, eller når vi lige er kommet hjem fra sygehuset med vores barn, kan det være hårdt at læse de beretninger, hvor tingene ikke går, som de skal.


Derfor beder vi jer, der er i denne situation, om at overveje nøje, hvad I har lyst til og er parat til at læse, inden I går på vandring i alle beretningerne.

 


 

Jesper, født d. 5 januar 2003 (33+3) + Opdateringer
af Heidi Svane Jensen den. 30.01.05 + 02.09.06

Tiden går og jesper er blevet 5 år...Året 2007 er gået rigtig godt.


For at starte ved begyndelsen. Jesper kom til verden lidt for tidlig, heldigvis nåede jeg slet ikke at tænke over konsekvenserne af at føde for tidlig for det skulle jo nok gå og egentlig må jeg indrømme at beretninger om at føde for tidlig og at miste et barn tit står beskrevet samme sted og hvem har lyst til at læse om det når man er lykkelig gravid...

Men jeg var en af dem der skulle føde for tidlig og jeg har altid sagt at graviditet ikke er en sygdom måske jeg skulle have tænkt mig lidt bedre om for ihvertfald måtte jeg sande, at efter en hård sidste arbejdes lørdag i butik hvor alting helst skulle være så perfekt for nu skulle jeg jo have barsel. Havde jeg godt nok lidt ondt sidst på dagen, men det var nok bare plukveer men jeg holdt ud vi lukkede kl. 17 og jeg var på vej hjem ad en halv time senere.

Aldrig har der da været så langt hjem og så mange huller i vejen.. men hjem kom jeg da, men stadig ikke i tankerne at det kunne være en fødsel der var på vej, nej nu skulle jeg bare hjem og slappe af i sofaen og nyde min barsel men NEJ.. jeg fik det ikke bedre og et par timer senere måtte vi kører op på sygehuset. Inden havde vi dog lige ringet for at hører om jeg måtte tage et eller andet smertelindrende men først da jeg snakker med jordmoderen og hun siger at det er rigtige veer, går det lidt op for os, at jeg måske skal føde men jeg regner nu stadig med at jeg bare lige skal op at checkes..men nej et par timer senere har jeg født en lille dreng på 2125 g. og 45 cm. han har lidt vejrtrækning problemer men jeg får lov at give ham et lille klem og de siger han er fin men skal på neonatalafdelingen og væk kører de med ham og faderen

Jesper har et godt forløb på neonatalafdelingen og kommer med hjem ca 3 uger senere og vi er meget stolte forældre ja det er vi skam stadig. Den dag idag har Jesper stadig senfølger af sin alt for tidlig start på livet, der sker stadig fremskridt og vi er meget positive og håber på at Jesper kommer sig 100 % i løbet af årene der går..

Jesper har motoriske problemer han lærte ikke at sidde 100 % selv før han var lidt over et år og hvis man ville gå træne med ham ville han ikke støtte på sine ben, han kom fremad ved at møve sig på maven og først da han var 15 1/2 mrd. begyndte han at kravle rigtigt og det gør han stadig..Han begyndte samtidig at ville rejse sig op men når han var træt kastede han sig bare bagover. Idag går han ved hjælp af vores hænder og det går fremad og jeg er sikker på at han snart lærer at gå selv. Han er meget forsigtig og ved at hvis man falder, så slår man sig..det er lige ved at han siger av før han falder.

Jesper har siden han kom i dagpleje ca 1 år gammel været lidt bagefter. Jeg kan godt se, at der er ting man kommer bagefter med når man har motoriske problemer og feks. ikke kan gå, men Jesper prøver på at klare sig på andre måder. Han er en glad og kærlig dreng er meget glad for sin lillesøster, der er et halvt år og giver hende sutten og små kys indimellem. Jesper har haft en rigtig sød og engageret dagpleje mor der har været sød at træne med ham så godt som muligt til trods for at kommunen ikke vil lade ham tælle for 2.

Vi har haft en fysioterapeut der er kommet i dagplejen siden han var ca 1 1/2 år og det gør hun stadig. Vi går til kiropraktor med ham og hun siger, at han har spændinger i korsbenet og det er med til at venstre ben ikke helt vil, som Jesper vil. Han går lidt på tåen og drejer foden lidt ud ad og generelt er han meget spændt i sine muskler i benet. Hun tror ikke, at Jesper er spastisk lammet i benet, som lægerne har en mistanke om, og vi lever i håbet.....

Jeg har selv taget en kranio sakral udd. men det er svært at hjælpe sit eget barn, så vi skal til en der har forstand på børn og har lidt mere uddannelse inden for det område desuden er vi er lige startet til ridefysiterapi og det håber vi vil give ham det sidste skub bag i, så han snart løber af på ligefod med sine jævnalderene, ellers må vi bare have scooteren med, så han kan følge med. Hvad tiden vil bringe og om Jesper også får problemer med at tale må vi se på, men han er trods alt kun 2 år. Han forstår meget, han er bare ikke så god til at tale, han siger kun få ord og ikke sætninger endnu.

Hvis der andre der kan genkende Jespers forløb er i meget velkommen til at skrive til os på heidi.svane.jensen@mail.dk
Hilsen Heidi Svane Jensen

========================OPDATERING=========================

Jesper er nu blevet 3 år gammel. Der er gået ca. et år siden jeg skrev første gang og det har været et rigtig godt år.

Jesper fik konstateret, at han har en parese i sit venstre ben og det er jo aldrig rart at få konstateret men det betød at kommunen fik en journal og noget håndgribeligt. Og endelig fik Jesper lov til at komme til at tælle for 2 i dagplejen, så det blev muligt, at få tid til at lave dagligt gymnastik. Jesper havde jo stadig ikke lært at gå alene, men kunne rende stærkt med hjælp fra sin rolator og alle andre køretøjer. Så det var vigtig med den daglige træning for at blive mere stabil.

Midt på året fik vi lavet en skinne til Jespers underben som gjorde, og stadig gør, at han ikke så nemt går på tåspidserne. Fin skinne med helikopter og brandbiler lige noget for en lille fartglad dreng og den blev hurtig accepteret. Han har skinnen på fra tidlig morgen og kun af når han sover, men det var og er ikke noget problem. Jeg tror han ved den hjælper ham.

Efter længere tids overvejelse gik vi også med til at Jesper skulle have botox i sit venstre ben og hvor var vi i tvivl, men har endnu ikke fortrudt vores beslutning og jeg tror heller ikke vi kommer til det.

Jesper fik første behandling og vi kunne straks mærke at han gjorde fremskridt. Han blev mere fri og kunne nemmere komme rundt, efter ca 3-4 måneder fik han sin 2. behandling i november måned 2005 og 14 dage efter gik Jesper sine første skridt alene og idag traver han afsted.

Vi synes det har været en stor hjælp for Jesper men er heller ikke i tvivl om at hans elskede dagplejeMOR har en stor ære for at han er kommet så langt. Den daglige træning og omsorg hun har givet Jesper betyder jo ALT i en travl hverdag. & Ergoterapeuten Kirsten fra Viborg sygehus har også været en stor hjælp, med at vise øvelser og det hele taget sørget for at jesper fik de hjælpemidler han har brug for.

1000 Tak fordi det ikke bare er et arbejde for JER...

Hilsen
Heidi

 

========================OPDATERING=========================


Jesper 4år fortsat.. beretning nr. 3

Ih hvor tiden bare er fløjet afsted for os alle Jesper stortrives.

Han er blevet en rigtig dygtig og fornuftig dreng, det eneste vi mærker til, at jesper er født for tidligt, er han ikke kan gå helt så godt som andre børn. Han falder nemmere og det kan give nogle buler hist og her, men han han ved, at han må jo bare op igen..

Vi synes han fungere godt på alle andre måder og vi var ikke i tvivl om at jesper skulle i en normal børnehave men helst uden alt for mange trapper ikke fordi det er et problem vi kan godt gå op og ned selv ved at holde ved, kun for at kunne bruge alt sin energi på meget andet.

Måtte sige farvel til sin elskede dagpleje mor, ved ikke hvem det var hårdest for når det kom til stykket men Jesper klarede det uden problemer, jeg må jo stadig besøge hende som han sagde. Så vi håber og ved, det stadig går godt for hende.. Så vi startede i børnehave juli 2006 og nyder hver eneste dag med madpakke, min Julie og mange flere..

Han har fået en speciel stol som støtter ham bedre når han sætter og laver puslespild eller leger med modellervoks så han kan bruge hans energi på at leje og ikke at holde balancen og i børnehave sørger de for at lave massage og strække Jespers ben ud, næsten vejr dag. og ca en gang eller hver anden måned kommer der en fys.

Jesper var ikke holdt med hverken sut eller ble. da han startede i børnehave. 3,5 år gammel. Sut dog kun til at sove med, men efter et besøg ved tandlægen i sep.06 spurgte hun Jesper om han brugte sut og han svarede nej. Jeg tænkte, nej det holder han ikke, men han har ikke spurgt til den siden, ikke en eneste gang. Tiltrods for at lille søster stadig bruger sutten flittigt.

Bleen smed han også fra fredag til mandag bare jeg må få mit potte med, så skal jeg ikke have ble på og sådan blev det. Troede så, at den skulle på om natten men nej, vi blev klogere. Jeg kan og vil selv, så jeg vågner om natten står enten selv op eller kalder (der kommer det med balancen) men vi har så siden fået lært at stå op ind i mellem så han er blevet en stor dreng. Jeg kan kun sige at hvis han beslutter sig for noget bliver det gennemført og det er jo dejlige, at have den egenskab med sig uden at vide af det.

Vi glæder os til 2007 og håber at dette år må være lige så godt som 2006.

========================OPDATERING=========================

 

Tiden går og jesper er blevet 5 år...

Året 2007 er gået rigtig godt Jesper går stadig i Børnehave og har nu fået besøg af sin lillesøster hver dag.

Jesper er blevet bedre til selv at tage tøj (kan selv tage bukser,trøje på det kniber lidt med at nå ned til fødderne men han prøver og det lykkes som regel).

Han er stadig meget glad og sproget kører bare derud af, ingen problemer der. Alt i alt må jeg sige at 2007 har været et godt år. Jesper har fået Botox en gang i sit ben og det hjælper ham meget. Han er glad positiv og meget bevidst om at han ikke kan ting som at løbe lige så godt som de andre børn men han prøver og det er jo kun det der kan hjælpe ham, det er hans gejst og gåpåmod til livet.

Jesper har svært ved selv at tage flyverdragt på men heldigvis har han stadig Anna som hjælper ham og strækker hans ben og krop ud hver dag...samt alle de andre pædagoger for ikke at sige de andre børn... Det kommer ikke som nogen overraskelse at det nu hedder år 2008 men det gør det åbentbart for kommunen for i skrivende stund kan børnehaven stadig ikke få dækket Anna's løn, som er så vigtig for at Jesper stadig kan trives på samme niveau som alle de andre børn....

Jeg synes det er irriterende at man ikke kan regne med kommunen alt skal kæmpes igennem og det er åbentbart sådan det bliver hele livet igennem... Jeg kan jo ikke lade være med at tænke på at Jesper skal starte i skole næste år... hva så kan man få den hjælp man behøver eller hva' ??

Børnehaven har allerede taget fat i det nu men jeg tvivler på, at det hjælper, det kommer nok stadig væk som en overraskelse for kommunen når vi når til næste år at Jesper skal starte i skole i 2009.

Men alt i alt så tror vi at 2008 bliver endnu et godt år og Jesper er så småt begyndt at kunne skrive sit eget navn.. så Vi glæder os til at se Jespers udvikling...

Hilsen Heidi