Bestyrelses-login
Giv en donation

Alle familieberetninger

Før du læser beretningerne...

Mens vi er i et indlæggelsesforløb, eller når vi lige er kommet hjem fra sygehuset med vores barn, kan det være hårdt at læse de beretninger, hvor tingene ikke går, som de skal.


Derfor beder vi jer, der er i denne situation, om at overveje nøje, hvad I har lyst til og er parat til at læse, inden I går på vandring i alle beretningerne.

 


 

Når mælken bliver en belastning for helbredet
af Berith Zenia Fagergaard den. 12.05.05


Jeg vil med denne artikel belyse emnet omkring komælksprotein og modermælkserstatninger der indeholder mælk, der gives til for tidligt fødte børn samt spædbørn under ½ år, og stille spørgsmålstegn ved, om det er ansvarligt og ernæringsmæssigt korrekt som tilskud ?

Børn født for tidligt samt nyfødte spædbørn, er mere udsatte og modtageligt for infektioner end børn der er blevet ammet, og derfor har fået de vigtige næringsstoffer og langsomt har fået modnet deres immunforsvar.


Her vil jeg fortælle om Mathias, vores søn; der er præmaturbarn og født 3½ måned for tidligt. Han er nu 1 år gammel.

Som mor fandt jeg det fortvivlende ikke at kunne amme Mathias optimalt. Endnu mere fortvivlende var det at konstatere at hans helbredstilstand blev forværret, selv med modermælkserstatninger der er beregnet til allergikere.  Hvordan kan det gå til!!

Sagen er den, at mit barn reagerede på mælk hvad enten proteinet var spaltet eller ej, og alle modermælkserstatninger på markedet (som det er i dag) indeholder enten mælk eller soja.
Allerede på hospitalet i hans første levetid, gav de ham uspaltede komælksprotein. De dryssede mælkepulver ned i min ellers sparsomme modermælk, der blev suppleret med andre kvinders ammemælk.

Senere da min mælk, samt anden ammemælk – ikke slog til (og som der ikke var økonomisk belæg for at give), modtog Mathias i stedet højt koncentreret nutrimengen, som hospitalet mente var nødvendig, på trods af at hans vægt ikke var alarmerende under forløbet..
På neontalafdelingen i Glostrup modtog vi forældre en seddel om nødvendigheden af fosfattilskud som forebyggelse mod knogleskørhed senere i livet, og efter en blodprøve, konstaterede de, at vores dreng skulle have dette tilskud.

Jeg undrede mig over, at de ikke så på andre vigtige mineraler og deres indbyrdes forhold, da for meget fosfat ellers vil skylle disse mineraler ud, og derved skabe en skæv balance, og have den modsatte effekt end den ønskede, nemlig være knogleafkalkende.

Så vores lille Mathias blev pumpet (sondemadet) med hele komælksproteiner og fosfattilskud, uden at få andet mineral og vitamin tilskud end (tungtoptagelig) jern og D dråber, længe før hans organer var færdigudviklet, og førend han var i stand til at kunne spalte proteinet.
Da vi kom hjem fra hospitalet, var hans fordøjelse gået helt i stå, og han havde slim og luftvejsproblemer, der blev forværret dag for dag.

Værst var det om natten, hvor han vågnede op og hostede så voldsomt. Han kunne ikke trække vejret pga. den slim der havde sat sig fast. Til sidst sad jeg stort set med ham hver nat. Jeg trøstede ham og lagde ham tæt ind til mig, for at få ham til ro. Vi var dybt bekymrede for hans videre forløb, da han som præmatur barn er sartere end ellers, og er mere modtagelig for at få infektioner. Primært er det slimhinder, lige fra luftveje til fordøjelsen, der er udsatte, og dette er derfor vigtigt at beskytte dem efter bedste formåen. Bare en lille ting som konstant at holde ham ekstra tør, både med bleen, og omkring hans luftveje, ved bryst og thymus, det er absolut en nødvendighed.

Han havde også brug for stor tryghed, omsorg og tæt kontakt og tillid. Han skulle skånes for megen støj og uro.

Det var meget hårdt at opleve, når ens barn fik det dårligere. Vi følte os som forældre fuldstændig magtesløse. Dagligt lød han som en gammel kaffemaskine der stod og bryggede. Noget af det var dog arvvæv fra slanger, sonder og iltapparater fra kuvøsen.

Sagen blev heller ikke bedre da de kun kunne tilbyde Laktulose (et afføringsmiddel) som løsning til hans forstoppelse. Da jeg spurgte hvor længe de ville regne med, at han skulle have det, var svaret; til han fik fast føde. Det kunne jeg ikke bruge til noget, da jeg med min baggrundsviden for det første ved, at der må være noget der går galt – og for det andet, at det er lever, galde, bugspytkirtlen samt nyrer, der endnu ikke er modnet til fordøjelsen.

Det er dybt kritisabelt og alt for ensidigt kun at fokusere på at sætte tarmene kunstigt i gang med afføringsmiddel, som uheldigvis også var en symptombehandling med mælkesukker !
Faren er desuden ved længerevarende afføringsmidler, at de kan gøre tarmsystemet trægt, hvorved der kan opstå en vis afhængighed.

Mælkesukker og dårlig tarm er en rigtig dårlig cocktail. For husk at svampe mv. elsker sukker…, og laktulose er ekstremt sødt. Heldigvis fik jeg i stedet tilgang til en række fantastiske homøopatiske midler fra Holistica Medica, og de forbedrede både hans luftveje samt satte gang i hans fordøjelse. Det blev vores første håb for Mathias.

De var både skånsomme og effektive, og bare det at Mathias kom af med sin hårde afføring 1-2 gange dagligt gjorde vores bekymringer mindre, og hans trivsel, helt klart bedre.
Jeg støttede ham desuden med kosttilskud, specielt: A, - D, - E,- B, og C-vitaminer samt Zink, Calcium og Magnesium (fra Solary eller Koralalgekalk fra Helios) og bioflavonoider. Alt sammen for at styrke slimhinder, knogler og vækst – og ikke mindst immunforsvaret.
Til tider fik han temmelig høje doseringer, når hans immunforsvar var helt nede pga. de før nævnte gener, men præmature børn har jo øgede behov.

K- vitaminet, der også har en indvirkning på knogler, regnede vi med , at han fik dækkede af al den grønne kost.  Af olier fik han preglandin (pga. GLA indholdet ) senere fik han EPA – GLA fra biosym samt koldpresset solsikkeolie.

Der var dog stadig noget med hans luftveje, og selvom der var gang i hans fordøjelse, så fik han i stedet diarré, der var grønligt og ildelugtende. Vi fik stærkere mistanke at om han ikke kunne tåle modermælkserstatningen, og vi besluttede forsøgsvis at undlade mælken helt en uge, for at se om den kunne være årsagen. Ja, det var den.

På blot en uge forsvandt den ildelugtende grønlige diarré, samt resten af slimet i luftvejene.
Kombinationen af fraværet af mælken og de fortsatte homøopatiske midler virkede…
På anden dagen på mælkefri kost slog Mathias ud over hele kroppen. Han fik røde prikker, hvilket foruroligede, men det varede kun en dag. Vi formoder det var kroppens reaktion på en ”forgiftning”, der nu var ved at slippe/udrenses.

Siden har det stået på alternativ ”modermælkserstatning” tilberedt fra bunden af forskellige økologiske/biodynamiske korn uden gluten (aurion: quinoa, hirse, majs og ris), der er kogt på økologiske grøntsager samt hvidløg, ingefær, tang, grøn te, brændenælde eller andre urter. Nogle gange også kogte blendede grøntsager sammen med korn, for at øge optageligheden og tilføre nogle gode næringskilder.

Det bliver så blandet med f.eks. mandel/sesamfrø/solsikkemælk samt olivenolie, der supplerer hinanden godt hvad angår vitaminer, mineraler, kulhydrater, proteiner samt essentielle fedtsyrer.

Alt dette blev sigtet meget fint og hældt på flasker, og opbevaret max 2 dage i køleskab.
I dag supplerer vi med fast føde, som også hovedsagelig består af: Korn, grøntsager, frugt (avokado), Skov bær, mandler, knuste sesamfrø / hørfrø, solsikke, hybenpulver, Aloe Vera og i perioder også Kräuter Blut, som er et letoptageligt jerntilskud.

Mathias har naturligvis ikke fået alt det på samme tid, men det er hans ”mad lager”.
Vi har ført dagbog, og der er blevet tænkt og planlagt dag for dag, så han fik varieret kost.
Hvad er der så kommet ud af alle vores anstrengelser: Vi har fået en dreng, der vokser ud over alle forventninger. Han vejer i dag over 10 kg og stortrives.

Han er meget nysgerrig overfor omverden, nærværende og aktiv på en sund måde.
Han kan på mange måder lege som andre børn, men er selvfølgelig ikke en ”supermand”, men stadig et præmatur barn og derfor sart, selvom hans immunforsvar er styrket.
Det har klart været en lettelse at vi havde mod til at fjerne en af de væsentlige årsager til hans konstante dårlige tilstand, og dermed forbedre hans vækstmuligheder og dagligdag.
Vi er glade for at vi havde mod til at fjerne mælken fra Mathias kost.

Mathias er klart et levende eksempel på, at det sagtens kan lade sig gøre at vokse op uden mælk, uden at mangle næringsstoffer overhovedet. Men det er et stort arbejde hver dag at stå og veje, koge, trække, blende, sigte og hælde på flaske. Alligevel har det været det hele værd…

Når jeg tænker tilbage, har det været en hård proces, men med en lykkelig udgang.
(Ønsketænkning: Det kunne være en udfordring for videnskaben her at udforske dette område, måske opfinde noget tilsvarende næringsrigt ”alternativt” modermælkserstatning til andre der kommer i lignende situationer og som ikke har de samme muligheder for selv at tilberede).

Da vi stod midt i det som forældre, oplevede vi det som rigtig barsk og frustrerende, fordi vi ingen hjælp og forståelse kunne hente fra sundhedsmyndighederne. Ikke engang sundhedsplejersken hverken kan eller må rådgive i disse situationer på egen hånd, men skal i stedet henvise til lægen.

Det er f.eks. lægens vurdering om dit barn er allergiker eller ej. Barnet skal først gennem en masse undersøgelser, der primært fokuserer på den klassiske mælkeallergi, selvom intolerans kan være lige så invaliderende for barnet.

Får vi forældre ikke lægens opbakning/diagnose eller ”blå stempel”, så er vi lidt på den både økonomisk og socialt. For det er sådan, at institutioner i dag kan forlange dokumentation for et ”mælkehandicap”. Hvis lægen ikke kan diagnosticere en mælkeallergi, så er personalet ikke forpligtiget til at samarbejde med forældrene omkring f.eks. en udelukkelse af mælkeprodukter, selv om forældrenes egne observationer viser en klar forbedring uden mælk.

Ansvarlige forældres erfaringer er åbenbart ikke kompetence nok..
Børn, der reagerer biokemisk negativt på nogle bestemte fødevarer, og hvor det lægeligt ikke kan måles, vejes eller forklares, må derfor leve med de manglende hensyn pga. lægens nedsatte forståelse og respekt. Mange vil i stedet få andre diagnoser senere i livet, da allergier har mange ansigter – fysisk, psykisk og mentalt.

Vi er disponeret for allergi i familien, og vi ville ikke vente på andres eksperters udsagn. Vi aner endnu ikke om det er klassisk allergi eller intolerans Mathias har, og vi er faktisk også ligeglade, da det for os drejer sig om at fjerne årsagen i tide, netop for at undgå, at det måske udviklede sig til det der var værre. Mathias kunne ende med at blive unødvendigt fejlmedicineret. Hvis Mathias ikke tåler mælk, og det forringer hans livskvalitet, så skal han ikke have mælk, slut.

 

Det er tankevækkende med den ensidige fokusering på allergi og arvelighed. Andre aspekter som; miljøfaktorer – dårligt indeklima med fugt og svampe, forurening med f.eks. tungmetaller og hormoner, elektromagnetiske felter, for lidt amning, for tidligt introduktion af fødeemner, næringsmangler, stress og mange andre årsager har mindst lige så stor en indvirkning.

Der mangler åbenhed herom. Der er brug for at række en hånd ud til dem der lider, så det er muligt at indkredse allergier på et langt tidligere tidspunkt, med en deraf følgende positivt ændring til det bedre.

Der er en grund til anbefaling af amning i mindst 4 måneder, og en udeladelse af mælkeprodukter indtil da. Det er jo bl.a. for at barnets immunforsvar kan blive styrket af moderens mælk. Kroppen får da mulighed for at modne som den skal, og til f.eks. at danne enzymet laktase, inden kroppen bliver bombarderet af fødeemner som f.eks. mælk.


Der bliver desværre ikke stillet spørgsmålstegn ved modermælkserstatninger, der er spækket med mælk, og som mangler essentielle fedtsyrer, der er ret vigtigt for specielt børns opvækst.
Vi har stor erfaring i at tænke i skånsomme baner omkring vores søn, Mathias ernæring,
Vi har udeladt alt hvad der kunne være risikabelt, og har i stedet givet ham hvad han har brug for.

Han kommer sig dag for dag, og ved at forebygge i stedet for at helbrede, er han nu væsentligt bedre rustet. Vores bekymringer er fjernet sammen med mælken.
Alle børn bliver syge, og alle børns immunforsvar har brug for at blive opbygget. Det tager tid.

Det kunne være rart med en større forståelse, for at det er nødvendigt at tænke i lang tids perspektiver, hvad angår børn og den kost vi byder dem. Vi må hjælpe børnene på vej, hjælpe dem med at opbygge deres eget immunforsvar, styrke dem, så de selv har modstandskraft til at danne antistoffer og bekæmpe udefra kommende fremmede stoffer og påvirkninger.

Mælk er den største risikofaktor hvad angår kolik, dårlig fordøjelse, infektioner og andre betændelsestilstande, eksemer, slim og dårlige luftveje m.m. hos børn. Desværre har mælkeindustrien et godt tag i sundhedsmyndighederne, der lægger vægt på kalk og protein i mælken, og påpeger at vi skal have mindst ½ liter mælk om dagen, nærmest som en livs nødvendighed. Det er påkrævet med en holdningsændring, både hos den enkelte og hos de offentlige instanser.

Derfor vil vi gerne dele ud af vores erfaringer, om at der er håb at hente uden mælk.
Kosten viser endnu engang sin kraftfulde indvirkning som en stærk ”medicin” for sundheden. Den skal have al ære og respekt (sammen med de fremragende kosttilskud, urter og homøopatmidler som supplement)

 

Skrevet af køkkenleder, kostvejleder og biopat
Berith Zenia Fagergaard.
Biopat_zenia@webspeed.dk