Bestyrelses-login
Giv en donation

Alle familieberetninger

Før du læser beretningerne...

Mens vi er i et indlæggelsesforløb, eller når vi lige er kommet hjem fra sygehuset med vores barn, kan det være hårdt at læse de beretninger, hvor tingene ikke går, som de skal.


Derfor beder vi jer, der er i denne situation, om at overveje nøje, hvad I har lyst til og er parat til at læse, inden I går på vandring i alle beretningerne.

 


 

For tidligt fødte og senfølger?
af En mor den. 09.09.03

Læs her, hvor godt det også kan gå:
I starten af august måned 1994 kom mine to dejlige piger til verden på Glostrup Amtssygehus og er således 9 år i dag. Jeg selv er nu 41 og min mand er 39.

Forud for fødslen var min graviditet ganske almindelig – måske mere uproblematisk end de fleste kvinder oplever det, idet jeg ikke var synderligt belastet af hverken kvalme eller stor vægtforøgelse. Da det efter en blødning og ved scanning i 16 uge blev konstateret, at der var tvillinger i vente, var jeg imidlertid ekstra påpasselig med de fysiske anstrengelser og indstillede efter lægens råd de sportslige aktiviteter, som kunne være belastende for graviditetsforløbet.

Mine børn var planlagte ønskebørn, dvs. at det faktum, at der var 2 børn i min mave, var selvfølgelig en stor overraskelse, men vi var stolte og glade og valgte at overhøre alle mere eller mindre bekymrede bemærkninger om, hvor hårdt det kan være at passe kun 1 barn.

Det var en meget varm sommer i 1994, og 2 uger før nedkomsten begyndte min vægt at stige pga. væske i kroppen. Mine fødder var så hævede, at jeg kun kunne have sandaler på, og for første gang følte jeg mig lidt besværet af min graviditet. Ved en rutineundersøgelse hos gynækologen på Gentofte Amtssygehus blev det konstateret, at jeg havde åbnet mig 2 cm, og jeg blev derfor indlagt samme dag. 4 dage senere om morgenen, da jeg var i bad, kunne jeg pludselig mærke vand skylle ud af mig. Gynækologen eller jordmoderen – jeg kan ikke huske hvem, der undersøgte mig først, fortalte, at en lille hånd havde prikket hul i fosterhinden og at den ”vinkede” ud af åbningen. De lå begge på tværs, hvorfor en naturlig fødsel ikke var mulig.

Jeg fik den medicin, som skulle modne mine børns lunger men veerne kunne ikke udsættes, og jeg blev derfor hurtigt overført til Glostrup Amtssygehus, idet mine børn skulle indlægges på neonatalafsnittet. Her fødte jeg ved kejsersnit i vågen tilstand kun 4 timer efter, at fødslen var gået i gang, og mine piger var præcist 32 uger gamle.

De var fine mine små piger – tvilling A vejede 1630 g og målte 40 cm og tvilling B vejede 1760 g og målte 43 cm - en flot vægt for tvillinger, altså alderen taget i betragtning. En klar gråd kunne straks høres fra tvilling A, mens tvilling B, der blev taget ud 2 minutter senere, måtte suges for slim. Hendes lunger var ikke rigtig udviklet og brystet helt fladt. Hun blev derfor hastetransporteret til neonatalafsnittet og lagt i nasal-C-PAP. Samme aften blev tvilling A taget ud af kuvøse og lagt i en varmekasse, hun så virkelig fin ud og havde en dejlig babykulør. Tvilling B forblev i en lukket kuvøse tilført højeste tryk fra C-PAP’en.

Lægen sagde, at det skulle nok gå fint - også med B, for hun så ud til at være en stærk lille pige. Jeg tilbragte al min tid fra tidligt morgen til sen aften ved mine børn kun afbrudt af måltider og nattesøvn. Modsat mange andre mødre på afdelingen, behøvede jeg ikke at bekymre mig om børn derhjemme – det her var mine førstefødte og jeg kunne fuldt ud koncentrere mig om dem. 4 dage efter fødslen var B imidlertid meget bleg, og sygeplejersken sagde, at hendes adfærd var anderledes. En læge, der undersøgte hende mente, at hun sikkert havde fået en lille hjerneblødning og rekvirerede derfor hjernescanning til mit barn.

Jeg var selvfølge meget ulykkelig, men kunne samtidig ikke se på hende, at der skulle være noget galt oppe i hovedet, og jeg bad derfor om endnu en læges udsagn. Næste læge mente heller ikke, at det var tilfældet – men da han lyttede til hendes hjerte, kunne han desværre konstatere en voldsom mislyd. (Mislyde måles i en skala fra 1-6 og hendes blev vurderet til mellem 5 og 6). Der blev nu rekvireret hjertescanner fra rigshospitalet og diagnosen ”2 huller i hjertet” blev stillet.

Forløbet op til operationen, som foregik på Rigshospitalet, da hun var kun 20 dage gammel, vil jeg ikke komme nærmere ind på her. Kun at angsten for at miste var usigelig stor, og at de værdier, jeg før vægtede i livet, med et blev meget ubetydelige. Det er i sikkert mange derude, der kan nikke genkendende til. Vi var imidlertid ”meget heldige” i vores lille familie. Operationen var, som lægerne havde forventet det ,100% vellykket, og da hjertet er kroppens stærkeste organ, kan det klare selv store belastninger.

Allerede 7 uger efter fødslen fik vi 2 raske børn med hjem. A vejede nu 2800 gram og var 3 cm længere end B, mens B vejede 1980 gram og ikke var vokset synderligt i længden. Dette skyldes det faktum, at hun op til operationen havde været på en meget stram diæt og fik vanddrivende medicin 2 gange om dagen, men nu var hun medicinfri og kunne spise og vokse som hun ville.

Det var rigtigt, hvad lægerne fortalte os. Tvilling B var (og er stadig) et stærkt barn. Lige fra hun var helt lille har hun været meget fysisk aktiv på en positiv og livsbekræftende måde. Tvilling A er også et stærkt barn. Fra hun var 0-4 år havde hun astmatisk bronkitis og blev behandlet med bl.a. binyrebarkhormon i maskeform. Siden da har hun ikke haft problemer.

Jeg ved godt, at mine piger ikke er ekstremt for tidligt fødte, men når jeg nu skriver dette indlæg er det ligeså meget for at fortælle, at vi under indlæggelsen blev mødt med flere udsagn fra både læger og sygeplejersker om, at der også ved 8 uger før tid kan være en forøget risiko for, at barnet bliver hyperaktivt, får allergi, eller at der måske senere kan forekomme indlæringsvanskeligheder, og at denne gruppe børn i øvrigt sjældent ”bliver professorer”. Disse udsagn har selvfølgelig – især i mine børns første par leveår - sået usikkerhed om fremtiden og givet megen anledning til sammenligning med ”almindelige børn”, især med hensyn til B, idet hun også har ligget i respirator. Men det er selvfølgelig vigtigt, at forældre til tidligt fødte børn er opmærksomme på problemer, der kan opstå senere hen.

Begge vores børn er heldigvis til dags dato normalt intelligente, og i skolen er de begge fagligt dygtigere end de fleste. De går i hver sin 3. klasse og har hver sine venner, og selv om de er forskellige, har de også megen glæde af hinanden. Om de bliver professorer kan jeg ikke spå om, men jeg er også ligeglad, for mig er det først og fremmest vigtigt, at de møder kærlighed på deres vej.

Den svære tid dengang for 9 år siden gav os efterfølgende styrke til at takle vejrdagen som småbørnsforældre langt bedre end de fleste. Undskyld, det er ikke min mening at støde andre forældre og slet ikke dem, der har været mindre heldige end os, men ikke desto mindre er det sandt.

Lyden af mit barns gråd gjorde mig rolig, for så viste jeg i det mindste, at hun levede. Sådan tænker jeg også i dag, når uheldet er ude.

Hilsen en mor.