Bestyrelses-login
Giv en donation

Alle familieberetninger

Før du læser beretningerne...

Mens vi er i et indlæggelsesforløb, eller når vi lige er kommet hjem fra sygehuset med vores barn, kan det være hårdt at læse de beretninger, hvor tingene ikke går, som de skal.


Derfor beder vi jer, der er i denne situation, om at overveje nøje, hvad I har lyst til og er parat til at læse, inden I går på vandring i alle beretningerne.

 


 

Gry kom 8 uger før tid (+ opdatering)
af Dorte Simonsen den. 20.04.03

Jeg var lykkelig da jeg blev gravid, vi havde planlagt det så godt at det blev et maj barn, så kunne vi holde bryllup og barnedåb i august alt var planlagt, selv dåbskjolen havde jeg syet.
Min graviditet gik fint, det var en lykkelig tid, den bedste jeg har haft, men så skete det som man regner med kun sker for naboen. Jeg fik lidt synsforstyrrelser onsdag d. 22 marts 2000 men havde det ellers fint, jeg skulle til jordemoder dagen efter så jeg gik i seng.

Den 23 marts, blev jeg indlagt af min jordemoder til aflastning, pga. svangerskabsforgiftning, men nej det var ikke kun aflastning både de og jeg blev klogere.
Jeg fik en stue også kunne jeg bare ligge og aflaste mig, og mere skete der ikke denne dag, men min mand tog fri dagen efter, da jeg syntes han skulle være der hvis der nu skete noget.

Den 24 om morgen kom min mand ud til mig, også gik det sgu stærkt, lægerne kom og de tog prøver hele dagen så ind imellem kørte min mand også kom han tilbage, jeg blev scannet og babyen skulle veje omkring 1700g.

Kl. 20.00 tog min mand hjem og han ville så ringe senere og høre hvordan det gik, jeg lagde mig til at sove og kl 21.00 ringede min telefon og det var min mand, jeg snakkede med ham også kom der en jordemoder ind og skulle tage mit blodtryk, men jeg var åbenbart dårlig, for jeg kunne overhovedet ikke koncentrer mig om hvad jeg så og det viste sig at jeg havde fået dobbeltsyn, d.v.s. at hvis jeg brugte begge mine øjne, så så jeg dobbelt af alt og hvis jeg lukkede det venstre kunne jeg godt se.

Når jeg røg akut op på intensiv og jeg ved faktisk ikke hvad der skete men min mand kom i hvert fald og overnattede hos mig, men jeg skulle vist have medicin mod kramper, og have målt mit blodtryk hele tiden.

Den 25 marts om formiddagen jeg husker ikke selv noget, men min mand siger at det hele gik stærkt og at jeg bare lå i min seng og så helt ukendelig ud. Men så ved 10 tiden havde de sagt til ham at jeg skulle have kejsersnit og at babyen skulle til Holbæk, så min mand kørte hjem til sin far og ordnede tingene, så der også kunne være en hos mig når jeg vågnede.
Kl. 13.40 tog de lille Gry ud af min mave kl. 13.45 kaldte de på min mand, at han skulle komme og se sin lille datter, inden hun blev overflyttet til Holbæk.

Min mand tog vores bil til Holbæk og han var der før ambulancen, han fik en stue på neoantalafd. det var første gang de havde en far indlagt med sit barn. Jeg selv blev overflyttet til Holbæk dagen efter kl. sådan ca. ved 20.00 tiden, og jeg var nede og se hende kl. 23.00, men jeg husker det ikke.

Jeg husker ikke så meget, så alt hvad jeg skriver her er noget min mand har fortalt.
De første 14 dage af Gry´s liv, var jeg indlagt, pga. svangerskabsforgiftningen, og mit dobbelt syn, så der måtte Gry´s far træde til, det var ham der var ved hendes side, da jeg af gode grunde ikke kunne være der så meget.

Da jeg blev ”udskrevet” til neoantalafd., begyndte jeg at passe Gry, og det var skønt, at lære hende at kende selv om jeg ikke direkte husker det, og vi lærte hurtig at finde rytmen i amningen, så efter i alt 4 uger kom vi hjem, det var skønt, nu skulle vi selv passe hende 24 timer i døgnet, og det gik godt, selv om jeg kun kunne bruge det højre øje.

Efter 3 mdr kom mit syn tilbage, og jeg begyndte at huske dele af Gry´s første mdr, men ikke alt er kommet tilbage, så det må blive hendes far der skal fortælle hende om starten på hendes liv.

SÅ BEGYNDTE MIT LIV SOM MOR (lidt forsinket vil jeg sige)
Gry voksede og voksede, hun stoppede med at ville have bryst, da hun var ½ år, og hun ville ikke have modermælkserstatning, så hun måtte få alle de købe produkter jeg kunne opdrive,
Hun er i dag ja snart 1 år og hun er begyndte at gå her da hun var 10½ mdr, det var hurtig syntes vi, men vi er meget stolte af hende.

Hun har været sund og rask hele sit liv, og hurtig til de ting i livet hun skulle lære.
Jeg selv for stadig hjælp, men om man nogen sinde kommer over sådan en oplevelse, det tror jeg ikke men man skal jo videre for sit barns skyld.

Det var min beretning om min alt fortidlige fødsel.

Dorthe Simonsen

 

========================OPDATERING=========================

  

Gry kom jo som sagt tidligere til verden under tragiske omstændigheder, jeg fik alvorlig svangerskabsforgiftning, efterfølgende mistede synet på venstre øje og mistede den første tid af Grys liv i min hukommelse.

Jeg har fået hjælp på Slagelse sygehus hvor jeg har været behandling for min krise, men de rettede ikke helt op på mig d.v.s jeg blev aldrig hel igen ved deres hjælp, så jeg fandt løsningen selv, jeg måtte opleve en ny graviditet, inkl. med fødsel og 40 uger, så min mand og jeg (mest mig) planlage i juli mdr. 2001 at vi ville prøve og det lykkedes den 17 oktober på min mands fødselsdag kunne jeg fortælle at vi skulle være forældre igen.

Vores omgangskreds, plus familie og læger var ikke så begejstrede som jeg, efter som chancen for at få svangerskabsforgiftning igen jo var der, men den er lille siger de, men jeg stoler ikke på det da jeg har hørt om flere der har prøvet det 2 gange, men jeg ville være gravid igen, men det blev så en graviditet (alene) hvor den med Gry var bare opmærksomhed hele tiden.
Graviditeten gik fint Gry fulgte med min voksende mave, og det var spænende, efter uge 28, skulle jeg til kontrol hver 3 uge, men alt var fint og jeg var lykkelig, men nu kom uge 32 snart og jeg tænkte meget i den tid, men stille og roligt skred det frem, lige indtil de begyndte at finde sukker i urinen, så blev jeg ulykkelig, de tjekkede mig, i 2 uger hver anden dag, og det var 4 uger før termin.

14 dage før termin sagde min gynækolog på Slagelse sygehus, at hvis der var sukker i næste gang du kommer så bliver du sat i gang, og med den besked kørte jeg hjem og var nede i kulkælderen, men dagene gik og da jeg den 20 juni (min termins dato) kom til kontrol var alt i den skønneste orden og jeg skulle bare vente og vente.

Den 24 juni kl. 4.50 gik vandet jeg var lykkelig, vi fik styr på Gry og fortalte hvad der skulle ske også sendte vi hende i dagpleje hos hendes elskede Pia hvor hun også skulle overnatte hvis det ikke gik stærkt og det endte med at hun blev hos Pia.

Men jeg fik veer og de blev stærkere og stærkere og kl. 18 ringede jeg på sygehuset og sagde nu er det nu og jeg kommer, det var bare i orden, men min kære mand skulle lige have mad og på toilettet o.s.v. så ved 19 tiden ankom vi til sygehuset, og de var i sjok da de så at jeg havde åbnet mig 7 cm. Så de skyndte sig at lave en fødestue klar og kl. 22.13 fødte jeg en velskabt pige på 3950g og 54 cm lang og jeg var lykkelig.

Gry kom ud på sygehuset dagen efter for at se sin lille søster, hun var stolt som en pave, kan i tro og min lykke blev større nu havde jeg 2 guld piger og de har været det hele hver, Gry fik en ny mor hjem fra sygehuset og det er vi alle glade for.

Så en svangerskabsforgiftning kan man godt komme over, hvis man er i stand til at komme videre og en ny graviditet var min redning, den vigtigste beslutning i mit liv indtil videre.
Nu er Gry lige blevet 3 år, også fik jeg lyst til at skrive hvordan det går med hende.
Gry er alle tiders lille pige med hysteriske anfald, men stædig skal man jo have lov til at være.

Gry blev som sagt store søster den 24 juni da hun var 2 år og 3 mdr. men hun har klaret de til UG, men jeg skal så også lige sige at Joy som hun hedder er utrolig nem og har været det lige fra starten.

3 mdr. efter Gry var blevet storesøster, kom hun og sagde at hun ville på pot, og siden har hun ikke haft ble på og uheld de har været få, og her til jul smed hun bleen om natten, og julemanden fik hendes sutter men det har været hende selv der ville jeg har aldrig tvunget hende eller kommenteret det på nogen måde, men hun er en selvstændig dame og i dagplejen har hun lært en del.

Hun har aldrig været jaloux efter som jeg altid har tid til hende, men problemer dem har vi da med hende mad er det værste hun ved, hun spiser ikke meget og hvis der sker meget om hende spiser hun ingenting, og hun vejer i dag 12 kg og er ca. 95 høj. Også går hun på tå spidser. Så stor er hun ikke, men dejlig, men vores problemer er de samme som alle andre har med 3 årige børn, så jeg vil ikke klage.

Og Joy vejer 10 kg og er 80 høj, så jeg håber ikke jeg får problemer med hvem der er størst o.s.v.

Til sidst jeg elsker mine tog piger og Gry tog næsten livet af mig og Joy reddede mig, så de er vidunder børn.

Held og lykke til andre med svangerskabsforgiftning, håber i finder en løsning, det er ikke sikkert at Jeres løsning er den samme som min, man ved selv bedst og jeg gjorde det rigtige.

Dorthe Simonsen