Bestyrelses-login
Giv en donation

Alle familieberetninger

Før du læser beretningerne...

Mens vi er i et indlæggelsesforløb, eller når vi lige er kommet hjem fra sygehuset med vores barn, kan det være hårdt at læse de beretninger, hvor tingene ikke går, som de skal.


Derfor beder vi jer, der er i denne situation, om at overveje nøje, hvad I har lyst til og er parat til at læse, inden I går på vandring i alle beretningerne.

 


 

Katrine født i uge 32 + flere opdateringer
af Birgit Matthiesen den. 26.11.02-22.12.04

Katrine blev født som kejsersnit i starten af uge 32, hun vejede 1750 og målte 43 cm. Hun tabte sig yderligere til 1200 gr, men hun kunne godt selv trække vejret og havde det efter omstændighederne godt (jeg havde fået lungemodnings sprøjter da jeg fik taget min blindtarm da jeg var 20 uger henne og lå i narkose i 3 timer) . Men der blev sagt der ingen komplikationer skulle være med barnet. Jeg er kommet meget i tvivl senere da Katrine har mange problemer.

Katrine fik sonde da hun ikke kunne sutte og da hun vejede 2000 gr og var 2 mdr, kom vi hjem. Hun blev syg og havde infektioner hele tiden og var konstant indlagt og jeg tilføjede til samtlige læger at hun var født for tidligt, men det blev ignoret. Da hun var 4 mdr blev hun alvorlig syg og blev indlagt på Glostrup, men de kunne ikke finde ud af hvad hun fejlede og blev overflyttet til Gentofte, da der var mistanke om en immundefekt også startede den store tur frem og tilbage på Gentofte.

Katrine havde manglende igg 1-2-3-4-5 og kunne ikke klare den mindste influenza og man besluttede via mig at hun kom i gammaglobin (medicin der gør så der kommer antistoffer der kan klare en infektion) . Hun fik det i 9 mdr og klarede sig ok, hun kom i speciel dagpleje og det gik bedre og bedre. Da hun var 3 år kom hun i en almindelig børnehave. Jeg havde sagt hele tiden at hun havde det med at bonke da hun var baby og havde fået at vide at det kan små babyer godt gøre. Da hun havde været meget alvorlig syg så havde hun nogen frustationer der skulle ud og det kom ud på den måde? Men hun bonkede stadig som 4-5-6 årige og jeg fortalte det til læger og andre der havde haft med Katrine at gøre.

Vi blev overflyttet til Hvidovre og en læge mente Katrine havde været for meget syg. Jeg blev uvenner med ham da jeg fik nogen kraftige beskyldninger vi kom på Glostrup og igen en læge der mente jeg var skyld i Katrines sygdomme (man mente ikke det kunne skyldes den for tidlige fødsel). Så socialforvaltningen blev indkaldt og jeg måtte igennem en forældre vurdering og blev renset, for psykologen fandt sammentidigt udaf at Katrine har en alvorlige handicap, som jeg godt vidste, da jeg mange gange havde konfronteret børnehave, skolepsykolog, læger og socialforvaltningen - men altid med samme svar at hun vil vokser sig fra det.

Katrine er underbegavet og kan ikke huske flere ting, hun kan ikke koncentrere sig, hendes begavelse ligger langt under middel, opfatter ikke tingende på den samme måde som os, hun ser tingende på en forenklet måde, hun har manglende interesse for andre menesker og går ind i sig selv, hun har fin og grov motoriske vanskeligheder og hun har en over hystrisk måde at opføre sig på når det ikke går som hun vil have det. Hun slår, bider, river og kradser sig selv.

Der er nu kommet hjælp til mig, da jeg er renset og i min test står der at jeg er en god mor og gør alt for at skabe tryghed i min familie. Jeg har lige været til møde med min søde sagsbehandler og Katrine skal i aflastning, da jeg sammentidig er alene ,men kun hveranden weekend, da hun tager alt min tid. Jeg har også en datter på 13 der kræver vores hverdag er så ens som muligt, da hun ikke kan klare hvis der sker mere end hun er vant til. Vi snakkede også om at hun skal på børnepsykiatrisk til undersøgelser for at se om hun har damp eller andet og hun skal have en CT scanning om få uger. Vi har fået en specielklasse til hende hvor hun starter efter sommerferien og det er hun sådan set ligeglad med.

Jeg har lige fået job, men ved ikke på nuværende tidspunkt om min tid er til det. Hvis andre har et barn som Katrine vil jeg meget gerne have du skriver måske kunne vi mødes og give hinanden den støtte andre ikke kan der har (normale børn). Jeg vil slutte dette brev af med at jeg tænker dag og nat over hvordan Katrine vil klare sig fremover....

 

skrevet af Katrines mor
PS: Katrine bruger så også stadig ble om natten og sut 
 



KATRINES OPFØLGNING PÅ HENDES FOR TIDLIGE FØDSEL

Katrine er født i uge 34 efter lægernes udsagn og hun har været meget syg, haft trivsels problemmer, tabt sig i vægt, haft en nedsat immundefekt og i det helt taget haft en dårlig start på livet.....

Nu er Katrine snart 9 år og hun går i specielklasse hvor hun er meget glad for at være og hun har mange veninder og alle kan godt lide hende.

Katrine køre hver dag i taxa i skole, da hun ikke selv kan befinde sig på veje o.lign., da hun ikke kan koncentrere sig om at finde vej, og hvis hun farer vild vil hun ikke spørge andre om vej, men går ind i sig selv og sætter sig evt. i en opgang.

Katrine går ligeledes på fritidshjem, men kan ikke få støtte, da kommunen ikke vil bevilge det. Så hun er meget overladt til sig selv, det er meget svært som mor at komme og hente sit barn, der bare sidder alene og kigger på de andre, men hun har det faktisk rart i sin verden og tænker ikke over det på sammen måde som vi.

Katrine er meget syg og redder sig den ene infektion efter den anden og har et fravær på over 50% i dette skoleår. Hun kommer på Hvidovre Hospital og de kan ikke finde ud af hvorfor hun er mere syg end andre, og bruger den grund at det er den for tidlige fødsel? Hun har ligeledes astma og får 4 gange Bricanyl om dagen.

Skolen er ret sur og de har nu indberettet mig til kommunen, som godt ved at Katrine er syg. De ved vi ikke kan gøre noget andet end sende hende i skole når hun er rask, men det er hårdt da jeg nu er startet på uddannelse.

Katrine vokser ligeledes ikke og hun måler 120 cm og ligner en på 6 år. Hendes alder er hun som en på 5 år, men har dog smidt bleen og sutten er stadig i munden om natten.

Katrine kan ikke overskue mere end 1 ting af gangen og bliver forvirret hvis jeg siger flere ting på en gang hun skal ordne. Bliver hun forvirret, får hun raseri anfald hvor hun slår, bider sig selv eller os.

Hun kan ikke sidde stille ret længe og koncentrationen er ikke god. Hun spiser dog med kniv og gaffel nu, men cykle kan hun ikke da hendes balance ikke er udviklet. Hendes tale er meget god, men hun kan ikke forstå så meget og charmere sig istedet, da det er hendes forsvar. Hun elsker at se film og kan til tider se den samme film igen ,og lege er hun også god til. Men dyr kan ikke lide hende da hun er decideret ondskabsfuld, men kan ikke selv se hun gør noget forkert.

Katrine er bange om natten og sover hos mig: Hun vil ikke passes af andre og er meget knyttet til mig. Det kan godt være frustrerende, men vi har lært at takle hende på vores måde... Da der skal snakkes specielt til hende og ikke lange sætninger men konsekvent...
Hun har let til gråd og er svær at trøste.

Hvis der er nogen der kan nikke genkendene til vores Katrine så vil jeg meget gerne høre fra dig/jer da vi mangler nogen der har et barn som vores lille dejlige guldklump som vi ikke vil undvære.

Katrines diagnose hedder udviklingshæmmet?

Hilsen Birgit Matthiesen.
E-mail: b-matthiesen@oncable.dk
Tlf.: 2030 1034

 



NYT OM KATRINE
Katrine har nu været på hospitalet i dag og vi fik resultaterne på hendes immungloboliner som sagde at det var normalt?

Lægen var bekymret da Katrine faktisk er meget syg og da hun så også blev målt, og målte det samme som for 2 år siden. Så var der virkelig grund til bekymring.

Jeg fortalte at man engang i tidernes morgen havde taget et røntgen billed af hendes hånd som var unormal, men man gjorde ikke videre ud af det. Så kom der skred i tingene, lægen fandt hendes vægtkurve frem og der så vi at hun lå i underkanten. Han begyndte at spørge hvor meget hun målte og vejede da hun blev født.

Ligeledes fik jeg endelig ret, da hospitalet flere gange har givet mig uret i hvor meget for tidligt hun er født. Vores læge fandt ud af at Katrine er født 8-10 uger før tid og ikke kun 6-8 uger så nu er der grund til bekymring.

Katrine fik taget nye immungloboliner idag samt røntgen af hånden (det kan se om hendes knoglebygning svare til hendes alder samt se om hun har en vækstsygdom), og et nyt EEG kom også på tale, da det første var unormalt og det 2 normalt.

Katrine fik også et vredesudbrud så lægen tabte tråden. Han så at hun bare sidder og kigger ud i luften og er i sin egen verden, så jeg tror at vi bliver henvist videre til evt. Vangede børnepsykiatrisk for at finde ud af om hun har en diagnose, hvad jeg tror hun har...
Så i dag er vi kommet længere og ved at det ikke er os der er noget galt med, men en fejlbehandling fra et andet hospitals side...

Vi skal på hospitalet igen d.12/12 og der kommer der nyt. Så kære forældre til for tidligt fødte bliv ved med at holde på jeres og kan i ikke med den læge der har jeres børn så skift hospital som vi gjorde, selvom man siger lægerne samarbejder så er der også undtagelser.

 

 


 
Nyt om Katrine...

Katrine er stadig meget syg og Vallerius på Hvidovre Hospital tager hendes infektioner meget alvorligt. Det er længe siden vi er taget alvorligt.

Katrine er indefor de sidste 2 mdr begyndt at få ondt i hovedet og Vallerius har vi været hos en del gange, så vi har haft hovedpine skema med hjem til udfylding (ret besværligt). Så begyndte hendes led at gøre ondt... tæerne, albuerne, knæerne, hænderne og hoften....

Katrine og hendes søster legede og pludselig begyndte Katrine at skrige og hoften kunne ikke bevæge sig. Igen på skadestuen, hvor vi er ret kendt da Katrine er meget uheldig og ligeledes også mine andre børn, så vi er en af dem de hilser på og kender. Ikke ret rart men alligevel er der fordele ved det ;-)

Nåh men hun blev røntgen fotograferet og billederne sagde intet. Hun blev sendt hjem og da vi alligevel skulle over hos Vallerius 2 dage efter så passede det jo også fint.. Han så på hende og mente vi skulle se hoften an til om tirsdagen....

Samtidigt sovede Katrine nu 16 timer om dagen og vi var ret nervøse men tirsdagen nærmede sig og Vallerius sendte hende til scanning. Blodprøver blev taget for bl.a. leukemi da alle tegnene på det var der. Vi sov ikke om natten og internettet blev brugt til at søge lige for de ting hun nu havde: hovedpine, smerter i ledene, træthed, søvn....

Vi blev ringet op og blodprøverne var fine og han mente så Katrine skulle indlægges... Vi blev indlagt og først efter 2 dage kom der en neurolog og ortopæd. Ortopæden synes ikke der var noget galt selvom hun ikke kan gå og hoften smerter. Nerologen mener det er et slag der gør hun ikke kan gå, så nu er der bestilt fysioterapeut...

Hovedpinen tager de EEG for på mandag, så det er fint nok... Men så blev jeg godtnok meget overasket for hende neurologen synes da helt bestemt Katrine skal checkes for en diagnose, da jeg fortalte alt det I også ved her på siden om Katrine. Nu skal hun i MR scanneren og derefter til en psykiater der kan finde ud af om hun er autist som vi herhjemme synes det tyder på....(På skolen mente psykologen ikke det skulle gøre,s da jeg fik et svar på at nu går Katrine i specielklasse og det var ikke alle børn der kunne komme derop og jeg skulle bare leve med hun var som alle de andre deroppe og så skulle hun nok se på Katrine).

Ja det er jo flot for vi har dårlige erfaringer da de først ser problemet på den skole når børnene har så mange problemer og mange gange så er børnene 15 år når diagnosen kommer. Det mener jeg er for sent, da jeg gerne vil vide hvad der er den bedste måde jeg kan gå ind og give mit barn den støtte hun har brug for og det hjælper jo ikke når hun er 15.

Katrine er stadig indlagt(men vi er hjemme) så på mandag kommer der physe og skal lave øvelser med hende, men da vi har ledgigt i familien så vil jeg lige tage en snak med lægen da de ikke skal rive og flå i hendes hofte hvis det nu ikke er det der skal til.....men hospitals væsen er svært og mange af de gange vi har været indlagt så har de nogen gange taget fejl, da børn der er anderledes ikke altid kan fortælle den smerte de har og mange gange bliver det fortoklet forkert...Vi var udefor en læge der sagde ret frækt om Katrine ikke selv kunne snakke hvor jeg måtte fotælle hende at hvis hun havde ofret mere tid på at læse Katrines journal så ville hun vide hvorfor jeg var talerør...hun ignoret det og var sådan set ligeglad..
Men da vi ikke ved endnu hvad alle de prøver viser kommer jeg tilbage og fortæller jer det og har nogen af jeg været udefor tilsvarende så vil jeg meget gerne vide det....da vi måske kan støøte hianden i sådan situationer.

Katrine sover meget og hovedpinen er meget hård. Men det at se sit barn ikke kan gå det er meget hårdt og især når lægerne bare bruger en grund som både jeg og min familie synes er total urimelig. Men nu ser vi hvad der sker og jeg vil gå til lægen igen på mandag og høre hende om hun ikke kunne tage nogen blodprøver for ledegigt....



Katrines opfølgning.....
Katrine har været til EEG prøve og den viste den var lidt i underkanten svarende til hendes alder, men ikke noget af betydning...?

MR-scanningen blev selvfølgelig udsat 2 uger og den gik godt. Prøverne fik vi sidste onsdag og de var gode, ingen tumor eller hjerneskade. Men dermed ikke sagt hun er normal som lægen sagde og det kan vi jo kun give ham ret i.... Det var hårde ord men sande....men hvad er normal i grunden ;-) Når man har et barn der er så mange ting med som Katrine, så overvejer jeg nogen gange om det ikke er os andre der er noget galt med..... ( ;-) )

Katrine har stadig mange sygdomme og har 75% fravær fra skole i dette år. Så både skolelægen og psykologen har ringet til Hvidovre Hospital og lige skulle høre om hun virkelig er så syg eller om det ikke bare er mig der holder hende hjemme?

Men lægen vi går hos samarbejder jeg godt med og vi elsker ham over alt, da han virkelig støtter os og han gav da også alle tørt på og fortalte dem at Katrine skam har en åben indlæggelse og at vi skal komme derover ligeså snart hun er sløj (ingen har tænkt på hvor hårdt det er for mig).

Så der er nu ingen tvivl om hvem der holder hvem hjemme for sjov, for det er ikke mig.....
Katrine skal så nu ses an indtil august og der vil vi tage stilling til om hun skal på børnepsyk og videre udreddes for en evt. diagnose, da hun jo ikke rigtig er med og ikke kan forstå os på mange områder. Men indtil videre tager vi det stille og roligt.....Katrine er så også mere med og måske fordi vi er flyttet og hun har fået mange legekammarater og skal holde sin børnefødselsdag med 18 børn i alle aldre....

Men med alt det her jeg snart har været igennem, så er jeg desværre røget ned med flaget, da kommunen vil have mig ud i aktivering. Men det er svært når ens barn ikke kan komme i fritidhjem, da der er over 150 børn og jeg har nu taget hende ud af 2 så hun kommer hjem efter skole. Men kommunen tilbød da at de kunne putte hende ind på et og så var den skid slået...flot ikke? Med over 150 børn....?

Ja og jeg kunne komme på "fobi skole" da jeg lider af angst, men da det jo ikke er en fobi men simpelthen et pres fra kommunens side samt en udersøgelse fordi jeg blev mistænkt for at være uegnet som mor. Men det viste selfølgelig jeg var en god mor og alt det jeg nu har været igennem og stadig er. Så er der ikke noget at sige til jeg nu er røget ned, men de har da tilbudt mig aflastning, så lidt hjælp kan fås men at tilbyde mig hjælp vedr pasning et par timer om ugen, eller betale den medicin Katrine skal have, eller kørsel til og fra hospital, eller være lidt mere forstående over for os der har børn der er anderledes det kan de ikke. Så jeg har pænt sagt nej til aflastning, da de behov ikke er gældende....så jeg er sygemeldt nu fra egen læge og alligevel vil de ikke godtage den og vil have mig på en fobi skole, for et eller andet skal jeg lave er ordet.....

Derfor har du prøvet noget lign. det samme må du meget gerne skrive til mig, da man står magteløs i de her situationer, for ikke nok med ens barn ikke fungere normalt så er man også selv blevet syg på grund af andre ikke kan forstår hvor stort et problem det kan være for vi bliver stemplet uanset hvad...


Lidt nyt igen
Katrine blev indlagt midt i april om aften med mange smerter i højre side, hun havde 39 i feber og græd. Vi kørte på Hvidovre Hospital da hun jo havde en åben indlæggelse..

En sød læge kom og kiggede på hende og der blev kaldt kirurg til, de mente det var blindtarmen og hun skulle opereres. Men da journalen var væk (ja det kan ske åbenbart) og de fik at vide hun var født med nedsat immunforsvar, så ville de lige vente og se tiden an.

Hun måtte ikke få smertestillende, da det ville påvirke så hun lå hele natten med smerter og græd.....og om morgenen kom hun til ultralyd scanning, da man har noget med immunforsvaret så kan det være farligt at opererer, hvis der går infektion i arret, derfor ville de lige se om det nu var blindtarmen... Det viste sig der var en byld 2 mm fra blindtarmen med noget væske i og den kunne komme af, at blindtarmen havde været syg...

Nåh men på afdelingen igen og hun fik mad, det hun nu kunne spise da det gjorde meget ondt.En utrolig modbydelig sygeplejerske sagde hun bare skulle ud ad sengen og gå for hun fejlede intet, jeg blev noget gal og sagde at billederne da havde vist der var en byld.....?

Jeg snakkede med kirurgen og han sagde bylden ville tømme sig selv indenfor 4 dage ellers skulle man operere. Men i mellemtiden kom overlægen som jeg ellers synes havde været en hjælp og sagde til mig at han var bekymret for Katrine, da hun jo var meget syg og tit havde feber. Han mente at hun intet fejlede og nu ville han ringe til de sociale myndigheder. Jeg var dybt rystet, for hvordan kan et barn få feber og alle de ting hun nu har haft i flere år bare sådan af sig selv. Det kunne han ikke svare på andet end jeg og hende havde et forhold der var specielt.... Jeg sagde til ham jamen hvordan kan hun så have en byld. Tænk jer han sagde der ingen byld var på trods af jeg lige havde snakket med kirurgen om netop den byld....  Jeg ringede til min sagsbehandler og han sagde; tag det roligt...jeg støtter dig...

Katrine fik en tid efter weekenden til en ny scanning (for så var bylden sikkert væk flot for øvrigt og gennemtænkt af vores overlæge). Lægen sagde jaeee nu ser vi om der er en byld og er der ikke så må jeg tage kontakt til din sagsbehandler for så foregår der noget hjemme hos jer.

Jeg må nok sige jeg måtte holde mig selv i skindet for jeg var rent udsagt ved at revne af arrigskab og var lige ved at slå ham hårdt. Jeg er ikke voldelig men jeg må sige det her er for groft. Men sagde til ham hvordan han kunne stå og sige hun aldrig havde haft en byld når jeg nu havde snakket med kirurgen samt set billeder og svarene på scanningen. Overlægen sagde kirurgen ikke havde ret, Katrine kom til ultralyd og som kirurgen havde sagt 3 dage forinden at bylden ville sprænge jae så var den sprængt og det var nu også det vores overlæge havde håbet på... Så ergo der var ingen byld og han kom ikke engang selv og snakkede med mig. Næe en modbydelig sygeplejerske som kom og sagde; jaee hvad sagde overlægen. Hun fejler intet og nu kan hun godt gå hun skal ikke bæres.... Jeg blev så gal så jeg sagde jeg skal have kopi af journalen for nu går jeg til Ekstra Bladet.

Tænk jer hun ville ikke give mig lov til at skrive formularen på udleveringen af journalen. Men en anden læge fortalte mig jeg har krav på at få den så hun blev lige lidt gal. Da jeg så sagde min far er læge så blev hun højrød i hovedet for det har jeg aldrig fortalt dem derover....

Jeg havde så min sagsbehandler i røret og han fortalte overlægen havde sagt han var bekymret for Katrines sygefravær og hun nok brugte det mod mig. Min sagsbehandler sagde til ham at han viste Katrine var syg, da han havde set hende syg. Overlægen sagde jeg skulle have aflastning og det var hans råd . (Det havde jeg talt med min sagsbehandler om for 3 mdr. siden, da Katrine ikke har sin far men kun mig...og det er hårdt.) Så det brugte han og mere sagde han ikke..... Så nu har vi ingen hospital mere og når Katrine er syg som i dag jae så er jeg i vildrede....

I stedet for at tage videreundersøgelser på hende, da hun jo er født med nedsat immunforsvar så er der følge sygdommen, nej så er det lettere at jagte mig, men jeg er jo i træning har prøvet det før og da de ikke kan jagte mig da jeg har en forældre vurdering der siger jeg er normal kan de gøre det på andre måder som nu... FOR ET ER JEG SELV BEDER OM AFLASTNING MEN ET ANDET ER DET ER TVUNGET DET ER EN STOR FORSKEL.....

Jeg har nu taget kontakt til Ekstra Bladet og de vil se på sagen, men da hospitalet siger når jeg ringer vedr. journalen at den ikke er skrevet så kan jeg hurtigt lugte lunten og de ved godt hvad jeg har gang i, så det tager sikkert lang tid inden den journal er skrevet......så nu ved I det....

Men jeg har nu bestilt tid på et privathospital der tager de blodprøver på Katrine som burde være taget. Nu da hun har haft betændelse i maven, men som bliver gjort nu og viser de sig der er noget, hvad der godt kan være som den overlæge jeg snakkede med på det privat hospital, det er for øvrigt ham der har opfordret mig til at gå til Ekstra Bladet da han synes det er så groft den behandling jeg har været ude for... Vil der komme til at rulle hoveder på samtlige hospitaler.....og der vil komme til at mangle læger på henholdsvis Glostrup, Gentofte og Hvidovre...

Jeg vil så lige sige, det gør mig stærk og jeg har da også fået arbejde nu og er i gang med at lave en forening til forældre der som jeg er blevet fejlbehandlet af hospitalsvæsenet på grund af vores børns sygdommen...

Du er velkommen til at skrive til mig og jeg mailer tilbage... b-matthiesen@oncable.dk
Men pas på i må ikke få børn der er som Katrine det vil dømme jer......? tænk over det inden i dømmer mig. for en del sidder sikkert og sir ARG DEN MOR ER SIKKERT SELV SKYLD I DET, MEN VAR JEG DET HAVDE JEG IKKE STÅET FREM OG SKREVET ALT OM KATRINE PÅ DISSE SIDER....

mange tanker til alle herinde og tak fordi i gad læse om os...

 


 

Opfølgning på Katrine født for tidligt og med en immundefekt...


Katrine har konstant været syg i det her år. Første fik hun et tons bord ned over sin store tå og det resulterede i et knust store tå, led og betændelse 4 gange og for det ikke skal løgn fik hun også knogle betændelse... Bare ikke gad mere. Lægen på hospitalet som jeg jo havde haft ballade med Katrine var hjemme fra skolei 4 uger og skolen som jo ved hun er mere syg end normalt fik alligevel ondt i deres r.v. De skrev til kommunen som jo godt vidste at Katrine er syg. Så det resulterede i jeg blev gal og sagde nogle ting til klasselæreren. Da jeg har vist hende papirer fra læger osv. hver gang vi nu har været der....

 

Så var Katrine lige nået at blive rask og skulle på koloni med klassen og tror I så ikke at hun rent faktisk havde været syg på kolonien, men lærerne gad ikke ringe til mig. Så det resulterede i Katrine kom hjem og vi kørte direkte til Hvidovre Hospital og hun blev opereret for en betændt blindtarm 10 timer efter. Vi fik at vide fra lægerne at var vi kommet senere havde hun været død...

Så jeg ringede op på skolen og ville have et møde med skolen med de kunne ikke afse tid og da sommeren nærmede sig og Katrine kun var i skole 2 uger. Så fik vi et møde med en enkelt og det var skoleinspektøren. Han var sådan set ligeglad på trods af at hun havde haft det meget dårligt.

 

Sommerferien havde hun det ikke så godt og da skolen startede, rejste vi til Spanien...Mange tænker sikkert hvordan jeg turde rejse så langt, men jeg regnede med at det ville hjælpe på os alle at komme væk.

 

Men jeg tog fejl...Katrines store tå blussede op igen og vi måtte have læge. Tænk jer at stå i Spanien og ikke kan forstå spansk og kun kan snakke italiensk og engelsk og forklare en læge ens barn er immundefekt barn. Det var svært, men Katrine fik en god behandling og fik det bedre. Jeg smuglede medicin med hjem så I tror det er løgn, da det kun kostede 2 Euro og det er meget billigt... Vi har da også brugt en del af det, da de danske læger siger god for det....

 

Vi rejste hjem og igen blussede tåen op igen og igen. På hospitalet igen i antibiotika og atter engang i antibiotika og stadig ikke været i skole... Vi blev henvist til en fodlæge og der går hun nu... Jeg modtog så et brev fra kommunen at nu havde lærerinden iigen indberettet mig, da hun mente at Katrine er meget syg. Det resulterede i at jeg simpelthen har taget Katrine ud af den skole og jeg troede så også at det kunne man godt. Men det kan man ikke bare da der ikke er andre tilbud i vores kommune og psykologen vil ikke henvise til en anden kommune. Så nu bliver Katrine lært op 2 timer om dagen af hjemmelærer og vi søger så til en anden kommune...


Jeg er så blevet forhandler af Aloe Vera og Katrine har nu i 3 mdr. ikke været syg, da det tildels har styrket hendes immunforsvar men også gjort at hun bedre kan koncentrere sig og har det bedre. Hun får Aloe Vera Gel Live Essence 30 ml 1 gang dagligt. 

 
Katrine har så nu i dag ikke været syg i 3 mdr. og det er fejret. Jeg vil lige sige at jeg prøvede for 3 uger siden at tage hende ud af det og sørme om hun ikke blev syg igen, så jeg ved det hjælper.


I er velkommen til at maile til mig på blk-matthiesen@ofir.dk eller ringe på 26406433.

 

Mange knus Birgit og tak fordi I har gidet følge med i hvad vi har været igennem.  

Jeg skal forøvrigt til møde på skolen på fredag, da psykologen regner med Katrine starter igen. Men Katrine er så også ked af at gå der, da lærerne kalder børnene tumper, slår børnene og tåber og skriver af dem. Når Katrine så har været syg, så kører lærerne mentalt på hende og udspørger hende om hun nu har været syg. Det har nu gjort at hun bare ikke vil i skole..... og da de jo ikke vil give os andre tilbud, så er jeg spændt på hvad der sker....

 

Katrine er nu også ved at blive henvist til Rigshospitalet, da man har fundet i hendes journaler at der står hun er immundefekt barn....? Det havde Vallerius ellers sagt hun ikke var, men det står der sort på hvidt. Da vi har fået ny læge mente han at vi skulle derinde og der skal tages en del undersøgelser på hende for at se om hun har en gen fejl.

 

Men uanset hvad så vul jeg aldrig bytte Katrine på trods af alt det vi har været igennem og stadig er mht.  hendes sygdom...

 

Så man skal vide det er ikke altid så let som lægerne siger, når man er et for tidligt født barn. Det vil jeg skrive under på.... med stort.

 

Mange julekra, og knus til jer alle herfra Birgit og Katrine Matthiesen.

Hilsen Birgit Matthiesen...
Katines mor.